Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Tirsdag 13. maj 2003
11.000 har købt billet til Horsens Open Air
Radio Horsens præsenterer Horsens Open Air i weekenden den 30. og 31. maj på Dyreskuepladsen i Horsens med C21, Julie, Shu-Bi-Dua, Nik & Jay, Smokie, D.A.D, Kim Larsen, Dodo & The Dodos, Sanne Salomonsen, Danser Med Drenge og Zididada. 11.000 har allerede sikret sig en billet. (SHN)

Mandag 12. maj 2003
Radio Bølgen i betalingsstandsning
Radio Bølgen i Lemvig har opgivet at fortsætte som selvstændig radiostation og skifteretten i Lemvig har behandlet en betalingsstandsning, som radioen selv har indgivet. Retten valgte iflg. Lemvig Bynet dog at udskyde den videre sagsbehandling til den 20. maj, da de fleste kreditorer har fået meddelelsen så sent, at de ikke har haft mulighed for at reagere. Læs mere

Mandag 12. maj 2003
Radioavisens længde debatteres i DR
DR medarbejderne Nina Høgsberg og Maria Dohn har internt i DR fulgt op på debatten om Radioavisens længde, som følge af en artikel i Berlingske Tidende, der blandt andet citerer en ’pålidelig kilde’. De to DR medarbejdere, der begge er tillidsrepræsentanter for journalisterne på Radioavisen er forbløffede over, at Radioavisen skæres ned fra 10 til syv minutter uden forudgående information om det. Samtidig undrer de sig også over udtalelser om alsidigheden i P1. Læs mere

Mandag 12. maj 2003
Første navne til ABC Beach Party klar
Første navne til ABC Beach Party klarRadio ABC gentager i år tidligere års succes'er ved at gennemføre et 'ABC Beach Party' på Grenaa Strand den 12. juli og event-ansvarlig Torben Kaarup fortæller at de 12 første navne nu er på plads: ALEX, Charlie, C21, DJ Sammy, Fu-el, In-Grid, Jay-kid, Laze, Musikk, Rene Dif, Zididada og Peter og de Andre Kopier. Yderligere 4-5 navne forventes til arrangementet, der sidste år tiltrak et publikum på 7.500. Billetprisen er i år i forsalg 50 kr. (SHN)

Mandag 12. maj 2003
Keld Heick gæstevært på Hjallerup Marked
Keld Heick gæstevært på Hjallerup MarkedHjallerup Marked sender for 4. år i træk 'Markeds-radio', når det 259 år gamle hestemarked afholdes 29. maj - 1. juni. Det er Banana MedieEvent og Hjallerup Markeds PR-udvalg der arrangerer radioen, som sender godt 100 timers direkte radio fra markeds-pladsen – dobbelt så meget som sidste år. I lighed med sidste år, er en kendt medieperson hentet ind for at underholde lytterne på markedet, og i år er det Keld Heick, der dagligt skal underholde med hyggelige anekdoter fra markedet, og sjove quizzer. Læs mere

Lørdag 10. maj 2003
'At the radioHOUSE' i aften i Radiohuset
Krede og Madvig er værter ved den femte "...at the radioHOUSE" i dag lørdag 10. maj, der samtidig er københavnsk releaseparty for D' Store Mix' nye cd, "D' Store Mix: to". Læs mere

Fredag 9. maj 2003
DR tæt på nedlægge kortbølgen
Ugeavisen Søfart skriver iflg. Ritzau i dag, at DR er tæt på at indstille udsendelserne på kortbølge, og at det ventes truffet em beslutning herom i løbet af sommeren. Formand for Søfartens Ledere (Dansk Navigatørforening) Jens Fage-Pedersen er stærkt utilfreds med DR's planer. Læs mere

Fredag 9. maj 2003
Farvel til frivillige på MixFM Odense
Der var engang, hvor stort set alle lokale radiostationer var præget af et stort antal frivillige medarbejdere, der leverede gratis arbejdskraft til de forskellige lokalradioer. I takt med den kommercielle radiobranches professionalisering er antallet af 'frivillige medarbejdere' mindsket voldsomt de senere år. Nu er turen også kommet til MixFM i Odense - det tidligere Station Fyn (Radio 49), hvor man har valgt at sige farvel og tak til de frivillige. En repræsentant for de - nu tidligere - frivillige på Station Fyn, er godt utilfreds med fremgangsmåden. Læs mere

