Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


USA: Nye digitale medieplatforme går ikke ud over traditionel AM og FM radio
Torsdag 27. april 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En stor undersøgelse i USA viser, at radiolytningen på AM- og FM-radio ikke svækkes, selv om nye digitale former for radio - så som HD Radio (IBOC), podcasting, satellitradio og internetradio - vinder frem. Folk i USA lytter traditionel AM- og FM-radio i ca. to timer og tre kvarter dagligt, og det er uanset om de lytter AM/FM eller forskellige former for digital radio.
Radio er fortsat meget populært i USA. En ny undersøgelse fra Arbitron Inc og Edison Media Research, viser at internet-radio og andre former for digital radio er i markant fremgang.

For et år siden lyttede 37 mio. amerikanere over 12 år til radio på internettet mindst én gang om måneden. I år er det tal vokset til 52 millioner - svarende til 21 pct. af befolkningen. Det ugentlige lyttertal er også vokset voldsomt. I både 2003, 2004 og 2005 var der 8 pct. af den amerikanske befolkning, der lyttede til internetradio på en gennemsnitlig uge - nu i 2006 er det 12 procent (svarede til ca. 30 millioner personer). Der er flere mænd end kvinder, der lytter til internetradio (58 pct. er mænd - 42 pct. er kvinder) og der er en overvægt i aldersgruppen 18-34, der udgør 41 pct.

Kendskabet til de digitale satellitradioprogrammer fra XM og Sirius er nu oppe på 61 pct. For et år siden var kendskabet på ca. 52 pct. Der er nu 11 pct. af amerikanerne, der abonnerer på XM og Sirius - og 18 pct. af dem, der ikke abonnerer, siger at det er meget sandsynligt eller noget sandsynligt, at de indenfor de næste 12 måneder vil begynde at abbonere på satellit-radio. Der er dog 82 pct. der slet ikke er interesseret. Satellitradio er den form for digital radio, der mest præcist svarer til virkelighedens aldersmæssige befolkningssammensætning.

Da respondenterne blev spurgt om podcasting - var der nogen forvirring om forskellen på podcasting, internet radio og downloading af musik fra nettet. Når respondenterne fik forklaret, hvad podcasting var, svarede 11 pct. af de - på et eller andet tidspunkt - havde lyttet til en podcast. Det er helt klart de unge, der er til podcasting. De 12-17 årige udgør hele 21 pct. af dem der har lyttet til radio via podcasting, og mere end halvdelene (53 pct) af podcast-brugerne er under 35 år.

USA har ikke - og får aldrig - DAB radio, men har i stedet en helt anden form for jordbaseret digital radio - nemlig HD Radio (tidligere kendt som IBOC).

Undersøgelsen viser ikke, hvor mange der lytter HD Radio. Det er antageligt meget få, men 14 pct. af amerikanerne havde hørt om HD Radio. Efter respondenterne fik forklaret om HD Radios fordele, var 8 pct. meget interesserede og andre 27 pct. angav, at de var noget interesseret.

Selv om der har været en markant stigning i brugen af forskellige digitale platforme, går det ikke ud over lyttetiden (Time Spent Listening (TSL)) - for traditionel AM- og FM-radio.

Den gennemsnitlige forbruger lytter til radio i 2 timer og 45 minutter dagligt, og det kan sammenlignes med de 2 timer og 48 minutter, som brugerne af digital radio, lytter radio dagligt.

77 pct. af alle respondenterne angiver, at de fremover regner med at lytte lige så meget AM og FM som de gør nu. Tallet er det samme for den gruppe, der lytter internetradio, mens satellitradio-lytterne er lidt mere skeptiske. Her er det kun 64 pct., der regner med fremover at lytte lige så meget AM/AM som de gør nu.

Larry Rosin, præsident for Edison Media Research, siger, at undersøgelsen viser, at - uanset platform - så betragter forbrugerne alle de forskellige tilbud som nye former for 'radio'.

Undersøgelsen er gennemført i januar og februar som telefoninterview og 1.925 amerikanere er blevet udspurgt.

Undersøgelsen kan downloades gratis her:
http://vocuspr.vocus.com/vocuspr30/Temp/Sites/2518/0aeef56ccf6844b59aff1707868ada54/ARBITRON%20INF%20DIAL%20v2.pdf



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Knap en ud af tre betaler for streaming
  · Troels Mylenberg fra Jysk Fynske Medier til TV 2 News
  · MTG sikrer sig rettigheder til EM i Futsal
  · Sæson to af ny Zulu-ungdomsserie
  · TV 2 producerer EM-svømning til udlandet
  · Europe League fortsætter hos Discovery
  · Regeringen og DF vil fjerne licensen og gennemføre massiv nedskæring af DR
  · 'Broen' vender tilbage på DR1 med fjerde og sidste sæson
  · Dansk sport giver vækst på TV 2 Sport
  · 'Zulu Awards 2018' bliver til en festival



  · -