Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Mandag 19. februar 2001
PLC trussel mod AM radio.
Elselskabet NESA og flere elselskaber i Tyskland har planer om at udbyde Internet via de almindelige strømførende netledninger. Men det får alvorlige konsekvenser for langbølge, mellembølge og kortbølgebåndene, der vil blive påført voldsom forstyrrelser. Læs mere

Fredag 16. februar 2001
DR starter ny FM sender i Esbjerg
Mange radiolyttere i Esbjerg har i årevis beklaget sig over dårlige modtagerforhold af DRs regionalradio, Radio Syd, og det er der nu efter mange års ventet gjort noget ved. DR tog mandag en ny sender i brug på Vestkraft på 103.7 MHz, der udsender FM2 programmerne, hvilket vil sige Radio Syd og P4 i dagtimerne samt DR2musik aften og nat og P3 om morgenen kl. 5-6.
Sendestyrken er 250 Watt fra starten, men hæves i løbet af et par måneder til 500 Watt og i modsætning til de næsten alle øvrige DR stationer, sender der med lodret polarisation.
Radio Syd har indledt en reklamekampagne i Esbjerg i forbindelse med etableringen af den nye sender.

Fredag 16. februar 2001
KOMM: Frekvensskift for lokalradioer unødvendigt pga. FM5
Helt uden større problemer kunne P5 komme i luften - også uden at en række lokalradioer må ændre frekvenser. Det viser et notat, som de kommercielle lokalradioers brancheorganisation KOMM har fået udarbejdet om konsekvenserne af Kulturministeriets nye plan. Notatet konkluderer, at det vil være helt unødvendigt med de mange frekvensændringer - specielt i Københavnsområdet. Ændringerne har ingen større betydning for FM5 nettets dækning hedder det videre i en pressemeddelelse fra KOMM. Læs mere

Fredag 16. februar 2001
ANR vil sende til hele Danmark – men kun på FM5
En gruppe lokalradioer med nordjyske ANR som drivkraft vil lægge billet ind på den femte nationale radiokanal, FM5, skriver Politikens netavis i dag. Til gengæld har gruppen efter måneders intensivt arbejde netop besluttet, at den ikke vil ansøge om den fjerde landsdækkende radiokanal, som efter planen går i luften sidst på året.
”Vi er ikke længere med i spillet om den fjerde kanal. Den er for mystisk i sin konstruktion, og vi anser det for højst tvivlsomt, om der kan blive en fornuftig forretning ud af den. I stedet sparer vi krudtet til den femte kanal, som vi meget gerne vil være med i, fordi den helt klart bliver en seriøs konkurrent", siger direktør Peter A. Petersen fra ANR i Aalborg, til Politiken.

Torsdag 15. februar 2001
SLRTV årsmøde 28. april
Sammenslutningen af Lokale Radio og TV stationer har nu fastsat en dato for deres årsmøde og det bliver den 28. april 2001 – et eller andet sted på Sjælland.

Torsdag 15. februar 2001
Norsk Radio 1 chef til topstilling i Danmark
Adm. direktør og ansvarlig redaktør for norske Radio 1 siden august 1996, Pål Thore Krosby, forlader stillingen for at tiltræde jobbet som adm. direktør i Aller Press i København den 1. september 2001. Det oplyser radionytt.no.
Radio 1 er er den næst-største kommercielle aktør på radiomarkedet i Norge efter norsk P4, og stationen ejes af Norsk Aller og Clear Channel med hver 50 %.

Onsdag 14. februar 2001
Protesterer mod ny FM5 plan
Godt en snes lokalradioer kommer i klemme og må afgive deres nuværende frekvenser for at skaffe plads til den kommende 5. landsækkende FM kanal, FM5. De lokale radiostationer raser over udspillet og betegner det som ulovligt, skriver Politikens netavis i dag. Modstanden skyldes især frygt for de økonomiske konsekvenser af tvangsflytningen, fordi de ramte frekvenser pludselig vil tilhøre den ny, kommercielle konkurrent. Læs mere

Onsdag 14. februar 2001
Kalundborg får atter lokalradio
Kalundborg, Hvidebæk, Bjergsted og Tornved kommuner – der i et par år har været uden lokalradio – får nu igen lokale toner i æteren. Kalundborg Folkeblad oplyser at Radio Vest fra Holbæk fra fået en 5 årig sendetilladelse i området. Radioen vil byde på ”god og lyttevenlig populærmusik” og skal som en forudsætning for tilladelsen fra starten etablere en redaktion i Kalundborg, der skal sende lokale indslag. Bag Radio Vest står Nico Sparboom.

