Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 22. januar 2003
Radio 2 og TV 2 fælles om at søge P5
Radio 2 og TV 2 fælles om at søge P5TV 2/Danmark og Clear Channel Radio i Danmark - der bl.a. driver Radio 2 og Radio Uptown - har dannet et fælles selskab 'P5 Radio A/S', der skal søge at vinde koncessionen til den 5. landsdækkende FM-kanal, skriver Børsen i dag. Direktør for selskabet Jim Receveur (billedet) siger til avisen, at der endnu ikke er lavet en specifik aftale mellem de to parter - idet man endnu ikke kender udbudsbetingelserne. Læs mere

Tirsdag 21. januar 2003
Ny døgnradio på Bornholm fra 1. maj
Den kendte bornholmske debattør Bjarne Hansen har søgt sendetilladelse til en ny døgnradio, der skal sende fra Åkirkeby. Bjarne Hansen, der har en fortid på bl.a. TV 2 Bornholm og Bornholms Radio - udgiver nu netavisen Bornholm.nu, der skriver om Bjarne Hansens nye projekt. "Konceptet bliver en blanding af god musik og lokale nyheder, men med hovedvægten på musik", siger Bjarne Hansen. Stationen skal finansieres af reklamer og forventet startdato er den 1. maj. (SHN)

Tirsdag 21. januar 2003
Country-program nu på 11 radiostationer
Country-program nu på 11 radiostationerDet startede d. 30. maj 1987, hvor Per Kammersgaard (billedet) begyndte at sende et månedligt - senere ugentligt - countryprogram på Radio Sønderborg. Programmet hed Country Highway. Radio Sønderborg er lukket i mellemtiden, men Country Highway eksisterer stadig - og udsendes nu på 11 lokale radiostationer over hele landet hver uge Læs mere

Tirsdag 21. januar 2003
Claus Nielsen og Søren Christiansen forlader Pop FM Århus
Efter flere års ansættelse i SBS koncernen - først som chef for The Voice i Odense og senest på Pop FM i Århus siden starten i marts 2002 - har Claus Nielsen sagt sit job op pr. den 1. februar. Søren Christiansen, der blev hentet til Pop FM fra en stilling som program- og musikchef på Radio Skive juni sidste år har også sagt sit job op på Pop FM; han stopper 1. april. Dermed har de to eneste ansatte på Pop FM i Århus sagt op. (SHN)

Tirsdag 21. januar 2003
Sverige: Nedgang i reklameomsætning
Reklameomsætningen i de svenske medier faldt med 8.5 pct. i 2002 set i forhold til året før, oplyser Kampanje. Det var især fagblade og aviser det gik ud over, mens ugeblade gik frem, og tv og især outdoor klarede sig rimeligt godt. Omsætningen på radio faldt med 9.3 pct. og i alt var omsætningen på radio i 2002 på 214 mio. svenske kr. netto (175 mio. danske kr.) og udgjorde dermed 2.9 pct. af den samlede reklameomsætning i Sverige i 2002 på 7.476 mia. svenske kr. (6.123 mia. danske kr.). (SHN)

Mandag 20. januar 2003
Go’ Morgen P3 bliver mere show-agtigt
Go’ Morgen P3 bliver mere show-agtigtNår Go’ Morgen P3 fra mandag den 3. februar går over til at have to faste studieværter, ændres programformatet også til at være mere show-agtigt – dog uden at det går udover DRs public service-forpligtelser. Læs mere

Mandag 20. januar 2003
USA: Nu 13.331 radiostationer i USA
FCC har offentliggjort en ny statistik, der viser at der den 31. december 2002 var 6.173 kommercielle FM stationer i USA, 4.804 AM stationer og 2.354 ikke-kommercielle FM stationer - i alt 13.331 radiostationer. Det svarer til én radiostation pr. 21.000 indbyggere. På det underudviklede danske radiomarked, hvor staten sidder tungt på en meget stor del af radiomarkedet, findes der (omregnet til "fuldtids-radiostationer") ikke over 150 radiostationer, og dermed én radiostation pr. 35.000 indbyggere. (SHN)

Fredag 17. januar 2003
Station Fyn Øst tilbage på 106.1
Station Fyn Øst på 106.1 MHz (den tidligere 'Radio Midt Imellem') er tilbage i æteren fra Langeskov efter flere måneders fravær, og efter at alle medarbejderne tidligere var blevet sagt op (jf. radionyt.com 3.10.2002). Der sendes musik non-stop, og man henviser til www.stationfyn.com . (EL)

