Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Torsdag 13. december 2001
Kritik af Pandrup nævnet
Nok fik det lokale radionævn i Pandrup medhold i at Radio 2 Nordjylland skal lukkes i fire uger fordi der ikke blev sendt tilstrækkeligt lokalstof i programmerne. Men iflg. Nordjyske Stifstidende har Radio & Tv Nævnet i Kulturministeriet meddelt det lokale nævn i Pandrup, at det burde have præciseret overfor Radio 2 Nordjylland, hvad der skulle til at mængden af lokalstof var tilstrækkelig. Læs mere

Torsdag 13. december 2001
Åbybro-nævn vil lukke Power FM
Lokalradionævnet i Åbybro har inddraget sendetilladelsen til Nordjyllands Power FM med virkning fra på lørdag, skriver Nordjyske Stiftstidende. Inddragelsen af sendetilladelsen kommer fordi nævnet har mistanke om, at Power FM ikke sender fra Åbybro og fordi man ikke har kunnet få udleveret registreringsbånd af Power FMs udsendelser. Læs mere

Torsdag 13. december 2001
Underudviklet radiomarked i Europa
Det kommercielle radiomarked i Europa er stærkt underudviklet, hvis man sammenligner med situationen på radiomarkedet i USA. Det fremgår af en rapport fra Oliver & Ohlbaum, der bl.a. viser at 5.100 europæiske kommercielle stationer i gennemsnit kun har en indtjening på 9.5 mio. kr. I Europa er det de statslige Public Service kanaler der snupper over halvdelen af den samlede radioreklameomsætningen på 117 mia. kr., det er Public Service stationerne der sidder på langt de fleste og bedste sendefrekvenser og Public Service stationerne tegner sig for 38 % af al radiolytning. Samtidigt har lytterne i Europa langt færre radiostationer at vælge imellem end i USA. Særligt grotesk er situationen i Danmark. Læs mere

Onsdag 12. december 2001
Pop FM får kanal 3 i Århus
Århus-egnens Lokalradionævn besluttede på dets møde i går at give den nye 3. kanal i Århus til Pop FM, der dermed udvider dækningsområdet til udover hovedstadsområdet og Fyn at dække Århus området. Den nye kanal skal sende på 92.2 og 107.6 MHz og ventes at gå i luften omkring marts 2002. Dermed var der afslag til fire andre ansøgere, der havde søgt sendetilladelse – bl.a. Radio 2. (SHN)

Onsdag 12. december 2001
Radio 2 Nordjylland idømt sendekarantæne
Radio- og Tv Nævnet i Kulturministeriet har på dets møde i går givet lokalradionævnet i Pandrup medhold i en sag vedr. inddragelse af sendetilladelsen for Hitradio GFM, og det betyder at Radio 2 Nordjylland må lukke i fire uger. Nævnet mente ikke at radioen levede op til den udstedte sendetilladelse, bl.a. fordi der blev sendt for lidt lokalstof. Samtidigt har Radio- og Tv Nævnet pålagt GFM at bringe den eksisterende produktionsaftale med Radio 2 i orden, idet nævnet slog fast at den nuværende aftale ikke indebar at GFM selvstændigt kunne bestemme over programvirksomheden. (SHN)

Onsdag 12. december 2001
Om igen til nordfynsk nævn
Lokalradionævnet i Bogense, Søndersø og Otterup kommuner får nu besked fra Radio- og Tv Nævnet på, at behandle en ansøgning om sendetilladelse fra ”Station Nord” igen. Station Nord, der er nært tilknyttet Radio 49 i Odense, havde bedt om sendetilladelse på samme frekvens som Radio Nordfyn, og det havde både Radio Nordfyn og det lokale nævn afvist. Men den gik altså ikke. Læs mere

Onsdag 12. december 2001
Afslag til Radio Storåen
Holstebro stationen Radio Storåen fik ikke medhold i en klage til Radio- og Tv-Nævnet og dermed ligger det fast, at Storåen ikke får sendetilladelse i Holstebro. Storåen havde klaget til Nævnet over, at Herning-stationen Radio Midtjylland i lang tid har haft sendetilladelse til en frekvens i Holstebro – uden at udnytte denne. Men Nævnet mente at Radio Midtjylland skulle have en chance mere til at komme i gang. (SHN)

