Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR lancerer fire nye netradiokanaler
Fredag 29. april 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DRs netplayer bliver fire radiokanaler rigere fra på mandag den 2. maj. Det sker, når 'DR Country', 'DR Hiphop', 'DR Evergreen' og 'DR R&B' har premiere på Internettet. De nye kanaler, der iflg. en pressemeddelelse fra DR vil få stor fokus på varieret og på dansk musik, bringer dermed antallet af DRs radiokanaler på nettet op på 32.
Ifølge musikredaktør Alex Nyborg Madsen er det vigtigt med flere danske netkanaler:

"Vi har kun lige set toppen af isbjerget, når det handler om radiokanaler på nettet. Med Internettets globale udbredelse bliver DRs betydning i forhold til dansk musik meget tydelig. Det er jo kun på DRs netkanaler, at man kan lytte til dansk musik. Af de fire kanaler, vi åbner på mandag, spiller de to, DR Hiphop og DR Evergreen, en dansk sang af hver fire, der bliver spillet".

På de to andre kanaler lover han også en høj procentdel dansk musik.

"En anden unik værdi på DRs netkanaler er vores fokus på variation. Både i udbuddet af kanaler og indenfor hver enkelt kanal. Med et voldsomt ekspanderende udbud af radiokanaler, der alle sammen satser på at præsentere tidens største hits, bliver visse genrer og kunstnere klemt. På vores netkanaler kan man høre musik, der, af naturlige årsager, ikke kan optage al sendetiden på FM-kanalerne, og så lover vi at præsentere vores netlyttere for både genrernes store hits, samt en masse musik, der enten er gemt eller glemt". Siger musikredaktør Alex Nyborg Madsen.


DR Hiphop:

DR Hiphop er en kanal, der afspejler genren lige nu. Rendyrket hiphop med en klar profil. Her vil lytterne kunne høre både genrens mainstream (50 Cent, Jay-Z og Snoop Dogg), men også mere undergrundsbetonet hip hop (Jaylib, Madlib og Quasimoto), musik fra vækstlaget og musik, som ligger i grænselandet mod dancehall, grime og baile funk. Der vil være plads til store klassikere (KRS-One og A Tribe Called Quest) og den danske hiphop (Per Vers, Pelding og Jokeren).

DR Hiphop skal vække interessen for hiphop-genren og give danskerne endnu en mulighed for at dyrke og komme i kontakt med genren.


DR Evergreen

DR Evergreen er for alle lyttere - unge som ældre - med en forkærlighed for den klassiske fortolkning af kendte populærmelodier - evergreens.

På kanalen finder lytterne primært evergreens inden for easy listening-genren fremført på en ofte sofistikeret facon med sangsolist akkompagneret af orkester/strygere/kor.

Nyere indspilninger med yngre kunstnere, som stilmæssigt passer ind i kanalen, vil også være repræsenteret. Musikeksempler er Frank Sinatra, Burt Bacharach, Astrud Gilberto, Matt Monro, Andy Williams, Dionne Warwick, Lill Lindfors osv. Men på kanalen høres også: The Fifth Dimention, Diana Krall og France Gall. Dansk musik er bl.a. repræsenteret ved Bent Fabricius-Bjerre, Gitte Hænning, Grethe & Jørgen Ingmann, Otto Brandenburg, Birgit Lystager med mange flere.


DR R&B

DR R&B spiller musik for mennesker, der holder af R&B og soulmusik. Kanalen indeholder overvejende ny musik, hvilket betyder, at det er her, man kan lytte til de nye hits, og hvad der måtte være på vej. På kanalen vil lytterne have mulighed for at høre flere nye numre fra nye udgivelser - og ikke kun én single ad gangen. Derudover vil man kunne høre klassikere inden for genren og ældre soulhits. Det er også her, man kan tjekke specielle remixes, white labels og meget mere.

Musikeksempler er Usher, Mario, Bobby Valentino, Burhan G, Destiny's Child, Mariah Carey, Amerie, Karen, Szhirley til neo-soul-kunstnere som D'Angelo, Musiq, Lizz Fields samt ældre sange med bl.a. Stevie Wonder, Marvin Gaye og Donny Hathaway.

I fremtiden er features som live-optagelser og dj-sets på tegnebrættet.


DR Country

DR Country er for alle, som holder af countrygenren i den klassiske forstand, men som også nyder de relaterede genrer som for eksempel bluegrass, countryrock og singer/songwriters i stil med Bruce Springsteen og Joe Ely.

Kanalen indeholder en blanding af god ny country og genrens ældre klassikere. Man kan finde mainstream navne som Kenny Chesney, Shania Twain, Tim McGraw og Alan Jackson.

Resten er nyt som gammelt: Mainstream, classic, singer/songwriter, bluegrass, countryrock og alternativ country. Fra alle disse genrer kan nævnes navne som Patsy Cline, Merle Haggard, The Cox Family, Jerry Douglas, The Byrds, Ryan Adams og Ralph Stanley. På sigt bliver musikbasen udvidet med nye og ældre spændende indspilninger.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Ny Zulu-satire: 'Er vi der ikke snart'
  · Bamse går til filmen
  · Nu vender 'Historien om Danmark' tilbage
  · Ny vært på TV 2 News
  · TV 2-serie om alternativ behandling
  · DR markerer 500-året for reformationen
  · Ny DR2-serie: Bertelsen på Shikoku 88
  · 'Den store bagedyst' er tilbage
  · Nyt bogprogram på DR K
  · Innovationspris til DR Ultra-serie



  · -