Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Fredag 19. oktober 2001
Tyskland: NDR 2 får ny chef
Torsten Engel, 38, bliver fra begyndelsen af 2002 ny NDR 2-chef. Han efterfølger Jörg Bollmann, 43, der fratræder for at blive forretningsfører for et religiøst forlag i Frankfurt/Main. Torsten Engel er fra Hannover og kommer fra en stilling som chef for NJoy. Han har tidligere arbejdet for ffn og Rias 2. NDRs chef, Jobst Plog, håber Engel kan føre Bollmanns fine arbejde videre, så NDR2 kan fastholde sin position med 2.2 mio. daglige lyttere. (AB)

Fredag 19. oktober 2001
Sverige: Mix og City frem – NRJ tilbage
Nye lyttertal fra RUAB offentliggjort i dag viser at Mix Megapol nu har 530.000 daglige lyttere mod 502.000 i samme periode sidste år. Radio City (inkl. Rockklassiker og Easy FM) går frem til 332.000 lyttere mod 254.000 for et år siden. Stor tilbagegang er der til gengæld til NRJ, der mister over 100.000 lyttere og nu er nede på 540.000 daglige lyttere. Læs mere

Torsdag 18. oktober 2001
Anders Agger får sprogpris
Opdateret: DRs sprogpris tildeles i år den tidligere radio-medarbejder Anders Agger, der nu arbejder på Søndagsmagasinet på DR TV. Prisen tildeles fredag den 26. kl. 11 i Radiohuset. (SHN)

Torsdag 18. oktober 2001
Norge: Lytterfremgang for P4
P4 har iflg. Norsk Gallup forøget sin markedsandel i Norge til 29 % i septem-ber, hvilket er én procent mere end i august. Til gengæld mister lokalradioerne én procent og har nu 11 % af radiolytningen i Norge. NRK har uændret 60 %, og det dækker over at NRK P1 går én procent frem til 49 %. (SHN)

Torsdag 18. oktober 2001
Afghanistan/USA: Propagandasender i gang – men uvist om den kan høres
Den amerikanske propaganda mod Afghanistan kan nu høres på kortbølge 8700 kHz (usb) og sendes med så stor styrke, at programmerne kan aflyttes over hele verden. Udsendelserne kræver dog en særlig kortbølgemodtager med enkelsidebånd, som ingen almindelige afghanere har. Indtil nu har BBC’s lyttestationer ikke kunnet opfange radiosignaler fra Commando Solo flyet, eller flyene, beregnet for almindelige lyttere i Afghanistan. Læs mere

Torsdag 18. oktober 2001
Tre nye chefer i DR ProgramProduktion
DRs programdirektør Lars Vesterløkke har udnævnt tre nye chefer og har dermed sammensat hele sin ledelse i det nye område DR ProgramProduktion, der de næste par år skal stå i spidsen for en omlægning af programproduktionen i DR, så alle redaktioner og enheder fremover bliver i stand til at levere til både radio, tv og nye medier. Området tæller 1.500 medarbejdere, som i dag laver så forskellige ting som Rejseholdet, regionalradio og torsdagskoncerter. Læs mere

Onsdag 17. oktober 2001
Ny chef for Radio Køge
Det bliver den nuværende chef for Radio RLR i Ringsted Carsten Mogensen (48), der pr. 1. januar 2002 overtager chefstolen på Radio Køge efter Mogens Rasmussen, der har valgt at gå på efterløn. Carsten Mogensen har været inden for branchen i 12 år. Chefstolen på Radio RLR i Ringsted, overtages af stationens hidtidige salgschef Torben Christensen. (SHN)

Onsdag 17. oktober 2001
SBS parat til fusion
Mediebranchen i Danmark har alt for mange spillere i forhold til indbyggertallet, og der er behov for fusioner mener Lars Nordenlund fra PA Consulting Group. Men det er ikke altid helt ligetil. Således har SBS i 1½ år været klar til at sælge op mod 49 % af sine aktiviteter The Voice og TvDanmark, men hidtil forgæves – måske fordi nogle af de gamle mediehuse føler sig for fine til dette selskab. Læs mere