Fredag 17. januar 2003
Sundhedsministeriet hindrer øl-reklamer
Indtil videre er belægningen af øl og såkaldte OTC-reklamer på TV 2, TvDanmark2 og i radioen begrænset, skriver Mediaedge:cia i dag. OTC-reklamerne er slet ikke nået frem til skærmen eller højtaleren endnu, fordi en justering af kravene om detaljeret produktinformation i reklame ikke er på plads. Sundhedsministeriet skal nemlig også acceptere ændringen af lovgivningen. Det er nødvendigt for, at de lovpligtige forbrugeroplysninger i reklame, der hidtil var været indrettet til printmedier, tillempes brug i tv og radio, oplyser Mediaedge:cia. (KJ)

Fredag 17. januar 2003
Radionyt.com er officiel nyhedsside for Radio Days
Radionyt.com er officiel nyhedsside for Radio DaysRadionyt.com og Radio Days har indgået aftale om journalistisk dækning af radiofestivalen Radio Days, der finder sted i weekenden 25-26. januar. På radionyt.com vil man under hele festivalen kunne læse aktuelt festival stof, idet der her vil blive refereret fra de mange foredrag, sessions og workshops - ligesom der kommer interviews med festivalens gæster og udstillere. Dermed får alle mulighed for at læse om sessions mv. man måske ikke når at opleve. Sker der ændringer eller tilføjelser i programmet for Radio Days meddelels det også på radionyt.com. Radionyt.com's reportere på festivalen bliver de brancheerfarene Stig Hartvig Nielsen, Allan Krautwald, Kent Kordt og Karsten Jensen. (KJ)

Fredag 17. januar 2003
Sidste udkald for tilmelding til Radio Days
Så er det absolut sidste udkald, hvis du vil nå at melde dig til årets store begivenhed i den danske radiobranche. Sidste tilmelding er i dag fredag den 17. januar. Radio Days, som med 25 sessions og 250 deltagere ser ud til at blive en endnu større succes end sin forgænger. Radio Days finder sted i Radiohuset i næste uge. Læs mere

Fredag 17. januar 2003
Go’ Morgen P3 med faste værter hele året
Go’ Morgen P3 med faste værter hele åretFra mandag den 3. februar er Camilla Ottesen og Mads Steffensen faste morgen-værter på P3. Hidtil har morgenradioen på P3 været med skiftende værter – i en uge af gangen, men nu gør DR som de fleste andre radiostationer, nemlig at køre med faste studieværter i alle uger. Læs mere

Torsdag 16. januar 2003
Norge: P5 kanal i udbud i februar
Det norske kulturministerium arbejder iflg. Kampanje og Propaganda på at sende den nye (næsten) landsdækkende 5. FM kanal i udbud i løbet af februar måned. Det ventes at P4 - Radio Hele Norge, der fra udgangen af 2003 har mistet den 4. FM kanal i Norge, vil søge P5. (SHN)

Torsdag 16. januar 2003
2Day Media på vej mod betalingsstandsning
2Day Media på vej mod betalingsstandsningSalgsselskabet '2Day Media' (der indtil april 2002 hed 'Radio Upstairs Marketing') er så vidt radionyt.com erfarer på vej mod en betalingsstandsning i løbet af kort tid. '2Day Media' er det salgsselskab der solgte radioreklamer for Radio Upstairs i Roskilde og Yes2Day 103.6 i Ølstykke - indtil sendetilladelses-foreningen bag Upstairs indgik i samarbejde med Sky Radio. Angiveligt får betalingsstandsningen i '2Day Media' ingen betydning for det programsamarbejde, der er indgået mellem Radio Upstairs ' sendetilladelses-forening og Sky Radio, og så vidt vides vil oldies-stationen Yes2Day's sendetilladelsesforening fremover selv varetage reklamesalget. (SHN)

Onsdag 15. januar 2003
Karsten Madsen i DR bestyrelse
Tidligere chefredaktør for Berlingske Tidende, Karsten Madsen, er blevet udpeget af Venstre til at repræsentere partiet i DRs bestyrelse. Karsten Madsen, der har været medlem af Venstre siden 1995 og som har ytret ønske om at stille op til Europa Parlamentet, afløser Hans Morten Rubin, der døde lige inden jul. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Prix Europa-statuette til DRs 'Klassen'
  · Så er der igen Knæk Cancer-uge på TV 2
  · 'Norskov' er tilbage med sæson to
  · TV 2 køber serieklassiker, dokumentar og livsstils-tv i Cannes
  · Johnny Madsen får egen shampoo i ny tv-serie om Fanø
  · Discovery og Snapchat i nyt samarbejde
  · Ny serie om dating på TV 2 Zulu
  · Ny dansk dating-komedie på Viaplay
  · Hans Pilgaard tilbage på TV 2 Fri med nyt rejseprogram
  · Ny dramaserie på DR Ultra



  · -