Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Torsdag 20. oktober 2005
DR Radiosymfoniorkestret fejrer 80 års fødselsdag
Fredag den 28. oktober fejrer DR Radiosymfoniorkestret sin 80 års fødselsdag. Radioorkestret debuterede i et nyt studie på 3. sal på Hoftelegrafstationen i Købmagergade 37 i København, hvor Statsradiofonien sendte fra ved starten i 1925. Orkestret havde, allerede inden der var gået et år, 30 medlemmer - i dag er der 98. Og med sine 80 år er DR Radiosymfoniorkestret ét af de ældste radioorkestre overhovedet i verden. (TN)

Onsdag 19. oktober 2005
SBS-handel afsluttet i dag
SBS Broadcasting S.A. blev for nyligt opkøbt af kapitalfondene Permira og KKR, og handlen er netop afsluttet i dag, melder Markedsføring, der oplyser at handlen er på ca. 15.6 mia. kr. (KJ)

Onsdag 19. oktober 2005
Radio drama har ingen FM-fremtid
Radio drama har ingen FM-fremtidDR’s Radio Drama-chef, Malene Kirkegaard Nielsen, mener at den traditionelle lytteform for radiodrama er løbet fra tiden. DR’s radiodramachef mener der skal findes nye måder hvorpå lytterne kan finde DR’s radiodrama. Radiodrama overlever ikke uden downloads, mener chefen. Læs mere

Onsdag 19. oktober 2005
DR risikerer EU-sag om licensindtægter
Professor og medieforsker ved Århus Universitet, Frands Mortensen, har beregnet, at DR har modtaget mere end 500 mio. kr. for meget i licens- indtægter i årene 2001-2003. Mortensen har sammenholdt EU-afgørelser på området med DR’s regnskaber og henviser til kommissionsafgørelser i lignende sager i andre EU-lande. MTG, moderselskab til blandt andet TV3 og Viasat, har nu ifølge Ritzau gjort de mediepolitiske ordførere opmærksomme på beregningerne og indkommer der en klage over indtægtsbeløbet risikerer DR en EU-sag. Da licenssystemet har fungeret før Danmark indtrådte i EF risikerer DR dog ikke at skulle tilbagebetale beløbet, skriver Ritzau. (KJ)

Tirsdag 18. oktober 2005
Trekantsområdet vender sig mod lukning af Kanal 94
Trekantsområdet vender sig mod lukning af Kanal 94På DRs seneste bestyrelsesmøde vedtog bestyrelsen en nedlæggelse af Kanal 94 i Vejle. Bygningerne skal sælges og personalet skal flyttes. Fremover vil DR kun have en lokalredaktion i Vejle, der skal sortere under DR Radio Syd i Åbenrå. Det sker samtidigt med, at Vejle i den nye kommunalstruktur bliver regionshovedstad. DRs lukning af Kanal 94 kritiseres skarpt, og bringer hovedrysten og undren i Kanal 94’s dækningsområde. Vejles borgmester kalder beslutningen for ubetænksom og ubegavet. Læs mere

Tirsdag 18. oktober 2005
Airplay chart top 20 – uge 41
Læs mere

Tirsdag 18. oktober 2005
Radio S-FM laver valgdatabase
Vælgerne i den kommende Faaborg-Midtfyn Kommune har fra i dag mulighed for at se deres politiske kandidater nærmere efter i holdningerne på valgdatabasen: www.valg.radiosfm.dk Læs mere

Mandag 17. oktober 2005
Fredensborg-Humlebæk kommune redder Radio Humleborg fra lukning
Fredensborg-Humlebæk kommune redder Radio Humleborg fra lukningDa der er udsigt til at regeringen vil fjerne programtilskuddet til ikke-kommercielle lokalradioer, har byrådet i Fredensborg- Humlebæk Kommune besluttet, at give et fire-årigt tilskud til Radio Humleborg. Det er første gang i radiostationers 19 årige historie, at byrådet giver økonomisk hånds- rækning til den frivillige lokalradiodrift. Det var et enigt byråd der vedtog at give tilskuddet, som er skrevet ind i budget- forliget for de næste 4 år. Havde radioen ikke fået det nye tilskud fra kommunen, ville konsekvensen af regeringens forslag have været en lukning af radioen og den populære hjemmeside Humleborg Online, fortæller Kurt Kammersgaard til radionyt.com. Læs mere

