Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


'Public Søndag' - ny aftenflade på P3
Fredag 29. oktober 2004
Af Karsten Jensen
 
For første gang i DRs historie rådgiver Tine Bryld unge med problemer direkte i æteren, når P3s aftenflade ’Public Søndag’ får premiere 31. oktober. Med Det Elektriske Barometer er Public Søndag en blanding af seriøs rådgivning og dybtgående musikformidling.
Socialrådgiver og forfatter Tine Bryld har siden 1972 givet unge mennesker med problemer telefonrådgivning i radioprogrammet Tværs. Det er med andre ord en erfaren dame, der nu for første gang nogensinde rådgiver unge med ondt i sjælen live og direkte på P3.

Det hele sker på P3s helt nye flade søndag aften, 'Public Søndag', der med Carsten Holm som gennemgående vært tilbyder lytterne en vitaminrig cocktail af gode råd til privatlivet, lytternes top 10 liste i Det Elektriske Barometer, ugens demo og det bedste musik fra undergrunden - alt sammen serveret i en 3 timers aftenflade, der søndag efter søndag tager sig tiden til at gå i dybden med såvel mennesket, som musikken.

Tine Bryld er i dag en institution i det danske radio- og rådgivningslandskab. Siden 1972 har hun i programmet Tværs uge efter uge rådgivet unge med alt fra kærlighedssorger og ensomhed til spiseproblemer og mobning. Det er Tine Brylds eget ønske at lave Tværs i en live-version og i et lidt ’strammere’ koncept i forhold til de ofte meget lange samtaler hun er vant til:

"Den nye live-version af Tværs bliver først og fremmest en ny og spændende udfordring for såvel lytterne, som mig. Det er mit håb at samtalerne i sin direkte form bliver mere impulsive, mindre højtidelige og mere tilgængelige", siger Tine Bryld, der mener at de kortere rådgivningssamtaler er et godt supplement til de længere og mere dybdegående samtaler, der fortsat vil være at finde på P1, hvor Tværs sendes i sin vante form.

Gennem 18 år har Det Elektriske Barometer været ungdommens talerør og musikalske samlingspunkt. På trods af nogle turbulente år lever programmet stadig i bedste velgående. Det er muligheden for at høre noget som er anderledes, og noget som man ikke møder andre steder, der gør at Det Elektriske Barometer stadig har en skare af Danmarks mest loyale lyttere. Programmet med den brede vifte af alternativ musik fra ind- og udland og en lytterbestemt hitliste bliver en vigtig del af det nye Public Søndag.

Den 11. november fylder Det Elektriske Barometer 18. år. Dagen markeres på P3 med en 4-timers live-sending fra Vega, hvor fire interessante danske bands er på scenen; The Blue Van, Sterling, Jomi Massage og Peter Sommer feat. Lize Westzynthius. Bag DJ-pulten står diverse tidligere og nuværende Barometerværter.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · DR Dokumentar tjekker 'De dyre direktører'
  · Piv Bernth stopper som dramachef i DR - tre producenter stopper også
  · TV 2-julekalender med magi og sang bag lågerne
  · 'Samme tid næste år' - nyt livsstilsprogram
  · Landskamp blev mest sete udsendelse - nogensinde - for Discovery Networks
  · Norge: Alene en hel vinter i de norske fjelde
  · Simon Talbot gør grin med svenskerne i nyt show på Comedy Central
  · Ny aftale betyder mere nordisk drama
  · DR henter tv-chef i Sverige
  · Ny dokumentar om fodboldlandsholdet



  · -