Onsdag 12. december 2001
DWR bliver igen til Radio Rønde
DWR Rønde begynder nu igen at kalde sig Radio Rønde. Stationen startede som Radio Rønde i 1987, men overgik til ren weekendsending i 1995 og skiftede i den forbindelse navn til ”Din Weekend Radio”. Da man i 1998 igen begyndte at sende på hverdage blev navnet skiftet til DWR Rønde, og nu tager man den fulde konsekvens og vender tilbage til det mere mundrette ”Radio Rønde”. (SHN)

Onsdag 12. december 2001
SLRTV bekymret over kassetænkning
Det er velkendt at flere lokalradioer og lokal-tv stationer er særdeles kreative når det handler om at hente tilskud fra Kulturministeriets støttepuljer. Bl.a. sker der et systematisk misbrug sted fra socialdemokratiske fagforeningskredse i København og flere kommercielle stationer har oprettet nye sendetilladelser for at hente tilskud fra de offentlige pengekasser. Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV Stationer tilkendegiver nu, at man er bekymret for denne kassetænkning. Læs mere

Tirsdag 11. december 2001
UK: SBS vil lave radio i Midlands
Det amerikanske SBS Broadcasting, der med stor succes driver kommercielle radioer i Danmark, Sverige, Finland, Nederlandene og Grækenland, er nu også på vej i Storbritannien. Sonic FM er navnet på en ny regional radio, som man har søgt sendetilladelse til, og som skal sende radio for de 15-24 årige i Derbyshire, Leicestershire og Nottinghamshire – et område med 1.6 mio. indbyggere. Læs mere

Tirsdag 11. december 2001
Sendeafbrydelse på Klitholm og DNK1
Radio Klitholm og Det Ny Kanal 1 i Skjern har siden tirsdag den 4. december været off air på en af stationernes mest aflyttede frekvenser - 104.1 MHz, der er placeret på Skjern Fjernvarmeværks skorsten. Senderen var gået i stykker og den kunne ikke umiddelbart repareres. Der skulle først reservedele hjem fra Tyskland, og derfor ventes de to vestjyske radioer først tilbage i luften igen på 104.1 i morgen tidlig. (SHN)

Tirsdag 11. december 2001
Tyskland: Nu 22 radiokanaler på DAB i Berlin
Efter fem års prøveudsendelser starter Sender Freies Berlin (SFB) med DAB. SFB-programmerne 88acht, RADIOkultur og RADIOmultikluti samt WDR2, Hundert,6 og Deutsche Welle kan nu høres digitalt via tre DAB-sendere i forskellige dele af Berlin. Dermed kan der nu høres i alt 22 DAB-programmer i Berlin, men DAB forventes først at dække hele Tyskland i 2004. (AB)

Tirsdag 11. december 2001
Koktvedgaard bøjer sig: DR får sin vilje - Morgenandagt fortsætter uændret på P2
Radio- og tv Nævnet gav i dag tirsdag DR lov til at lade Morgenandagten blive på P2 Kultur og Musik på samme tidspunkt som indtil nu, kl. 08.10-08.30 – skriver Berlingske Tidende. Det sker på trods af at Nævnet med professor Mogens Koktvedgaard i spidsen i september beordrede DR til at fjerne andagtsudsendelsen fra P2’s morgenflade. Læs mere

Mandag 10. december 2001
UK: RTL nedjusterer med 40 %
Det London baserede RTL selskab, der er Europas største broadcaster, nedju-sterede fredag forventningerne til overskuddet i 2001 med 30-40 % efter svigtende annoncesalg. Det er især selskabets tv stationer der mister omsæt-ning, men også på radiosiden er der tilbagegang. Bl.a. ventes radioreklame-omsætningen i Frankrig at falde med 11 % i år; dét kompenseres der dog lidt for idet RTLs radioer i Frankrig har øget lyttertallet fra 13 til 13.9 %. (SHN)

Mandag 10. december 2001
Dybdeborende radio i Faaborg
S-FM’s aftenredaktion, ”Radio Faaborg”, er på vej med et nyt program af en times varighed, hvor spaden stikkes lidt dybere i, end der er tradition for i lokalradiosammenhæng. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · 'Søskendes hemmelige verden' på DR1
  · Ny Zulu-satire: 'Er vi der ikke snart'
  · Bamse går til filmen
  · Nu vender 'Historien om Danmark' tilbage
  · Ny vært på TV 2 News
  · TV 2-serie om alternativ behandling
  · DR markerer 500-året for reformationen
  · Ny DR2-serie: Bertelsen på Shikoku 88
  · 'Den store bagedyst' er tilbage
  · Nyt bogprogram på DR K



  · -