Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Torsdag 18. marts 2004
Radio Viborg fejrer 20 års jubilæum
Radio Viborg fejrer 20 års jubilæumDen 21. marts 1984 gik Radio Viborg i luften for første gang. Det er med andre ord på søndag præcis 20 år siden, denne tidligere største danske lokale radiostation gik i luften. I den anledning holder radioen reception for kunder og forretningsforbindelser i Tinghallen i morgen fredag og på søndag er der åbent hus for alle radioens lytterne i lokalerne på Vesterbrogade i Viborg. (SHN)

Onsdag 17. marts 2004
Fire vil sende lokalradio i Nyborg
Lokalradionævnet for Nyborg og Ørbæk kommuner har modtaget 4 ansøg-ninger om at sende lokalradio. Ligesom i nabonævnet for Langeskov, Munkebo, Kerteminde og Ullerslev kommuner er der indgivet en ansøgning fra den tidligere sendetilladelsesindehaver Eastcoast FM - som altså åbenbart satser på at kunne genopstå. Også foreningen Fyns FM er en genganger fra nabonævnet. Radio3 har søgt, og den sidste ansøger i Nyborg/Ørbæk-nævnet er The Voice. Nævnet afgør hvem der får sendetilladelse onsdag 24. marts. (EL)

Onsdag 17. marts 2004
Stammere raser over radioreklame
Detail-kæden T. Hansen, der blandt andet sælger biludstyr er kommet i miskredit blandt stammere. I reklamen ringer en mand til butikskæden – manden kan ikke starte bilen og har svært ved at tale eftersom han stammer sig igennem samtalen. Radioreklamen finder nogle nedgørende og efter kritikken har T. Hansen nu ifølge Nordjyske stoppet reklamen. Læs mere

Tirsdag 16. marts 2004
USA: Lyttere vil have Howard Stern tilbage
Krigen mellem radioværten Howard Stern og Clear Channel fortsætter. Howard Stern udtaler i amerikanske medier, at Clear Channel ikke vil betale det de kontraktlig er forpligtet til, og Stern hævder endvidere, at have kontraktlig krav på flere betalinger fra Clear Channel, der for nylig ophørte med at sende hans show på en af række af deres stationer. Læs mere

Tirsdag 16. marts 2004
Frode Muldkjær får Peter Sabroe-prisen
Frode Muldkjær får Peter Sabroe-prisen Når foreningen ’Børns Vilkår’ torsdag aften deler årets Peter Sabroe-pris ud på sit årsmøde i Nyborg, skal en DR-journalist på podiet foran de cirka 400 deltagere. Da bliver DRs mangeårige medarbejder Frode Muldkjær fra DR Nordjylland nemlig hædret med Peter Sabroe-prisen 2004 på 5.000 kroner. Frode Muldkjær står for P2-programmet 'Fabulatoriet', der især henvender sig til de 7-10-årige. Læs mere

Tirsdag 16. marts 2004
Seks vil sende lokalradio i Langeskov
Lokalradionævnet i Langeskov, der nu også omfatter Munkebo, Ullerslev og Kerteminde har modtaget seks ansøgninger til at sende lokalradio. Iflg. Fyens Stiftstidende er ansøgerne: Radio Midt Imellem ved Henrik Hansen, Radio 3 under Fyens Stiftstidende, Total Radio ved Svend Åge Strynik, Radio Eastcoast ved Peter Andersen og Fyns FM ved Brian Lange. På onsdag afgør nævnet, hvem der får sendetilladelsen. (SHN)

Tirsdag 16. marts 2004
Katastrofalt annoncesvigt truer de nye radiostationer
Radio 100FM, Sky Radio og The Voice har ikke fået det forventede reklame-boom efter liberalilseringen. Til trods for pæn lytterfremgang og voldsom markedsføring faldt annonceomsætningen i starten af 2004, skriver Berlingske Tidende i dag. "Væksten er ikke blevet så stor, som forventet - den falder. Som udviklingen er lige nu, så går det i den forkerte retning. Og det gælder hele radiomarkedet, hvor den samlede udvikling ikke er særlig gunstig", siger Jesper Sehested Lund, best.fmd. for Talpa Radio Danmark. Læs mere

