Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Fredag 28. marts 2003
NRJ Extravadance cd'en på gaden
NRJ Extravadance cden på gadenSå er Radio NRJs første mix-cd landet i Danmark. Der er tale om en cd med 18 numre nøje udvalgt fra lørdagsprogrammet på NRJ fordelt på 2 levels - én med MINIsteren (Lars Mini) og én med Rimini-Peter. De 2 DJs fra NRJs lørdagsflade har mixet de største hits og spritnye skiver indenfor dance, trance og techno fra programmet på én cd. I morgen lørdag kl. 23 er der releaseparty på Diskotek Piccadilly i Hillerød, hvor man bl.a. kan vinde rejse for to til Rimini i Italien. (SHN)

Fredag 28. marts 2003
USA: Radio fra det yderste højre
Berlingskle Tidende skriver i dag fredag om de talrige amerikanske radiostationer, der befinder sig langt til højre. Artiklen kan læses her: http://www.berlingske.dk/kultur/artikel:aid=308770/ (SHN)

Torsdag 27. marts 2003
Radio Skala får sendetilladelse i Sønderborg
Radio Skala får sendetilladelse i SønderborgLokalradionævnet for Sønderborg og omegn har besluttet at give sendetilladelse til JydskeVestkysten i Sønderborg og Nordborg under navnet Radio Skala på frekvenserne 104.4 og 107.5. Den nye radio får samme ledelse som Radio Skala i Kolding, nemlig Jesper Johansen som direktør og Allan Tang som programchef. Der skal ske samproduktion med Skala i Kolding, men ellers er det tanken at Radio Skala på Als skal sende selvstændigt - sikkert fra JydskeVestkystens lokaler i Sønderborg. Læs mere

Torsdag 27. marts 2003
Sky Radio på endnu en frekvens
Sky Radio tog i dag endnu en frekvens i brug i det store sydvestjyske lokalradionævn, samlet omkring Holsted - nemlig 100.1 MHz fra Billund. Der sendes // med 103.2 og 106.2 MHz. (SHN)

Torsdag 27. marts 2003
Uptown morgenshow udlodder rød Porsche
Uptown morgenshow udlodder rød PorscheRadio Uptowns morgenværter Jonas og Julie er i forårshumør og gi'r en Porsche 911 Targa væk - men dog kun i en måned. Efter forslag fra lytterne uddeler "Jonas & Julie om morgenen" 21 nøgler i løbet af april måned - én hver dag - og én af nøglerne passer til den røde Porsche 911 Targa. (SHN)

Torsdag 27. marts 2003
East Coast FM stævnet af Gramex - har ikke betalt Gramex i halvt år
Gramex har nu mistet tålmodigheden med East Coast FM i Nyborg. Radioen er blevet stævnet for et beløb på 10.000 kr, men iflg. Fyens Stiftstidende skylder radioen i realiteten godt 30.000 kr. til Gramex, da East Coast FM ikke har betalt Gramex-vederlag i et halvt år. Læs mere

Torsdag 27. marts 2003
Roskilde-afgørelse udskudt til 10. april
Det lokale radionævn i Roskilde skulle på sit møde tirsdag behandle ansøgninger om sendetilladelse til radiovirksomhed, hvilket bl.a. ville afgøre Sky Radios fremtidige skæbne i Roskilde området. Fra nævnet meddeles i dag - overraskende - at nævnet ikke var beslutningsdygtige ved mødet i tirsdags. Derfor er der indkaldt til nyt møde 10. april, og de nuværende tilladelser, der alle udløber 31. marts, er midlertidigt forlænget til 31. maj. (SHN)

Torsdag 27. marts 2003
Max FM bliver til Radio 2 Østjylland
Max FM bliver til Radio 2 ØstjyllandMax FM, der begyndte at sende juni sidste år, fik for få uger siden networking-tilladelse af Storradionævnet i Randers, og fra på mandag udnyttes denne tilladelse, hvorefter det er slut med 'Max FM'-navnet i æteren. Stationen vil fremover networke med Radio 2 Østjylland, der sender på 98.3 fra Skanderborg, men vil dog fortsat bringe lokale nyheder fra Randers-området. (SHN)

