Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Tirsdag 10. september 2002
Brian Mikkelsen besøgte The Voice
Brian Mikkelsen besøgte The VoiceKulturminister Brian Mikkelsen aflagde i går mandag besøg på The Voice i København. Der var tale om et længe planlagt virksomhedsbesøg, hvor direktør Henrik Knaack viste ministeren rundt i radioens i alt 1.600 m2 store lokaler på Magstræde. Ministeren var overrasket over, hvor stor en station, der var tale om. Knaack var glad for ministerens besøg, og for at han ville afse tid til at kigge på forholdene "i den virkelige verden". Knaack siger til radionyt.com, at The Voice er glade for, at der endeligt er kommet en kultur-minister, der også ser mediepolitikken ud fra en kommerciel vinkel. (SHN)

Tirsdag 10. september 2002
Nye græsrodsradioer i København
Lokalradionævnet i København har givet sendetilladelse til en ny lokalradio, "Radio Pars", der får tildelt sendetid på 90.4 MHz. De endelige sendetider er ikke fastlagt endnu. Stationen vil sende magasinprogrammer, underholdning samt nyheder på både dansk og fremmedsprog. En anden ny radio er 'Radio Råd og Kultur', der også er at finde på 90.4. Denne station har fået tilladelse for nogen tid siden, men er først gået i gang nu. Det er "Arabiske Akademikeres og Intellektuelles Forening" der står bag stationen, som sender lørdag 11-13 og søndag 10-13. (SHN)

Tirsdag 10. september 2002
Radio-Hadsten fejrer jubilæum med udvidet sendetid
Radio-Hadsten fejrer jubilæum med udvidet sendetidI går mandag indledtes festlighederne i forbindelse med Radio-Hadstens 10 års jubilæum, og hele ugen er sendetiden udvidet. De ca. 25 medarbejdere står tidligt op, og sender radio allerede fra kl. 6 hver morgen - og ikke kl. 15 som normalt. I går aftes spillede Dræsinebanden i Lilleåsalen og resten af ugen er der også masser af levende musik - med den store finale fredag, hvor bl.a. Richard Ragnvald og Kisser & Søren optræder, skriver Randers Amtsavis. (SHN)

Mandag 9. september 2002
Telestyrelsen skeptisk overfor nederlansk replanlægning af FM-båndet
Telestyrelsen skeptisk overfor nederlansk replanlægning af FM-båndetKulturministeriet har for nyligt udnævnt KPMG Consulting til at lave en uvildig undersøgelse af bl.a. erfaringerne med replanlægningen af FM-båndet i Nederlandene - den såkaldte Zero Base frekvensplan. Nu melder IT- og Telestyrelsen ud, at man har kigget meget grundigt på den nederlandske model. Jarl Risum (billedet) fra styrelsen siger til MediaWatch: "Vi har bare ikke kunnet se og eftervise, at modellen står mål med de omkostninger i bred forstand, den påfører aktørerne." Risum peger også på at den nederlandske model betyder en slækkelse af kvalitetskravene. Styrelsen har anbefalet Kulturministeriet, at man ven-ter med at tage stilling til en eventuel replanlægning af de danske frekvenser til man ser, hvordan den nederlandske model virker i praksis. Læs mere

Mandag 9. september 2002
Sonderinger i DR-konflikt fortsætter
Parterne i DR-konflikten gik efter 11 timers nattemøde mandag morgen hver til sit, men kun for en stund. Sonderingerne - som de fortsat kaldes - genoptages i løbet af eftermiddagen, når begge parter har samlet indtryk i baglandet. Det oplyses på DJ's hjemmeside. (SHN)

Mandag 9. september 2002
Tyskland: Ny rock-radio i Bayern
Tyskland: Ny rock-radio i BayernMed en kapitaltilførsel 4 mio. Euro (30 mio. kr.) har Antenne Bayern gjort sit hidtidige program 2, Rock Antenne selvstændigt. Samtidigt er Rcok Antenne under udvikling fra en DAB-sender til en FM-sender i Bayern og skaber dermed grundlaget for fortsat vækst. Rock Antenne sender døgnet rundt, 100% rock fra 70'erne, 80'erne og i dag - og har som målgruppe de 30-49-årige. Rock Antenne kan høres i Augsburg på 87.9 MHz og i hele Bayern på DAB, via kabel, på satellit samt på internettet. (AB)

Mandag 9. september 2002
Slut med gamle APL-forbindelser
De fleste lokale radiostationer har i snart 20 år anvendt såkaldte APL forbindelser for at få radiosignalerne fra studie til FM-sender. Det er særlige telefonforbindelser, også kaldet 'Radiofonikredsløb', som Tele Danmark har tilbudt radioerne til en særlig lav pris. Det er slut nu. De gamle radiofonikredsløb nedlægges og erstattes af en ny platform, der vil betyde store udgifter for mange radioer, men flere firmaer tilbyder trådløs link forbindelse mellem studie og sender. Læs mere

