Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Fredag 4. april 2003
Udbudsmateriale for P5 og P6 offentliggjort - auktion udskudt til 18. juni
Radio- og tv-nævnet i Kulturministeriet har i dag fredag offentliggjort udbudsmaterialet vedrørende auktionen af den femte og den sjette FM-radiokanal. Det er samtidigt blevet kendt, at auktionen først finder sted onsdag den 18. juni 2003. Fristen for tilmelding til auktionen er mandag den 2. juni 2003. Læs mere

Fredag 4. april 2003
Alligevel ingen ny radio på Bornholm
Regerigens mediepolitik gør det svært - eller nærmest umuligt - at starte nye lokale radiostationer nu. Ingen kan nemlig få sendetilladelse, der gælder længere frem end til marts 2004. Og det er en urealistisk kort tidshorisont for enhver virksomhed. Første offer for bestemmelsen er 'Bornholms Frie Radio'. Radioen har netop fået sendetilladelse for perioden 1. maj 2003 til 2. marts 2004. Men sendetilladelsen er for kort til, at der kan opnås en fornuftig økonomi, fastslår Bjarne Hansen fra foreningen bag radioen. Læs mere

Fredag 4. april 2003
Pop FM giver 63.000 kr til ofre for Irak-krig
Morgenshowet på Pop FM i København "2Mand & 1 Babe" har i nu to uger bortauktioneret billetter til "Stjerne for en aften" finalen i aften. I alt er der blevet indsamlet 63.600 kr. og dette beløb blev fredag formiddag lidt efter kl. ni overrakt til Dansk Røde Kors' generalsekretær Jørgen Poulsen og skal bruges til ofrene for krigen i Irak. (SHN)

Fredag 4. april 2003
Sjællands Medier overtager Radio RTN
Sjællands Medier overtager Radio RTNRadio RTN (tidligere Radio Trolden) i Næstved er overgået til Sjællandske Medier (Sjællandske Dagblade) med overtagelse den 1. april 2003. Der har været ført forhandlinger igennem det meste af denne vinter og en endelig aftale er truffet indenfor den sidste uges tid, oplyser radioen. Navnet 'Radio RTN' fortsættes, og radioens leder gennem de seneste 18 år, John Ipsen, fortsætter - men dog kun på nedsat arbejdstid pga. et skrantende helbred. Læs mere

Fredag 4. april 2003
Nye sendetider på Frederiksberg 99.9
Der er kommet nye sendetider på Frederiksbergs FM 99.9. Fremover sender Frederiksberg Lokalradio ma-fr 16.00-18.00, lø 19.00-22.00 samt natten mellem ma og ti kl. 24-02. "Gold- og Nostalgotek-stationen" Radio F sender nu ma-fr 6.00-10.00 og lø 14.00-19.00. (EL)

Fredag 4. april 2003
Radio 3 fyrer Erik Kirk
Fyens Stiftstidendes lokalradio Radio 3 har med omgående virkning fyret stationens sportschef Erik Kirk, oplyser Eastcoast FM's nyhedsredaktion. Erik Kirk, der blev headhuntet til Radio 3 fra Radio 49 / TV 49 (radionyt.com 30/7-2002) er kendt som en mand, der ikke går på kompromis med kvaliteten, "og det er altså en kombination der ikke rigtig finder genklang hos den øvrige ledelse hos Fyens Stiftstidendes Radio 3", oplyser Eastcoast FM. (EL)

Torsdag 3. april 2003
Sverige: Ny SR chef mødt med protester
I går blev det kendt, at avis-manden Joachim Berner fik jobbet som ny chef for Sveriges Radio (SR) efter Lisa Söderberg. Medarbejderne på SR er i oprør over udnævnelsen og stiller spørgsmål ved, om Berner "opfylder kravene til public service", skriver Resumé. Berner har tidligere mislykkedes med dagbladet Expressen og så ser man også skævt til ham, fordi han "gik fra journalistikken til reklamebranchen". (SHN)

Torsdag 3. april 2003
Voice laver Rutschebane-mareridt igen
Voice laver Rutschebane-mareridt igenI april måned 2002 arrangerede Tivoli og The Voice en noget anderledes konkurrence: Ni deltagere satte sig klar i Tivolis Rutschebane for at dyste om, hvem der kunne udholde flest ture i den kørende forlystelse. Nu gør The Voice det igen. Mandag den 7. april starter "part 2" af 'Voice Rutschebane Mareridt'. De ni deltagere - udvalgt blandt mere end 500 personer - er klar og vinderen kan se frem til en rejse for to til Disney World i Florida. (SHN)