Torsdag 27. marts 2003
Mere dansk musik på udenlandske radioer
Udenlandske radiostationer er blevet helt vilde med at spille dansk musik, og danske sangskrivere tjente sidste år dobbelt så mange KODA-kroner hjem på at blive spillet i udlandet, end de gjorde i 1997, skriver De 4 Stiftstidender. Jacob Gades 78 år gamle 'Tango Jalousi' er fortsat den mest spillede danske melodi på udenlandske radiostationer mens Laid Backs 21 år gamle 'Sunshine Reggae' kommer ind på andenpladsen. Læs mere

Torsdag 27. marts 2003
Nye sendetider på Radio Hvidovre
Nye sendetider på Radio HvidovreRadio Hvidovre (FM 95.2) har fået nye sendetider. Fremover sendes mandag 10-12 og 16-21, onsdag 10-15 og 16-21, samt lørdag 6-9. Desuden ad hoc i morgentimerne på hverdage. Stationens har i øvrigt fået ny hjemmeside på www.radiohvidovre.subnet.dk, hvor der bl.a. kan læses mere om stationen, dets programmer og stationsleder Ole Bærentzen. (EL)

Torsdag 27. marts 2003
Rødovre-Kanalen lukker aftenradioer
Rødovre-Kanalen har lukket dets to ikke-kommercielle sendetilladelser "Station 3" og "Station 4", der hidtil har modtaget tilskud fra Kulturministeriet og udfyldt aftensendefladen på 105.9 MHz i Rødovre. Hverken Station 3 eller Station 4 fik del af tilskudsmidlerne denne gang, hvorfor disse to sendetilladelser er lukket ned. Rødovre-Kanalen fortsætter. (SHN)

Onsdag 26. marts 2003
Hinnerup på ekstra frekvens
Øst FM, Morgen FM, Radio Hinnerup og Hinnerup City Radio tager i dag onsdag i løbet af eftermiddagen en ny frekvens i brug: 107.6 MHz - udover den gamle frekvens 106.0 MHz. Der vil blive sendt fra samme position. Der vil også blive sendt de samme programmer som på 106.0 MHz, men stationsleder for Radio Øst, Michael Lund, siger til radionyt.com, at man regner med at man fra august eller september "splitter" de to frekvenser, således at Radio Øst får én af frekvenserne, mens de øvrige sendetilladelseshavere får den anden frekvens. (SHN)

Onsdag 26. marts 2003
P5 og P6 udbudsmateriale bliver forsinket
Offentliggørelsen af udbudsmaterialet til auktionen af P5 og P6 var ventet i dag - men er blevet udsat. Radio og Tv-Nævnet forventer at kunne offentliggøre udbudsmaterialet til auktionen "inden for et par dage". (SHN)

Onsdag 26. marts 2003
Kamp om frekvenser i Roskilde
I flere år har det efterhånden været en uskreven regel blandt de forskellige kommercielle aktører i den danske lokalradiobranche, at man ikke søgte på hinandens frekvenser. Det er der nu sat en stopper for. Da det lokale radionævn i Roskilde og omegn forleden opslog ledige frekvenser - hvor bl.a. Sky Radio sender - indkom der hele syv ansøgninger, heriblandt ansøgninger fra Radio 2, The Voice og Mix FM. Nævnet har tilsyneladende endnu ikke truffet en endelig beslutning, men med de særegne danske bestemmelser om delte frekvenser, hvor flere forskellige radiostationer skal dele en frekvens, kan det ende med, at alle kommercielle aktører bliver tabere. Læs mere

Onsdag 26. marts 2003
MTG tilhænger af frekvensoprydning
Modern Times Group i Danmark mener, at der bør indføres en moderne og mere effektiv udnyttelse af FM-båndet. "Danmark halter langt bagud på radioområdet. Danskerne har alt for få valgmuligheder, sammenlignet med alle vore nabolande. Alt tyder på, at vi har en historisk mulighed for at stimulere ytringsfriheden og give de danske lyttere en række nye valgmuligheder på landsdækkende radio", udtaler adm. direktør for MTG A/S Jørgen Madsen. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Boxer opgraderer tre kanaler til HD - og sætter prisen lidt op
  · Ny dansk tegnefilmsserie på HBO Nordic
  · Ny dokumentarserie på Discovery om jagten på forsvundne narkomillioner
  · Ny DR K-serie om sorg
  · Danmark-Irland gav seerrekord for Kanal 5
  · 'Detektor' relanceres med to nye værter
  · Indblik i flygtninges ungdomsliv
  · Endnu en pris til 'Bitre druer'
  · Louise Wolff vender tilbage til DR
  · TV 2 taber EU-sag om statsstøtte



  · -