Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Mandag 22. marts 2004
Lille underskud for Radio Køge
Lille underskud for Radio KøgeRadio Køge ApS leverede et nettoresultat på minus 24.000 kr. i 2003. Det skal sammenlignes med et underskud på 11.000 forrige år. Resultatet anses for tilfredsstillende - i betragtning af konkurrenceforholdene. Bruttofortjenesten steg fra knap én mio. kr. i 2002 til godt én mio. kr. i 2003. (SHN)

Mandag 22. marts 2004
Fire radioer fik tilladelse på Nordøstfyn
Lokalradionævnet i Munkebo, Ullerslev, Langeskov og Kerteminde har uddelt sendetilladelse til fire forskellige lokale radioer: På 102.7 MHz fik Fyns Lokalradio tilladelse, på 104.5 MHz: Fyns Total Radio, på 106.1 MHz fortsætter Radio Midt Imellem fra Langeskov og endelig fik Radio 3 sendetilladelse på 107.9 MHz. Dermed var der afslag til Radio Eastcoast og Fyns FM. (SHN)

Mandag 22. marts 2004
NL: Nyhedsradio med falske nyheder
En nyhedsradio skal sædvanligvis profilere sig på en troværdig nyheds-formidling. I disse dage er aviser, magasiner og billboards i Nederlandene fyldt med falske nyhedshistorier, signeret nyhedsradioen, BNR Nieuwsradio (tidl. kendt som Business Nieuws Radio). Det er særdeles kontroversielt, men stationens markedsføringstiltag skal ses i lyset af, at man har en share på 0,3 - og at det hovedsagelig er forretningsfolk, der lytter til stationen. Nu ønsker man at gøre opmærksom på, at BNR Nieuwsradio er meget andet end det. Kampagnen skal skaffe flere lyttere, men vil de så tro på, hvad de hører? (PF)

Fredag 19. marts 2004
Bent Hansen gjorde rent bord: én mio. tilskudskroner til Kommunikationscentret
Bent Hansen gjorde rent bord: én mio. tilskudskroner til KommunikationscentretKulturministeriet har netop uddelt driftstilskud til lokalradioer for 2004. Selvom man har ryddet op i antallet af sendetilladelser, der kan modtage støtte, er der stadig en del kreative ansøgninger som er blevet tilgodeset. Den største check sendes ikke overraskende sædvanen tro til "Kommunikationsgruppen", som gennem Bent Hansens (billedet) selskab Kommunikationscentret/LBCC producerer radio til en række storkøbenhavnske sendetilladelser. Selskabet er tæt knyttet til den socialdemokratisk fagbevægelse i København, og er kendt for igen og igen at genudsende de samme indslag på selskabets radiokanaler. Læs mere

Fredag 19. marts 2004
Airplay chart top 20 - uge 11
Dido har længe ligget i toppen af listen men ser nu ud til at være på vej ned af listen. Hun går denne gang ned fra nummer 1 til nummer 6. Læs mere

Torsdag 18. marts 2004
DR Sætter fokus på Irak-krigen et år efter
Natten til den 20. marts 2003 er det præcis et år siden, at amerikanske og britiske styrker gik ind i Irak, og cirka halvanden måned senere var Saddam Husseins styre væltet. Sådan lyder den helt korte version, men såvel radioens P1, DR 1 og dr.dk gør væsentligt mere ud af årsdagen for Irak-krigens start i udsendelserne den næste uges tid. Læs mere

Torsdag 18. marts 2004
Musikafgifter skal være mere retfærdige
De danske radio- og tv-stationer foreslår nu en mere moderne og retfærdig måde at betale musikafgifter på. Den nye model går i al sin enkelthed ud på, at radio- og tv-stationerne betaler afgift på baggrund af, hvor mange lyttere eller seere et program rent faktisk har - og ikke i forhold til det teoretisk mulige lytter- eller seertal. Læs mere

Torsdag 18. marts 2004
DR-bestyrelse siger god for nedlæggelse af 18.30-Radioavis
De bebudede programændringer på P1 er blevet diskuteret i DRs bestyrelse. Ændringerne går bl.a. ud på en nedlæggelse af Radioavisen kl. 18.30, til fordel for en mere sammenhængende nyhedsflade i perioden eftermiddag/aften. Ifølge Jyllands-Posten overlader DRs bestyrelse den endelige beslutning om hvad der skal ændres, til direktionen. Læs mere

