Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Mandag 10. november 2003
Tvivlsomme DR-oplysninger til kulturminister i sag om kortbølgelukning
Tvivlsomme DR-oplysninger til kulturminister i sag om kortbølgelukningDR skrev til Kulturministeriet den 8. oktober og anmodede om tilladelse til at nedlægge DRs kortbølgesendinger fra udgangen af december 2003. I et medfølgende notat opremses de tilbud, som danskere i udlandet har for at få nyheder fra DR – satellit, nyhedstelefon, Internet, tekst-tv mv. – der betegnes som lettere og billigere at bruge, end kortbølgelytning, der iflg. DR kræver specialudstyr. En direkte usand påstand, med mindre DR mener at små, billige transistorradioer (billede) til få hundrede kroner er ”specialudstyr”. I det hele taget skinner det igennem, at DR kun mener, at kortbølgeprogrammerne anvendes af få lyttere, for hvem kortbølge er en hobby. DRs udsendelser på kortbølge omtales som ”meget kostbare”, men DR gør ikke opmærksom på, at det kunne gøres for en brøkdel af de nuværende omkostninger. Behændigt undgås det at omtale, at stort set alle andre udviklede lande betjener deres udenlandske statsborgere med kortbølgeudsendelser, og DR undlader helt at komme ind på forsyningssikkerheden i krisesituationer. Læs mere

Mandag 10. november 2003
Top-navne til Radio 100FM lanceringen
Danske og internationale top-kunstnere som bl.a. Sugababes og Zididada skyder Radio 100FM ”on air” ved en kæmpe lytterkoncert på Rådhuspladsen i København på lørdag den 15. november. ”Der er lagt op til et brag af en folkefest for de mange lyttere, der igennem de seneste par måneder har hjulpet os med at finde de rigtige studieværter, det rigtige navn for stationen og den rigtige musik,” siger Jim Receveur, administrerende direktør for Radio 100FM. Læs mere

Mandag 10. november 2003
Hampepartiet i lokalradionævn vil kun støtte radioer der går ind for fri hash
Hampepartiet i lokalradionævn vil kun støtte radioer der går ind for fri hashKøbenhavnske lokalradioer kan kun regne med økonomisk tilskud fra Kulturministeriet, hvis de er tilhængere af fri hash. Sådan bliver det i hvert fald, hvis det står til Hampepartiets repræsentant i det køben-havnske lokalradionævn. Hampepartiet har sendt en mail til de græsrodsradioer, der har søgt om økonomisk tilskud, og skriver at man må kende radioernes holdning til fri hash; kun de lokalradioer, der er tilhængere af fri hash, kan regne med Hampepartiets opbakning til økonomisk tilskud. Læs mere

Mandag 10. november 2003
ARF vil styrke lokalradionævn
Det bør fremover være de lokale radionævn, der fordeler økonomisk tilskud til de ikke-kommercielle lokalradioer, så det svarer til den lokale mediepolitik, som det lokale nævn har formuleret. Det mener Preben Sørensen, formand for Arbejdernes Radio- og Fjernsynsforbund. Han peger videre på, at de lokale nævn også gennem en bevidst programpolitik i forhold til de kommercielle sendetilladelseshavere, bør sikre et betydeligt lokalt islæt i udsendelserne inklusive reklamer. Læs mere

Mandag 10. november 2003
NL: Van Inkel i strid mellem Veronica og 538
Jeroen Van Inkel, der nu i flere år har været særdeles populær eftermiddags-vært på Radio 538 ønsker at blive løst fra sin kontrakt, der gælder til 2005, for at vende tilbage til Veronica som morgenvært. Jeroen Van Inkel er gået til domstolene, for at få ændret sin ansættelseskontrakt. En sag der kommer for den 18. november. I mellemtiden er Van Inkel sygemeldt. (PF)

Mandag 10. november 2003
NL: Stor vækst i radioreklameomsætning
I Nederlandene er der gennemført en frekvens-replanlægning, der har givet en større mangfoldighed i æteren. Den 1. juni trådte en nyfordeling af frekvenser i kraft og et antal nye kommercielle stationer gik i luften. Dagbladet de Volkskrant har undersøgt, hvordan det er gået med reklameomsætningen på de kommercielle radiokanaler efter replanlægningen trådte i kraft. Væksten på årsbasis er til og med september på hele 24 pct., og radioreklamer udgør nu 8 pct. af den samlede reklameomsætning i Nederlandene. Adm. direktør for Sky Radio, Ton Lathouwers, tror at man når 10 pct. inden 4 år. Læs mere

Mandag 10. november 2003
Eastcoast FM i gang på vågeblus
Eastcoast FM i gang på vågeblusDen østfynske lokalradio, Eastcoast FM, sender igen. Chef Lars Andersen fortæller til Fyens Stiftstidende, at man ikke spiller beskyttet musik. Han erkender dog, at det ikke holder i længden, at spille musik, som lytterne stort set ikke kender. "Men vi har valgt den nødløsning for at holde liv i frekvensen. Imens forsøger vi for fuld styrke at finde en løsning, så vi kan sende KODA-beskyttet musik igen og blive en rigtig lokalradio. Om det lykkes, ved jeg ikke, men jeg har da lov at håbe", siger Lars Andersen til avisen. (SHN)