Torsdag 3. april 2003
USA: Aprilsnar sendte radioværter i fængsel
To radioværter, der annoncerede en gratis koncert med rapstjernen Eminem, måtte have politieskorte fa hele 13 politibiler, da et stort fremmødt publikum fandt ud af aprilsnaren, skriver Ekstra Bladet. De to værter endte bag lås og slå, efter at vrede radiolyttere forårsagede kaos i centrum af Brainerd i USA. Radioværterne blev sigtet for gadeuorden og for at have forstyrret den offentlige ro og orden. (SHN)

Torsdag 3. april 2003
Bijoberi skyld i bortvisning af Fl. Leth
Som radionyt.com i går onsdag kunne oplyse er gør-det-selv manden Flemming Leth blevet bortvist fra DR med øjeblikkelig virkning. Ritzau oplyser torsdag morgen, at bortvisningen skyldtes bijobberi for et eller flere firmaer i den lukrative gør-det-selv-branche. "Kort sagt fik Leth valget mellem at arbejde for os eller at arbejde for andre", udtaler DR's chef for produktionsområderne, Lars Vesterløkke, til Ritzau. (SHN)

Onsdag 2. april 2003
Flemming Leth bortvist fra DR
Flemming Leth bortvist fra DRDen kendte tv- og radiovært Flemming Leth er i dag blevet bortvist fra DR, erfarer radionyt.com. Leth - der er studievært på gør-del-selv programmerne 'Det' Leth' på DR TV og 'Leth og Godt' hver torsdag kl. 11-12 på P4 - nægtede at rette sig ind efter de regler, der gælder i DR, og derfor endte det med at Leth blev bortvist. DR mangler dermed en studievært til P4 i morgen torsdag mellem 11 og 12. (SHN)

Onsdag 2. april 2003
Radio 2 Østjylland med nyheder på nettet
Hjemmesiden SkanderborgNettet.dk er blevet relanceret og det betyder bl.a. man man nu kan hente den seneste nyhedsudsendelse fra Radio 2 Østjylland som 'audio-on-demand'. (SHN)

Onsdag 2. april 2003
Morten P. fra VLR til Komo Lydstudie
Morten P. fra VLR til Komo LydstudiePr. 1. april 2003 har Komo Lydstudie i/s ansat Morten Petersen som producer. Morten P kommer fra en stilling som producer på VLR i Vejle og har herudover tidligere produceret for blandt andet The Voice, Radio Fredericia og Radio Midtjylland. På Komo skal Morten P lave reklameproduktioner, udvikle nye produktionstyper, stå for uddanelse og udvikling af speakere samt have med opsøgende kontakt til nye kunder at gøre. (SHN)

Tirsdag 1. april 2003
MTG vil have P5 og P6 udbud udskudt
Modern Times Group (MTG) er tilhængere af at der sker en nyplanlægning af frekvenserne på FM-båndet i Danmark, men i et høringssvar til kulturministeriet skriver man at man samtidigt mener, at udbuddet af P5 og P6 skal udskydes indtil resultatet af en sådan replanlægning er kendt. MTG mener at landsdækkende kommerciel radio på den måde vil få "en stærk begyndelse". MTG peger i øvrigt på at et samlet udbud efter replanlægningsprocessen vil forhindre, at der bliver problemer, hvis TV 2 får lov til at byde på de nye radiokanaler, for TV 2 må på det tidspunkt formodes at være blevet privatiseret. Læs mere

Tirsdag 1. april 2003
Danskerne foretrækker tv fremfor radio som nyhedskilde i Irak-krig
Mens hhv. 76 og 82 pct. af den danske befolkning har brugt DR1 og TV 2 til at følge med i krigen mod Irak, så er der kun 34 pct. der har brugt nyhedsudsendelser i radioen. Dermed scorer radioen næsten lige så dårligt som internettet, som 32 pct. angiver at have brugt som elektronisk medie for at følge med i krigen. Det fremgår af en undersøgelse som Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget sammen med analyseinstituttet Zapera. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Prix Europa-statuette til DRs 'Klassen'
  · Så er der igen Knæk Cancer-uge på TV 2
  · 'Norskov' er tilbage med sæson to
  · TV 2 køber serieklassiker, dokumentar og livsstils-tv i Cannes
  · Johnny Madsen får egen shampoo i ny tv-serie om Fanø
  · Discovery og Snapchat i nyt samarbejde
  · Ny serie om dating på TV 2 Zulu
  · Ny dansk dating-komedie på Viaplay
  · Hans Pilgaard tilbage på TV 2 Fri med nyt rejseprogram
  · Ny dramaserie på DR Ultra



  · -