Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Søndag 24. februar 2002
Easy FM meldt til politiet
Easy FM blev i januar måned af Telestyrelsen afsløret i af anvende en ulovlig sendeposition i Hasselager - inde i Århus kommune, selv om radioen kun har sendetilladelse til at sende fra Hørning. Radioens formand, Allan Jensen, afviste at man ulovligt skulle have placeret en sender i Hasselager. Men nu erkender han, at man i en periode har gjort brug af, hvad han betegner som en "nødsender", fordi man skulle "teste radiobølger". Samtidigt har Telestyrelsen nu meldt Easy FM til politiet. Læs mere

Fredag 22. februar 2002
DR Klassisk stopper med analog sending
Med udgangen af marts stopper DR Klassisk med at sende fra analog satellit. Kanalen vil dog fortsat kunne høres på to digitale satellit kanaler, internettet samt hos kabelnet udbydere. Man kan læse mere her: http://www.dr.dk/omdr/fakta/baggrund/digital_service.htm (SHN)

Fredag 22. februar 2002
Vind 100.000 kr. på Radio Skive
Vind 100.000 kr. på Radio SkiveRadio Skive har lanceret en ny konkurrence, hvor en enkelt lytter kan vinde op til 100.000 kroner. Konkurrencen markedsføres gennem en 60.000 kroners tv-reklamekampagne på TV Midt/Vest og plakater i hele dækningsområdet. Lytterne skal udfylde en konkurrencekupon og hver dag indtil den 31. marts trækkes en vinder. Vinderens navn nævnes i radioen - og har herefter én time til at ringe til Radio Skive. Vinderen er garanteret en præmie og deltager samtidig i den store finale, der finder sted i Søndercentret i Skive den 6. april. I finalen kæmper 35 finalister om 100.000 kroner i kolde kontanter. (SHN)

Fredag 22. februar 2002
ABC konkurrence med kontante præmier
Radio ABC lancerer på mandag – under overskriften ”Cash Call” - en stor konkurrence med kontante præmier til vakse lyttere. For at vinde et kontant beløb på mellem 2.000 og 12.000 kr. forudsættes det at man dels har tilmeldt sig konkurrencen, at ens telefonnummer udtrækkes og at man tager telefonen når Radio ABC ringer. Man kan læse mere om konkurrencen på http://www.radioabc.dk (SHN)

Fredag 22. februar 2002
Radioen hjalp danskerne
Da alt i Danmark blev dækket af sne og da busser og tog meldte pas og mange veje blevet lukket pga. snestormen, blev radioen den vigtigste livline for mange danskere. Bl.a. gjorde DR's regionalradio i Århus, Østjyllands Radio, en ihærdig indsats med formidling af aflysninger og trafikmeldinger. Læs mere

Fredag 22. februar 2002
Medarbejderkampagne på DNK1
Det er svært for mange lokalradioer at tiltrække frivillige medarbejdere. Lokalradioen i Skjern, Det Ny Kanal 1, har på det seneste mistet en del af de frivillige medarbejdere, fordi flere er flyttet fra området. Torsdag eftermiddag holdt radioen derfor åbent hus i lokalerne i Skjern for at søge at tiltrække nye medarbejdere, og det lykkedes at få 5 nye medarbejdere, og det er man godt tilfredse med, siger programchef Karsten Jensen til radionyt.com. (SHN)

Fredag 22. februar 2002
Radio Horsens laver stor koncert
Radio Horsens laver stor koncertRadio Horsens genetablerer nu de gamle Horsens Open Air arrangementer – bare meget større end før, fortæller marke-tingskoordinator Henrik Henneberg til Radionyt.com. Horsens Open Air løber over 2 dage med 11 timers musik dagligt den 10.-11. maj på Dyrskuepladsen i Horsens og blandt de optræ-dende bliver TV 2, Safri Duo, Saybia, Gnags, Christian, Sweet-hearts og Johnny Madsen . Radio Horsens håber med dette program at kunne trække folk til Horsens fra Århus, Silkeborg, Skanderborg og Vejle. (SHN)