Lørdag 8. november 2003
Charlie og Victor i kamp om frekvens
Radio Charlie, Varde, og Radio Victor, Esbjerg, kæmper i øjeblikket om at få tildelt en ekstra frekvens i Nørre Nebel under Blaabjerg Kommune. Først for nyligt har kommunen fået oprettet et radionævn og nu kæmper de to stationer om den ene ledige frekvens på 106.6 MHz. Læs mere

Fredag 7. november 2003
Brian Mikkelsen godkender, at DR nedlægger kortbølgetjenesten
DRs ønske om at lukke kortbølgetjenesten 'Radio Danmark' blev fremlagt på et møde onsdag mellem medieordførerne for partierne, der er med i medieforliget, og kulturminister Brian Mikkelsen har nu formelt godkendt, at DR fra 1. januar 2004 ikke længere skal betjene danske i udlandet med udsendelser på kortbølge. Dermed er en æra slut - efter 55 år - og Danmark bliver et af de ganske få udviklede lande i verden, der ikke mener at det er nødvendigt at betjene udenlandske medborgere med kortbølgeradio. Titusinder af danskere i udlandet - fastboende eller på rejse - og efterkommere af danske udvandere mister dermed forbindelsen til hjemlandet. De henvises i stedet til at søge nyheder fra Danmark på Internettet eller ved at ringe til en telefonsvarer hos DR. Læs mere

Fredag 7. november 2003
SBS på vej med fogedforbud mod Sky
Det er ikke kun DR, der prøver at forhindre Sky Radio P5 i anvende navnet 'P5'. Iflg. Markedsføring vil SBS Radio på mandag nedlægge fogedforbud mod anvendelsen af navnet. SBS påstår - ligesom DR - at man i 1999 har fået 'P5'-navnet registreret som varemærke. Iflg. Markedsføring benytter SBS 'P5 som binavn til Dragør Lokalradio og Dragør Borgerradio, som man arbejder sammen med. (SHN)

Fredag 7. november 2003
Morten Trøst bliver "stemmen" på Sky
Morten Trøst bliver "stemmen" på SkySky Radio P5 får ingen studieværter - men som gennemgående stemme på jingles og liners har man valgt Morten Trøst (billedet). "Har er Danmarks bedste speaker, og vi er glade for at han nu også bli´r en del af Sky Radio P5", siger programchef Eik Frederiksen til radionyt.com. Trøst har tidligere været medvært på P3-programmet 'Festudvalget'. Det oplyses i øvrigt, at Sky Radio P5 lancerer en helt ny sangpakke i forbindelse med starten den 15. november. (SHN)

Fredag 7. november 2003
KODA-strid stopper Radio 2 i Århus opland
Radio 2 Østjylland i Århus (det tidligere Pop FM), udsendes ikke længere som rammeprogram af lokalradioerne i Rønde og Hinnerup. Det sker pga. en uoverensstemmelser med KODA om betalingen af musikafgifterne. Dermed er der død æter i en stor del af sendetiden i Rønde, hvor Radio Rønde kun selv sender få timer dagligt, mens man i Hinnerup så nogenlunde selv kan udfylde hele sendefladen. (SHN)

Fredag 7. november 2003
Dan Rachlin på P3 fra 25. december
DR genopliver programmet 'Plader på Spil' fra den 25. december med Dan Rachlin som vært. Sendetiden bliver hver lørdag kl. 14-16. Læs mere

Fredag 7. november 2003
DR - nu med 'P5' og 'P6'
DR - nu med P5 og P6DR er nu siden den 26. oktober i programoversigterne begyndt at kalde udsendelserne på lang- og mellembølge (AM) for 'P5' og 'P6'. Det er dog kun på print, at DR har taget disse nye betegnelser i brug. I udsendelserne sker det ikke. Her bruger man forsat det gamle navn for DR, 'Danmarks Radio', der ellers blev afskaffet i 1996. Udsendelserne på AM består stort set af retransmissioner af P1, P3 og P4 samt vejrmeldinger og korte nyheder på fremmedsprog. Navneskiftet kommer efter at DR i går begærede nedlæggelse af fogedforbud mod Sky Radios brug af, hvad DR opfatter som DRs navn 'P5'. Læs mere

Fredag 7. november 2003
Ja til frekvensreplanlægning - men beslutning først til foråret
Ja til frekvensreplanlægning - men beslutning først til foråret  Venstres mediepolitiske ordfører, Jens Rohde, siger i dag til dagbladet Børsen, at der er behov for en delvis eller total replanlægning af de danske FM-frekvenser. Det skal først og fremmest ske for at sikre, at aviserne får teknisk mulighed, for at sende radio. Rohde siger samtidigt, at regeringen og Dansk Folkeparti hen over vinteren vil diskutere, om det skal være en delvis eller toral replanlægning, og at en endelig beslutning først kan ventes i løbet af foråret. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Boxer opgraderer tre kanaler til HD - og sætter prisen lidt op
  · Ny dansk tegnefilmsserie på HBO Nordic
  · Ny dokumentarserie på Discovery om jagten på forsvundne narkomillioner
  · Ny DR K-serie om sorg
  · Danmark-Irland gav seerrekord for Kanal 5
  · 'Detektor' relanceres med to nye værter
  · Indblik i flygtninges ungdomsliv
  · Endnu en pris til 'Bitre druer'
  · Louise Wolff vender tilbage til DR
  · TV 2 taber EU-sag om statsstøtte



  · -