Mandag 9. september 2002
Underskudsramt NVR vil udvide mod syd
Underskudsramt NVR vil udvide mod syd Den lokale radiostation i Thisted, NVR, der dækker Thy, Lemvig og Struer, fik i 2001 et underskud på 400.000 kr. - ud af en samlet omsætning på fire millioner kroner, oplyser De Bergske Blade. Det får dog ikke NVR til at kaste håndklædet i ringen. I stedet reber de sejlene og vil prøve at vende skuden. Det indebærer en ny sendeflade og et forsøg på at komme ind på et nyt marked mod syd - i Holstebro. Læs mere

Mandag 9. september 2002
Sverige: Fem pct. lytter web-radio
Fem procent af den svenske befolkning lytter til radio via internettet i løbet af en uge. Det viser en ny undersøgelse, som RUAB har lavet, skriver Resumé iflg. Kampanje. Undersøgelsen er baseret på 2.730 respondenter. (SHN)

Mandag 9. september 2002
Katolsk lokalradio i København nedlagt
Katolsk lokalradio i København nedlagtDen katolske lokalradio, Radio Steno, der har sendt siden november 1988, har indstillet udsendelsesvirksomheden. Grunden til lukningen er, at man ikke længere kan få fat i den nødvendige ulønnede arbejdskraft og desuden trængte radioens udstyr til fornyelse - og det kunne man ikke afse midler til, oplyser regnskabsfører Lars Clemmen Hansen. Radio Steno sendte hver tirsdag aften på 106.3 MHz. (SHN)

Lørdag 7. september 2002
Ny DAB sender i Næstved
Så er det muligt at modtage DR's DAB programmer i Næstved. En ny DAB sender er nemligt blevet taget i brug for få dage siden i BSD masten lidt øst for Næstved. Den nye DAB sender har betyddet store gener for kabel-tv anlæg, der ikke længere kan anvende kanal 12 til distribution af kabel-tv. Lignende problemer er set andre steder i Danmark. (SHN)

Lørdag 7. september 2002
Frekvensomlægninger på TDC kabelnet
TDC har påbegyndt en rokade af frekvenser i hovedstadsområdet. I første omgang i Værløse, hvor bl.a Uptown flytter til kabelfrekvensen 94.5. DR Klassisk skal nemlig med tiden have en ny kabelfrekvens i Hovedstads-området, idet den nuværende 103.9 ikke kan klare den kommende FM5 sender på 103.9 i Næstved. Omlægningen kommer til at betyde endnu færre lokalradiofrekvenser i kabelnettet. I forvejen har TDC Kabel endvidere fået reserveret 96.1 i Københavns Kommune plus nærmeste omegnskommuner til den kommende fælles dansk-svenske radiostation "DR Øresund". (EL)

Lørdag 7. september 2002
Odense Studenterradio sender igen
Odense Studenterradio sender igenOdense Studenterradio meddeler i en massiv markedsføringskampagne på Odense Universitet, at man er tilbage i æteren på 87.9. Fra og med i går fredag vil OSR sende fredag-lørdag-søndag kl. 19-24. Og dermed ikke kun lø+sø aftener som planlagt. Radioens nye slogan er: "Studenterradioen er tilbage - nu med sjov og spas". (EL)

Lørdag 7. september 2002
Radio Skive starter natradio
Radio Skive starter natradioRadio Skive har udvidet sendetiden og kan nu høres døgnet rundt. Kl. 00-04 sendes 'Natholdet på Radio Skive', og her opfyldes musikønsker fra lytterne. Man skal blot udfylde en formular på radioens hjemme-side og sende den til radioen inden kl. 15 - "så snup-per studieværten dit ønske med i studiet om natten", som det er formuleret på hjemmesiden. (SHN)

Lørdag 7. september 2002
Ny dansk musikdatabase på internettet
Radiostationer, biblioteker og private brugere skal i fremtiden have adgang til dansk musik på en særlig database via internettet. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · 'Søskendes hemmelige verden' på DR1
  · Ny Zulu-satire: 'Er vi der ikke snart'
  · Bamse går til filmen
  · Nu vender 'Historien om Danmark' tilbage
  · Ny vært på TV 2 News
  · TV 2-serie om alternativ behandling
  · DR markerer 500-året for reformationen
  · Ny DR2-serie: Bertelsen på Shikoku 88
  · 'Den store bagedyst' er tilbage
  · Nyt bogprogram på DR K



  · -