Fredag 22. februar 2002
USA: Kompromis om betaling af afgifter for web-radioer
Den i lang tid verserende sag om rettighedsbetaling for den musik som internet-radioer i USA skal betale ser nu ud til at være afsluttet, da der er fremlagt et kompromisforslag. Chefen for de amerikanske radiostationers brancheorganisation NAB kritiserer imidlertid aftaleudkastet og siger, at hvis de magtfulde pladeselskabers mål var at kvæle en spirende ny form for radio for lytterne, så er det sikkert lykkedes for dem langt bedre end de kunne have forventet. Læs mere

Fredag 22. februar 2002
Ny chef for DRs programafvikling
DR Radio har udnævnt Rene Secher til ny chef for DR Radios Programafvikling pr. 1. april 2002. Rene er 38 år og har været ansat i DR siden september 1998. Han kommer fra en stilling som projektleder i Teknologisk Udvikling, TU-Proces og Projektledelse. Rene Secher afløser Per Heckmann, der efter ti år som chef for DCR/DR Radios programafvikling nu er blevet udnævnt til chef for DR Distribution. (SHN)

Fredag 22. februar 2002
Irland: Ny morgenradio på 2FM
Irland: Ny morgenradio på 2FMSom en direkte konsekvens af nye lyttertal ændrer RTE nu morgenradioen på 2FM. Damian McCaul tages af programmet og ny vært bliver fra 18. marts Ryan Tubridy (billedet), skriver Radiowaves. Den nye morgenradio på 2FM vil indeholde noget comedy, men vil fokusere mere på nyheder og snak for bedre at kunne konkurrere med den private station Today FM’s morgenshow, der er helt domineret af comedy. (SHN)

Torsdag 21. februar 2002
UK/Letland: Ny test fra Radio Caroline
Lørdag og søndag gennemfører Radio Caroline endnu en prøveudsendelse over en kraftig mellembølgesender i Riga, Letland. Denne gang sendes der på 576 kHz og prøveudsendelsen gennemføres fra lørdag kl. 15 til søndag kl. 21.00 dansk tid. (SHN)

Torsdag 21. februar 2002
Norge: Stor interesse for P4-koncession
Der lægges nu op til kamp om koncessionen til at drive den landsdækkende, kommercielle radiokanal i Norge, som P4 indtil nu har haft. Bl.a. er både norsk TV 2 og TVInvest interesserede i koncessionen, der kommer i udbud til foråret. (SHN)

Torsdag 21. februar 2002
NRJ skabte trafikkø
NRJ skabte trafikkøNRJ Copenhagen uddelte onsdag morgen gratis tebirkes til bilisterne på Lyngbyvej-motorvejen ved Hans Knudsens Plads i morgenmyldretiden, og det betød længere og langsommere bilkø frem til Hans Knudsens Plads end sædvanligt. Det endte med, at politiet kom til stede og bad NRJ om at forlade stedet, fordi de skabte for meget kø. Politiet tilkendegav at en bøde og en sigtelse ikke kunne udelukkes. (SHN)

Torsdag 21. februar 2002
Tyskland: Ny hitliste på RSH
Fra fredag den 22. februar kan RSHs lyttere via hjemmesiden www.rsh.de stemme de 30 populæreste melodier ind, som så kan høres lørdag 15-18 i studieværten Dennis Hoppes show. Han får først at vide hvilke melodier, der er tale om, kort før udsendelsen (AB)

Torsdag 21. februar 2002
Skala Pop får adresse i Middelfart
Skala Pop får nu efter flere tilløb en adresse i Middelfart. Det bliver i tre lokaler i Algade over forretningen Jørgen og Jørgine. Adm. direktør Jesper Johansen fra House of Skala i Kolding regner med, at radioen vil rykke ind i april-maj. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Boxer opgraderer tre kanaler til HD - og sætter prisen lidt op
  · Ny dansk tegnefilmsserie på HBO Nordic
  · Ny dokumentarserie på Discovery om jagten på forsvundne narkomillioner
  · Ny DR K-serie om sorg
  · Danmark-Irland gav seerrekord for Kanal 5
  · 'Detektor' relanceres med to nye værter
  · Indblik i flygtninges ungdomsliv
  · Endnu en pris til 'Bitre druer'
  · Louise Wolff vender tilbage til DR
  · TV 2 taber EU-sag om statsstøtte



  · -