Fredag 9. maj 2003
Medarbejderne positive overfor nyt P3
Journalisternes tillidsmand på P3, Mikala Dirckinck-Holmfeld fortæller i DRs personleblad DRåben, at stemningen blandt medarbejderne er umiddelbar positiv over for det nye P3. Det nye P3 indebærer at, at produktionsenheden 'DR Journalistik og Underholdning' reelt kommer til at stå for forvaltningen af P3. Det betyder, at DR Radios chefredaktion ikke skal gå så langt ind detaljerne i de enkelte programmer, men herfra stilles der til gengæld nye krav til f.eks. P3's lyttertal og image. Læs mere

Fredag 9. maj 2003
Kendte i kampagne for P2 Morgenmusik
Kendte i kampagne for P2 MorgenmusikJohannes Møllehave, Monica Ritterband og Søren Ryge Petersen er valgt som P2 ambassadører og fortæller i en ny kampagne om deres gode morgener, som de oplever til toner fra P2 Morgenmusik. De tre ambassadører kan bl.a. mødes i tv-trailere på DR1 pg DR2 fra næste uge, og i radiospots på DRs øvrige radiokanaler. Læs mere

Torsdag 8. maj 2003
UK: Første lyttertal for DAB-stationer
Nye lyttertal fra Rajar viser, at BBC i 1. kvartal 2003 tegner sig for 53.5 pct. af al radiolytning i Storbritannien og Nordiland, og går dermed 1 pct. frem i forhold til 4. kvartal 2002. Det er især de lokale kommercielle radiostationer der taber markedsandele: Tilbagegangen er fra 37.9 til 36.6 pct. Samtidigt er den nye lyttermåling den første, hvor radiostationer, der kun sender på DAB er målt. Og jo - der ER nogen der lytter! Læs mere

Torsdag 8. maj 2003
Kritik af tv-reklame for The Voice
Radio- og Tv-Nævnet har besluttet at udtale kritik af en tv-reklame for The Voice, der er blevet vist i TvDanmark. Reklamen viser en mand preje en taxa, for derefter med en pistol at true taxa-chaufføren til at skifte kanal til The Voice. Efter nævnets opfattelse er reklamen i strid med kravet om, at reklamer skal være udformet med behørig social ansvarsfølelse og reklamen spiller i øvrigt - på utilbørlig vis - på frygt. Nævnet mener dog ikke at der tilskyndes til vold eller farlig adfærd. Nævnet finder at tv-reklamen for the Voice ikke bør vises. (SHN)

Onsdag 7. maj 2003
Sverige: SR bestyrelse i pinlig skandale
Den tidligere chef for Expressen, Joachim Berner, var blevet lovet stillingen som ny adm. direktør for SR og havde derfor sagt sit arbejde op. Medarbejderne og de faglige organisationer på SR protesterede imidlertid og udgangen blev at Berner ikke fik jobbet. Til gengæld besluttede bestyrelsen for SR, at give ham op mod 5 mio. SEK (4 mio. DEK) for hans ulejlighed. Beløbet svarer til to års løn som adm. direktør for SR. Sagen medførte først at SR's bestyrelsesformand blev tvunget til at gå af af den svenske regering. Efterfølgende valgte alle de resterende bestyrelsesmedlemmer - på nær to - iflg. OnAir.nu at forlade bestyrelsen. (SHN)

Onsdag 7. maj 2003
Topmøde i DR aflyst efter lækage
En lækage af fortrolige papirer førte i går tirsdag til, at mødet mellem DRs direktion og nyvalgte bestyrelse måtte aflyses. Mødet skulle handle om DRs opbygning og journalistiske kvalitet med fokus på DR Radios P1 og P2. Men mødet kom aldrig igang, skriver MediaWatch. Allerede inden der blev udvekslet holdninger, aflyste DRs bestyrelsesformand Jørgen Kleener, nemlig seancen. Læs mere

Onsdag 7. maj 2003
BoogieRadio – et nyt radioprogram
BoogieRadio – et nyt radioprogramFra den 14. maj sender Boogie Skum et nyt radioprogram på DAB og på nettet. Samtidig introduceres de to nye værter Martin Ersted og Tatjana Haddow. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Knap en ud af tre betaler for streaming
  · Troels Mylenberg fra Jysk Fynske Medier til TV 2 News
  · MTG sikrer sig rettigheder til EM i Futsal
  · Sæson to af ny Zulu-ungdomsserie
  · TV 2 producerer EM-svømning til udlandet
  · Europe League fortsætter hos Discovery
  · Regeringen og DF vil fjerne licensen og gennemføre massiv nedskæring af DR
  · 'Broen' vender tilbage på DR1 med fjerde og sidste sæson
  · Dansk sport giver vækst på TV 2 Sport
  · 'Zulu Awards 2018' bliver til en festival



  · -