Onsdag 14. februar 2001
Ny antenne i Rønde
Den lokale radiostation i Rønde, DWR Rønde, der sender på 107.9 MHz fik i dag en ny, større og mere effektiv antenne og skiftede samtidigt til lodret polarisation.
DWR råder over endnu en ekstra frekvens, 101.7 MHz, og den forventes at blive taget i brug 1. april.

Onsdag 14. februar 2001
Nye radioer på vej i Randers
To nye lokale radiostationer har søgt om sendetilladelse i Randers, oplyser Randers Amtsavis. Det er den kommercielle Max FM med den tidligere stifter og direktør for Radio ABC, Stig Hartvig Nielsen og så er det græsrodsradioen Radio Mercur med Niels Hansen, tidligere medarbejder på Radio Vita og Radio Alfa. Iflg. avisen behandles ansøgningerne af lokalradionævnet den 1. marts 2001.

Onsdag 14. februar 2001
Igen kommerciel lokalradio i Holbæk
Efter lukningen af Radio Holbæk i december 1999 har byen været uden egen kommerciel radiostation, men det skal der snart laves om på. Radio Vest er det foreløbige navn på et ny station, der ventes i æteren over Holbæk i løbet af foråret.
Bag radioen står Nico Sparboom, der ikke tidligere har lavet radio.
Radio Vest skal sende på den nye frekvens 106.1 MHz, og skal således ikke dele sendetid med de to kristne radiostationer i byen, som det var tilfældet med Radio Holbæk.
Radio Holbæk var i årevis den mindst aflyttede og mindst populære blandt samtlige kommercielle lokalradioer i Danmark, der fik målt lyttertallene. De sidste par år har Roskilde radioen, Upstairs 100, slået sig godt fast i Holbæk.

Tirsdag 13. februar 2001
Puerto Rico: Mellembølgen udvides
Puerto Rico i Caraibien har fået en ny radiostation - på 1660 kHz - og dermed tilslutter Puerto Rico sig den række af lande der har taget frekvensområdet 1610-1700 kHz i brug til mellembølgeradio. I forvejen anvendes dette nye område i stor udstrækning i bl.a. USA og Argentina.
Den nye station i Puerto Rico hedder WGIT og sender fra Canóvanas, Carolina, San Juan.

Tirsdag 13. februar 2001
DR og TV 2 vil overtage sendenet
Alle radio og tv master og tilhørende bygninger og senderanlæg i Danmark, der udsender DR og TV 2s programmer, ejes af det amerikanske Tele Danmark. Denne situation ændres der måske på nu. Med et nyt, fælles selskab, ”Broadcast Service Danmark”, er DR og TV 2 tæt på at overdage dette sendenet, skriver Politiken. Parterne har indgået en rammeaftale, og der stiles mod endelig beslutning inden 1. april i år. Samlet vil det koste de to stationer et beløb på den anden side af 100 mio. kr. at købe sendenettet.

Tirsdag 13. februar 2001
Henrik Henneberg til Radio Horsens
Tidligere studievært og event/marketingkoordinator på Radio Viborg og programchef på Radio ABC i Randers, Henrik Henneberg, 32, tiltræder mandag den 19. februar et nyt job som studievært og event/marketingskoordinator på Radio Horsens. Henneberg vil være i æteren alle hverdage 10.00-13.00.

Mandag 12. februar 2001
Radio Vita sender børneradio i vinterferien
Fra i dag mandag til fredag står mikrofonen tændt og klar for børnene hver dag kl. 06.00-11.00 samt fredag tillige kl. 13.30-24.00 på Radio Vita i Randers, der for kort tid siden flyttede ind i Underværket. Det er meningen at børnene selv skal tale i mikrofonen, sende hilsener og selv vælge musik, skriver Randers Amtsavis. Det er første gang Radio Vita, der sender på 104.9 MHz, laver radio for børn.
[<] 1 2 3 4 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Boxer opgraderer tre kanaler til HD - og sætter prisen lidt op
  · Ny dansk tegnefilmsserie på HBO Nordic
  · Ny dokumentarserie på Discovery om jagten på forsvundne narkomillioner
  · Ny DR K-serie om sorg
  · Danmark-Irland gav seerrekord for Kanal 5
  · 'Detektor' relanceres med to nye værter
  · Indblik i flygtninges ungdomsliv
  · Endnu en pris til 'Bitre druer'
  · Louise Wolff vender tilbage til DR
  · TV 2 taber EU-sag om statsstøtte



  · -