Torsdag 18. marts 2004
Nazi-radio mister tilskud
Radio Oasen i Greve, der sympatiserer med nazisterne mister deres tilskud fra Kulturministeriet efter, at Radio- og tv-nævnet i dag har besluttet at stationen ikke længere er tilskudsberettiget. Læs mere

Torsdag 18. marts 2004
Tv-løse danskere raser over 'skræmmebrev' fra DR Licens
DR truer med at sende inspektører ud til alle, der ikke betaler farve-tv-licens. Fjernsynsløse føler sig kriminaliseret - men kampagnen virker: Ifølge Jyllands-Posten har 30.000 sortseere meldt sig på en uge. Læs mere

Torsdag 18. marts 2004
Radiostationer finder Robinson-deltager
Radiostationer finder Robinson-deltagerTre radiostationer er udpeget til at finde personer, der vil dyste om en plads i årets Robinson Ekspedition på TV3. ANR, Radio 3 og Radio 100FM skal hver især finde fire personer, hvoraf kun én person af de i alt 12 personer kommer med i ekspeditionen. Læs mere

Torsdag 18. marts 2004
NRJ får sendetilladelse på Voice frekvens
SBS Radio har via foreningen Rønnede Radio haft sendetilladelse på 107.5 MHz i Rønnede kommune i nogen tid. Nu har konkurrenten NRJ søgt og fået sendetilladelse på samme frekvens. Lokalradionævnet for Fakse og Rønnede har givet sendetilladelse til NRJ alle lige datoer, mens Rønnede Lokalradio - der nu endeligt har fået tilladelse til at networke med The Voice - har sendetiden på alle ulige datoer. Siden begyndelsen af marts har The Voice dog sendt alle dagene på 107.5 - og det resulterer nu i en advarsel fra nævnet. Læs mere

Torsdag 18. marts 2004
SBS presses ud af kabelnettet til nytår
Fra udgangen af 2004 er det formodentligt slut med at lytte til The Voice, Radio 2 og Pop FM på TDCs kabelnet. SBS Broadcasting er nemlig iflg. Berlingske Tidende i dag blevet tvunget i knæ af ny prispolitik hos TDC Kabel TV, som indebærer nul betaling til alle radiostationer på nettet. En klage til Konkurrencestyrelsen er der ikke kommet noget ud af. Læs mere

Torsdag 18. marts 2004
Søren Klausen fra Skala til Komo
Pr. 15. marts er Søren Klausen (28) ansat som producer i Komo Media marketing & Lydstudie i/s i Herning. Han får ansvaret for udvikling af specialprodukter som station ID’s, liners og powerintro’s og han skal endvidere producere radio- og tv-reklamer. Søren Klausen kommer fra en stilling som producer hos Radio Skala og har mere end 16 års erfaring i branchen. (SHN)

Torsdag 18. marts 2004
Overdrevne lyttertal fra Radio Viborg
(Ny version): Der er ved at gå inflation i lyttertal. Forleden kunne radionyt.com fortælle, at JydskeVestkystens radioer kaldte sig Koldings suverænt mest aflyttede radiostation, mens det i virkeligheden var DR. Nu er den gal i Viborg. På Radio Viborgs hjemmeside praler man med at have over 250.000 lyttere. Det er bare ikke korrekt. Radio Viborg har iflg. Gallup Radio Index (4. kvartal 2003) 156.000 ugentlige lyttere og lægges Viborg Guld FM's lyttere oveni, har man sammenlagt 190.000 ugentlige lyttere. Dermed er Radio Viborg en flot nummer to i Jylland - og ikke nummer ét - som radioen også fejlagtigt påstår. ANR er med 227.000 ugentlige lyttere størst blandt de lokale i Jylland. Efter omtalen på radionyt.com er hjemmesiden nu blevet rettet, så der i stedet står "tæt på 200.000 ugentlige lyttere. Programchef Henrik Sand påpeger overfor radionyt.com, at Radio Viborg stadig er den ENKELTE radiostation i Jylland der har de højeste lyttertal. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Ny sæson af 'DanskPop Talent' på dk4
  · DRs 'Ditte Louise' vandt pris i Norge
  · 'Søskendes hemmelige verden' på DR1
  · Ny Zulu-satire: 'Er vi der ikke snart'
  · Bamse går til filmen
  · Nu vender 'Historien om Danmark' tilbage
  · Ny vært på TV 2 News
  · TV 2-serie om alternativ behandling
  · DR markerer 500-året for reformationen
  · Ny DR2-serie: Bertelsen på Shikoku 88



  · -