Tirsdag 16. oktober 2001
”Kiss FM” - også i Sønderjylland
Det Sønderjyske Medieselskab der driver Radio Mojn i Aabenraa udfordrer nu åbent SBS og dets nye station i København, Kiss FM. Sønderjyderne har i flere år haft navnet Kiss FM registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og er godt fortørnede over at SBS har taget navnet i brug. Kiss FM bruges nu også som stationsnavn i Sønderjylland. Læs mere

Tirsdag 16. oktober 2001
Frygt for miltbrand-terror på Radio Skala
Iført masker og gummihandsker afhentede to betjente fra politiet i Kolding sent i aftes et mistænkeligt brev hos Radio Skala i Kolding. De to betjente opholdt sig på radioen hele natten, og radioens medarbejderne er blevet frarådet at benytte et kontor og receptionen. Læs mere

Tirsdag 16. oktober 2001
Martin Marx til Voice København og Allan Tang tilbage til Voice Fyn
Efter to år på Voice Fyn tiltræder Martin Marx 1. januar 2002 stillingen som assisterende programchef på The Voice København - og Allan Tang, der var med ved starten af Voice Odense i 1990 vender her i midten af oktober tilbage til Voice Odense efter nogle år på Skala i Kolding og et par måneder på VLR i Vejle. Tangs primære opgaver bliver at varetage programmeringen og hjælpe med den daglige drift af stationen. (SHN)

Tirsdag 16. oktober 2001
Stor interesse for RadioDays
Allerede nu knap 4 uger før radiofestivalen RadioDays løber af stablen er der næsten 150 tilmeldte. En af koordinaterne for projektet Ole Mølgaard siger til radionyt.com: "Vi er meget tilfredse med antallet af tilmeldinger på nuværende tidspunkt. Og der skal nok komme flere; mange melder sig først til i sidste øjeblik". Læs mere

Tirsdag 16. oktober 2001
Københavns 91.4 er tilbage
I dag vendte Sokkelund og de seks andre græsrodsstationer på 91.4 MHz i København tilbage efter næsten tre ugers tavshed. Der er nu sat en ny sender i drift og signalet på 91.4 er angiveligt nogle dB svagere end tidligere. (SHN)

Mandag 15. oktober 2001
Afghanistan: Ny anti-taleban radio i luften
Radio Solh er navnet på en ny FM station, der sender fra Jabal os Saraj i Parvan provinsen, nord for Kabul i området der er kontrolleret af Den Nordlige Alliance. "Solh" betyder "fred" på de lokale sprog, og radioen drives af den franske organisation Droit de Parole, der også var aktiv i forbindelse med krigen mod Jugoslavien. Der arbejder 6 journalister på Radio Solh, der sender 8 timer dagligt. (SHN)

Mandag 15. oktober 2001
Radio Mega stævnet af ex-medarbejder
Den 21-årige tidligere vært på programmet ”Solstik”, Peter Roed, føler sig snydt af Hillerød stationen Radio Mega og har nu stævnet radioen for ikke at have givet ham nogle penge, som han mener, at han er blevet lovet. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Fem unge flytter sammen i 'Roomies'
  · Ny sæson af serie om elitesoldater
  · Dokumentar: En gave fra himlen - eller for godt til at være sandt?
  · Ny DR2-serie: Ranes Museum
  · TV 2 Zulu har skiftet brand
  · Bellaiche forlader 'Go'aften Dammark'
  · DR kan vise kvindefodbold frem til 2023
  · Christian Rank bliver ny dramachef i DR
  · Stort politisk flertal for at fjerne licensen
  · DR ansætter ny erhvervsjournalist



  · -