Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Fredag 18. maj 2001
Førstebehandling af borgerligt forslag om flere frekvenser
Folketinget førstebehandler i dag et beslutningsforsalg fra de borgerlige partier, der pålægger regeringen at gennemføre en gennemgribende undersøgelse af den danske frekvensressource med henblik på en bedre udnyttelse af FM båndet. Det skulle bl.a. indebære etablering af to fuldt landsdækkende 5. og 6. radiokanaler. Desuden skal lokalradioerne have bedre forhold. Se radionyt.com fra 29. marts og læs forslaget her!

Torsdag 17. maj 2001
USA: Netradiolytning fortsat beskeden
Gennembrudet for internetbaserede radiostationer ligger ikke lige om hjørnet. Langt fra. En ny undersøgelse fra Arbitron blandt 62 radiostationer, der udelukkende sender radio via nettet, viser at det kniber gevaldigt med både lyttertal og reklamesalg – og forventningerne til fremtiden er beherskede. Og dog lurer millionerne ude i horisonten … Læs mere

Torsdag 17. maj 2001
Ingen nye på 87.9 i Odense
Odense Lokalradionævn har måttet konstatere, at der ikke indkom nye ansøgninger til den ledige sendetid på kommunens frekvens 87.9 MHz. UFM og Studenterradioer breder sig til gengæld. Læs mere

Torsdag 17. maj 2001
DR mindes Tage Mortensen
Tage Mortensen - leder af DR Pigekoret i 34 år, dirigent, komponist og musikpersonlighed - døde i går onsdag. I den anledning genudsender P2musik og DR Klassisk på søndag et portræt af Tage Mortensen.

Torsdag 17. maj 2001
Sony Playstation 2 får internetradio
Sony har indgået et samarbejde med RealNetworks og det betyder at Sony Playstation 2 fremover vil kunne blive udstyret med en ny harddisk der inkluderer en RealPlayer, og dermed bliver det muligt at lytte internetradio på spillemaskinen. Den nye harddisk, der også understøtter video-on-demand, er allerede tilgængelig i Japan og ventes på markedet i USA i løbet af i år.

Torsdag 17. maj 2001
Norge: Kristen DAB radio også på nettet
P7 Kristen Riksradio lanceres nu på internettet som p7.no, skriver På Lufta. P7 er en af stationerne på Radio 2 Digital, der har fået koncession til landsdækkende DAB i Norge. Den nye p7.no er rettet mod interesserede lyttere de steder, hvor DAB ikke dækker og til norske missionærer og studenter i udlandet.

Onsdag 16. maj 2001
Radio Luxembourg tilbage til sommer
Planerne om at lade Radio Luxembourg genopstå er ikke skrinlagte. Det meddeler André Schiltz fra Broadcasting Center Europe, der er en division under CLT-UFA, moderselskabet i Luxembourg. En af projektets økonomiske bagmænd døde sidste år - og samtidig er den direktør i CLT-UFA, der var med i opstartsfasen af det nye projekt, fratrådt. Men planerne eksisterer fortsat; nu regner man med at starte i løbet af sommeren. Læs mere

Onsdag 16. maj 2001
Serious finalist i New York - igen
En radiokampagne for BBC Prime, produceret af danske Serious Radio Business for Heimburger, er nomineret til New York Festivals - i kategorien Media Promotion. Læs mere

Onsdag 16. maj 2001
Radio Hirtshals laver medlemskampagne
Fra mandag den 28. maj og to uger frem er der en særlig grund til at stå tidligt op i Hirtshals. For første gang i Radio Hirtshals’ snart 11 årige historie startes dagens udsendelser allerede kl. 5. Det sker i forbindelse med en to ugers medlemskampagne, hvor man håber at forøge medlemstallet fra 600 til 1.000. Læs mere

Onsdag 16. maj 2001
Kulturministeriel arbejdsgruppe synes alt er som det skal være
En arbejdsgruppe vedr. lokal radio og tv, der blev nedsat i henhold til medieaftalen 2001-2004 og som bl.a. skulle kigge på organiseringen på lokal radio og tv området, har nu afsluttet deres arbejde. Arbejdsgruppen konkluderer at lokal radio og tv-ordningen fungerer efter hensigten, bl.a. er man meget glade for de lokale nævn. Det største problem som arbejdsgruppen, der udelukkende bestod af offentligt ansatte, kunne finde, var de manglende diæter til foreningsudpegede nævnsmedlemmer. Læs mere

Onsdag 16. maj 2001
Charlie dropper planer om kanal 2
Radio Charlie i Varde har skrinlagt planerne om en ekstra kanal, rettet mod et ældre publikum. Beslutningen kommer efter en Gallup undersøgelse viste at 76,8 % af vardenserne ugentligt stiller ind på Charlie. ”Vi kan jo ikke få flottere lyttertal, end vi har nu” siger direktør Kim Schou til Jydske Vestkysten. ”Jeg vil ikke sige, at vi aldrig vil lave en ekstra kanal, men foreløbigt er planerne lagt i mølposen”, siger han.

Onsdag 16. maj 2001
Sverige: P3 morgenradio fra Göteborg
Mens kun en forsvindende lille andel af DRs landsdækkende radioprogrammer produceres udenfor København, så er situationen i Sverige helt anderledes. Over halvdelen af programmerne produceres udenfor Stockholm og nu flyttes også P3s morgenradio ud fra Stockholm. Dog kun i en ti ugers sommerperiode. Læs mere

Tirsdag 15. maj 2001
Forvirring omkring Radio Caroline
Radio Caroline har i godt to uger sendt døgnet rundt digitalt fra Astra 1G og via nettet. Det er imidlertid kun de værtsbaserede udsendelser, der bliver sendt ud via internettet. Når der sendes non-stop i dagtimerne fra Caroline erstattes de med udsendelser, der er specielt indspillet til nettet. Læs mere

Tirsdag 15. maj 2001
UK: Steve Penk fra Capital til Virgin
Capital Radios studievært Steve Penk forlader nu Capital og tiltræder nyt job på den landsdækkende mellembølgestation Virgin Radio, hvor han skal sende eftermiddagsprogrammet - 16.00-19.00. Han forlader Capital efter 4½ år, skriver The Radio Magazine.

Tirsdag 15. maj 2001
Albansk radio på vej i København
”Radio Projekt 21” er navnet på en ny albansk radiostation, der regner med at gå i luften i København i løbet af juni måned, hvis alt går som planlagt. Radioen vil sende på både dansk og albansk, og vil primært fokusere på kultur- og oplysningsprogrammer, oplyser Halim Kasami fra den nye station til radionyt.com. Radioen, der er upolitisk, skal sende på 102.9 MHz fra Lygten i København NV lørdag kl. 16.00-04.00 og søndag 16.00-23.00.
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Knap en ud af tre betaler for streaming
  · Troels Mylenberg fra Jysk Fynske Medier til TV 2 News
  · MTG sikrer sig rettigheder til EM i Futsal
  · Sæson to af ny Zulu-ungdomsserie
  · TV 2 producerer EM-svømning til udlandet
  · Europe League fortsætter hos Discovery
  · Regeringen og DF vil fjerne licensen og gennemføre massiv nedskæring af DR
  · 'Broen' vender tilbage på DR1 med fjerde og sidste sæson
  · Dansk sport giver vækst på TV 2 Sport
  · 'Zulu Awards 2018' bliver til en festival



  · -