Mandag 15. marts 2004
DR-top drøfter kulturstrategi på tv og radio
Tirsdag og onsdag i denne uge forskanser DRs bestyrelse og direktion sig på Limfjord Hotel i Aalborg for at diskutere programpolitik og strategi for 2005, skriver Berlingske Tidende. På den årlige konference vil tv- og radiodirektørerne gøre rede for deres afdelingers visioner. Diskussionerne skal udmyntes i planer for det kommende år, på DRs kulturområde. (TN)

Mandag 15. marts 2004
Radio Yes2Day med RadioNyhederne
Radio Yes2Day med RadioNyhederneRadioNyhederne, der for kort tid siden har fejret fire års fødselsdag, har netop udvidet netværket så også Radio Yes2Day er indlemmet i kundekredsen. Radio Yes2Day sender i Storkøbenhavn, hvor RadioNyhederne også høres fra Radio 100FM og Radio Mega. Læs mere

Mandag 15. marts 2004
Radioer holdt to minutters stilhed
Mens DR valgte ikke at følge statsministeriets opfordring til at holde to minut-ters tilhed i dag kl. 12, for at mindes ofrene for terrorangrebene i Madrid, så iagtog flere kommercielle stationer de to minutters stilhed. Det gjaldt bl.a. det landsdækkende Sky Radio, alle MixFM stationerne, fynske Radio 3, sønderjyske Radio Globus, Radio Charlie i Varde og Radio Viborg. (SHN)

Mandag 15. marts 2004
’Hallo Derude’ på museum
Torsdag den 25. marts rykker DR Østjyllands Radios naturspørgeprogram ’Hallo Derude’ ud af studiet og ind på Steno Museet i Århus. Det sker i anledning af museets 10 års fødselsdag hvor radioen og museet inviterer lytterne til at stille spørgsmål direkte til eksperter. Læs mere

Søndag 14. marts 2004
Licenskampagne skaffer nye betalere til DR
På fem dage har 27.000 danskere tilmeldt sig licens, efter at DR har udsendt et "skræmmebrev" til de husstande, der kun er tilmeldt sort/hvid-tv-licens eller radiolicens. Læs mere

Fredag 12. marts 2004
EU-valgkampagne på Sky Radio
(Ny version): Lørdag den 13. marts skydes den første reklamekampagne forud for sommerens EU-parlamentsvalg i gang på Sky Radio, bestilt af Venstres kandidat, Mogens Vad. Læs mere

Fredag 12. marts 2004
DR efterlyser gode ideer til trafiksikkerhed
De seneste dage har blandt andre Rådet for Større Færdselssikkerhed og Politiet kritiseret DR for at udbyde en sms-tjeneste med trafikinformation, som sendes direkte til folks mobiltelefoner. Det får nu DR til at spørge informations-brugerne til råds. Læs mere

Fredag 12. marts 2004
Fortsat fodboldtransmissioner på DR Radio
DR er netop blevet enig med Dansk Boldspil-Union om at forlænge retten til at transmittere landsholdets hjemmekampe i radioen de kommende godt fire år. Den nuværende aftale udløber 1. april, men de to parter forlænger altså nu samarbejdet helt frem til sommeren 2008, erfarer Berlingske Tidende. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Boxer opgraderer tre kanaler til HD - og sætter prisen lidt op
  · Ny dansk tegnefilmsserie på HBO Nordic
  · Ny dokumentarserie på Discovery om jagten på forsvundne narkomillioner
  · Ny DR K-serie om sorg
  · Danmark-Irland gav seerrekord for Kanal 5
  · 'Detektor' relanceres med to nye værter
  · Indblik i flygtninges ungdomsliv
  · Endnu en pris til 'Bitre druer'
  · Louise Wolff vender tilbage til DR
  · TV 2 taber EU-sag om statsstøtte



  · -