Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 8. januar 2003
Rock på Brønderslev Lokalradio
'Musik for mænd' er titlen på et nyt, tre timers program med dansk og udenlandsk rockmusik på Lokalradioerne i Brønderslev. Det sendes iflg. Nordjyske Stiftstidende hver onsdag aften. Avisen skriver videre at ønskeprogrammet 'Send en hilsen' igen sendes søndag 11-13. (SHN)

Onsdag 8. januar 2003
Norge: P4 vil gå efter P5 koncession
Norge: P4 vil gå efter P5 koncessionDen MTG ejede norske radiokanal, P4, raser fortsat over at man er blevet frataget dets koncession til at drive landsdækkende radio i Norge fra udgangen af året. Man vil have endevendt den politiske og administrative behandling af sagen, der som tidligere omtalt betød at det avisejede projekt 'Kanal 4' fik koncessionen. Iflg. norske Kampanje antydes det dog nu, at P4 vil være parate til at søge koncessionen på den kommende, femte landsdækkende FM kanal i Norge. Læs mere

Onsdag 8. januar 2003
Medieaktier er faldet 80 pct. på tre år
Der er sket massive kursfald blandt medieselskaber de seneste tre år. Selskaber som Modern Times Group og SBS Broadcasting har fået udraderet 80 pct. af markedsværdien siden begyndelsen af 2000. Der er ikke høje forventninger om, at aktiekurserne på medievirksomheder vil stige væsentligt i 2003, men at kalenderen skal stå på 2004, før der igen bliver lys, skriver dagbladet Børsen i dag. (SHN)

Onsdag 8. januar 2003
Radio Limfjord undrer sig over NVR
NVR har økonomiske problemer og er på udkig efter en samarbejdspartner - men det skal i hvert fald ikke være Radio Limfjord - men snarere De Bergske Blade. Det tyder det på, idet NVR end ikke har ønsket at deltage i et møde for at høre, hvad Radio Limfjord havde at byde på. Læs mere

Tirsdag 7. januar 2003
Mediefusion i Aalborg - ANR flytter sammen med Nordjyske i nyt mediehus
I hvad der internationalt betegnes som et af de mest ambitiøse medie-integrations-projekter i verden vil Nordjyske Stiftstidende i løbet af det kommende år smelte traditionelt adskilte avisredaktioner sammen med journalister, der ellers har koncentreret sig om at producere til enten radio, tv, net eller ugeaviser. Eksperimentet i Frederikshavn er forløbet så godt, at man nu også tager springet i Aalborg, og det betyder at ANRs radio-journalister på Riihimäkivej flytter sammen i Nordjyskes mediehus på Langagervej, der i forvejen rummer avisens hovedredaktion. Læs mere

Tirsdag 7. januar 2003
NRJ Extravadance rykker til Nakskov
Efter at have afholdt mange fester med stor succes på forskellige diskoteker i Storkøbenhavnsområdet, rykker Rimini-Peter og MINIsteren fra Radio NRJ nu efter flere opfordringer sydpå ... Zone Nightclub i Nakskov har fredag den 17. januar booket drengene til at afholde NRJ Extravadance på Lolland. Læs mere

Tirsdag 7. januar 2003
Radio Jubbas vil have flere frekvenser
Radio Jubbas, der lige inden jul fik sendetilladelse til 88.1 og 90.1 MHz i Tinglev og Lundtoft, er utilfredse og har nu klaget til Radio- og Tv-Nævnet. Jubbas peger på, at man finder det uacceptabelt at Radio Mojn samtidigt fik tildelt tre "nye" frekvenser og forlanger at man i det mindste tildeles to ekstra frekvenser, så man kan dække Aabenraa og Rødekro kommuner. (SHN)

Tirsdag 7. januar 2003
Byrådsmøder fra Odense igen i æteren
Efter mere end fire måneders pause kan guldkornene fra de 29 byrådsmedlemmer i Odense igen følges både i radioen og via internettet. Nu er der nemlig igen penge på budgettet til at transmittere byrådsmøderne, skriver Fyens Stiftstidende. Det er Radio 49/Station Fyn, der fremover sender direkte fra den åbne del af byrådsmøderne. Læs mere

Mandag 6. januar 2003
Allan Jensen til Radio 2
Allan Jensen til Radio 2Efter mere end 14 år hos Århus Nærradio, der senere blev til Voice Århus, er producer Allan Jensen stoppet her og er pr. 1. januar tiltrådt en ny stilling som ansvarlig for produktionen til Radio 2 stationerne i Jylland og på Fyn. "Vi er meget glad for at kunne byde velkommen til en dygtig og erfaren medarbejder der virkelig brænder for radiomediet" siger Derrick Wilkie fra Radio 2. "Vores salgsafdelinger på Fyn og i Jylland har efterhånden så meget gang i salget at vi ikke længere kan undvære vores egen produktionsafdeling i Jylland" siger Wilkie. Allan Jensen arbejder i Radio 2s nye studie i Århus. (SHN)