Mandag 17. oktober 2005
Australien: Regeringen vil indføre DAB
Australien: Regeringen vil indføre DABEn længe ventet beslutning om digital radio er nu blevet truffet af den australske regering. I løbet af de næste 2-3 år vil DAB blive introduceret i byområderne, mens de tyndt befolkede landdistrikter først vil få DAB noget senere. DAB skal dog ikke erstatte eksisterende FM og AM udsendelser, men være et supplement til disse. Både de kommercielle radiostationer og Australiens to landsdækkende stationer bakker op om beslutningen om at indføre DAB. (SHN)

Mandag 17. oktober 2005
Færøerne: ÚF ramt af strejke
Útvarp Føroya blev fredag ramt af en storstrejke på Færøerne, der betyder at ÚF har stoppet alle udsendelser - på nær to daglige nyhedsudsendelser. Arbejdet er nedlagt i det offentlige pga. sammenbrud i forhandlingerne om en ny overenskomst mellem landsstyret og Funktionærforbundet. Den private radiostation Rás 2 fortsætter sine udsendelser og har udvidet nyhedsdæk- ningen, således at der sendes nyheder kl. 12, 15, 18 og 21 - alle dage. (SHN)

Fredag 14. oktober 2005
Jørgen Leth læser op på P2 fra sit skjul
Hver dag i næste uge bringer P2 et uddrag af bogen alle taler om, læst af forfatteren. Bogen er den kontroversielle selvbiografi ”Det uperfekte menneske”, og stemmen tilhører, hvis nogen skulle være i tvivl, Jørgen Leth. Læs mere

Fredag 14. oktober 2005
P4 fejrer 50 år med Melodi Grand Prix
P4 fejrer 50 år med Melodi Grand PrixIdeen er fra Italien og var oprindeligt et radioshow. Det internationale Melodi Grand Prix fylder 50 år og det fejres på P4 i næste uge med optakt til jubilæumsshowet ’Congratulations’ - i ’Danmarksmester’ og ’Alle tiders Grand Prix’ med Jørgen de Mylius. Læs mere

Fredag 14. oktober 2005
DR mindes Gunnar 'Nu' med 60 udsendelser
DR mindes Gunnar Nu med 60 udsendelserRadiolegenden Gunnar 'Nu' Hansen ville være fyldt 100 i år. Det fejres i hele næste uge på DAB kanalen DR Gyldne Genhør, og på selve hans fødselsdag, den 20. oktober, tegner Vagn Pilegaard et levende portræt af den folkekære reporter i den første af to mindeudsendelser på P4. Læs mere

Torsdag 13. oktober 2005
Radio ABC er ikke på vej til Nordfyn
Forleden udtalte formand for radionævnet på Nordfyn, Carsten Abild, til Fyens Stiftstidende, at en østjysk radiostation skulle have tilbudt en halv mio. kr. for Radio Nordfyns sendetilladelse. Flere i branchen har gættet på, at det nok var Radio ABC fra Randers, men det afviser direktør Ole Søndergaard: "Jeg ved dårligt nok, hvor Bogense ligger - og jeg må klart afvise, at vi er interesserede i Radio Nordfyn". Til gengæld har VLR i Vejle været ude "med riven" - men dog ikke med det store checkhæfte. Stationsleder for Radio Nordfyn, John Aagaard, siger nu til radionyt.com, at man har fået tilbud fra to forskellige stationer - og dem, der tilbød den halve million kroner, var IKKE fra Østjylland. Læs mere

Torsdag 13. oktober 2005
Jon til showcase i Viborg
Jon til showcase i ViborgSom et led i markedsføringen af en ny plade fra Jon arrangerede Radio Viborg Hit FM, i samarbejde med de øvrige Hit FM stationer, onsdag aften en showcase på Dickens i Viborg med Jon. Godt 70 specielt indbudte gæster var vidne til en aften med nye sange og historier fra Jons korte men til tider turbulente karriere. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Knap en ud af tre betaler for streaming
  · Troels Mylenberg fra Jysk Fynske Medier til TV 2 News
  · MTG sikrer sig rettigheder til EM i Futsal
  · Sæson to af ny Zulu-ungdomsserie
  · TV 2 producerer EM-svømning til udlandet
  · Europe League fortsætter hos Discovery
  · Regeringen og DF vil fjerne licensen og gennemføre massiv nedskæring af DR
  · 'Broen' vender tilbage på DR1 med fjerde og sidste sæson
  · Dansk sport giver vækst på TV 2 Sport
  · 'Zulu Awards 2018' bliver til en festival



  · -