Mandag 6. januar 2003
Ny arbejdsgruppe skal se på fremtidig lokalradio- og -tv ordning
Ny arbejdsgruppe skal se på fremtidig lokalradio- og -tv ordningDet fremgår af den mediepolitiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige lokalradio- og -tv-ordning. Gruppen skal bl.a. vurdere om der skal justeres på ordningen med lokale nævn og om der skal laves en to-lags struktur på radioområdet. Arbejdsgruppen er nu nedsat og det er de sædvanlige personer, der er blevet udpeget: H.H. Brydensholt (billedet) fra Radio- og Tv-Nævnet, Peter A. Petersen fra Danmarks Lokal-TV Forening, Bent Helvang fra KOMM, Mogens Videbæk fra KPK, Bård Hornekær fra Sammenslutningen og Mogens Karbo fra Kommunernes Landsforening. Desuden to embedsmænd: kontorchef Sune Ragn fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Lars Bache fra Kulturministeriet; sidstnævnte som formand. Endelig bliver Jarl Risum fra IT & Telestyrelsen tilforordnet som frekvensteknisk sagkyndig. Arbejdgruppen får god til til sine overvejelser: arbejdet skal først være færdigt 1. november 2003. Læs mere

Mandag 6. januar 2003
Radio Horsens udlodder luksusrejser
I perioden fra d. 21. januar til d. 27. februar udlodder Radio Horsens i alt 24 luksusrejser til en værdi af i alt 125.000 kr. blandt alle medlemmer af Radio Horsens. Medlemmerne kan selv bestemme om rejsen skal gå til Alcudia eller Kreta. Udtrækningen sker hver tirsdag og torsdag morgener i den nævnte periode. (SHN)

Mandag 6. januar 2003
KPMG frekvens-rapport forsinket
Den uafhængige undersøgelse af mulighederne for en eventuel re-planlægning af frekvensanvendelsen på FM båndet i Danmark - bl.a. på grundlag af erfaringerne fra Nederlandene - skulle oprindeligt have været færdig i slutningen af december. KPMG Consulting, der vandt opgaven af Kulturministeriet, er imidlertid ikke blevet færdige endnu og rapporten ventes først klar i sidste halvdel af januar. Herefter vil regeringen og Dansk Folkeparti tage stilling til, om der skal iværksættes yderligere initiativer. (SHN)

Mandag 6. januar 2003
ABC Solo FM på ny frekvens
Radio ABC Solo FM har taget en ny frekvens - 96.4 MHz - i brug. Der sendes fra Randers midtby, men indtil videre er der dog kun tale om prøve-udsendelser. Officiel start ventes den 20. januar. I forvejen sender ABC Solo FM på 104.1 MHz fra Grenaa og 105.4 MHz fra Assentoft. I løbet af 2003 kommer yderligere frekvenser til i Mariager og Ebeltoft. (SHN)

Mandag 6. januar 2003
Rachlin om kommerciel radio i København
Rachlin om kommerciel radio i KøbenhavnDan Rachlin bliver i dag i Jyllands Posten spurgt om, hvad han ville ændre, hvis han blev overborgmester i København for en dag: "Så ville jeg sørge for at give seriøse kommercielle og professionelle radiostationer bedre sendetilladelser og skrue op for sendestyrken, så man ikke er tvunget til kun at høre Danmarks Radio i Indre By." Læs mere

Mandag 6. januar 2003
Sverige: NRJ Radio Awards 16. januar
Sverige: NRJ Radio Awards 16. januarEn række store international artister melder klar til at deltage ved NRJ Radio Awards den 16. januar i Stockholm. Craig David, Kelly Osbourne, Robyn, Robbie Williams og Mariah Carey er blandt stjernene i Hovet i Stockholm, når NRJ for 3. gang er vært ved det store musik event. Ligesom de to andre gange sender NRJ Danmark busser med fans til Stockholm. NRJ Radio Awards sendes live på den svenske tv-station Kanal 5 og både norsk og finsk fjernsyn vil også sende fra showet. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Prix Europa-statuette til DRs 'Klassen'
  · Så er der igen Knæk Cancer-uge på TV 2
  · 'Norskov' er tilbage med sæson to
  · TV 2 køber serieklassiker, dokumentar og livsstils-tv i Cannes
  · Johnny Madsen får egen shampoo i ny tv-serie om Fanø
  · Discovery og Snapchat i nyt samarbejde
  · Ny serie om dating på TV 2 Zulu
  · Ny dansk dating-komedie på Viaplay
  · Hans Pilgaard tilbage på TV 2 Fri med nyt rejseprogram
  · Ny dramaserie på DR Ultra



  · -