Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Alle er glade for, at TV 2 fik FM5
Fredag 25. august 2006
Af Knud Hyllested
 
Alle - eller næsten alle - har grund til at være glade for, at det var TV 2, der sikrede sig med den landsdækkende radiokanal i går for 23 mio. kr. årligt, skriver Politiken i dag. Det er først og fremmest lytterne, der kan være tilfredse med udfaldet - i hvert fald dem, der føler sig for gamle til P3 og for unge til P4 - men både Talpa og SBS, foruden selvfølgelig TV 2 - har også grund til at glæde sig. Til gengæld er smilet stivnet hos DR, der nu for første gang for alvor får kamp i æteren på radioområdet.
Radiokanalen betyder ikke alene, at TV 2 kan tage konkurrencen op med DR på radioområdet. Den passer også perfekt til TV 2's planer om at blive et førende nyhedsmedie på alle områder. Sammen med TV 2's nye tv-kanal med nyheder dagen lang øger det pointen i at oprette et nyhedsbureau, der skal tage kampen op med Ritzau. TV 2 er med sin organisation i dag langt bedre gearet til at gå ind i radio end for ni år siden, da de gjorde et halvhjertet forsøg med Radio 2 i samarbejde med TDC konkluderer Politiken.

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) kan også være glad. Selv om han i første omgang ikke fik så mange penge i statskassen som ventet, er TV 2 med radiokanalen blevet betydeligt mere værd, og gevinsten kan blive større, når og hvis TV 2 sælges.

Selv de andre kommercielle konkurrenter, inkl. Talpa Radio, der ellers har besværet sig over at TV 2 har fået en næsten landsdækkende kanal for næsten det samme, som de måtte give for en, der dækker langt mindre, kan sammen med SBS også være glade, for TV 2 kan påvirke og hæve hele annoncemarkedet for radiomediet i modsætning til Sky Radio, der dumpede prisen. Det kan igen få annoncørerne til at begynde at udvikle deres reklamespots, så de bliver mere humoristiske og letfordøjelige frem for amatøragtige og irriterende, som de opleves af 60 procent af lytterne i dag og dermed samlet bidrage til at skabe et større annoncemarked.

SBS har måske endda endnu en grund mere til smil. Der gættes i branchen på, at TV 2 kunne være interesseret i at købe Radio 2's navn og brand, som de jo i tidernes morgen selv stod bag, men som i dag ejes af SBS Radio. Direkte adspurgt, om det er en mulighed, svarer Per Mikael Jensen ikke afvisende, men blot, at det skal undersøges nærmere, skriver Politiken.

Eric Hansen fra SBS vil ikke helt afvise, at navnet kan være til salg, men understreger, at resten af radioen ikke er det. Selv om Radio 2 dækker nogle områder af landet, hvor TV 2's nyindkøbte radiokanal ikke dækker særlig godt.

Hos DR, der udadtil byder konkurrencen velkommen, kan smilet dog hurtigt stivne, fastslår Politiken, for DR får nu for første gang for alvor kamp i æteren, ikke mindst på nyhedsfronten, da TV 2 givet vil byde på mere nære nyheder end det, Radioavisen tilbyder for tiden, bemærker Politiken.

TV 2' s direktør Per Mikael Jensen har allerede givet udtryk for, at den måde, som TV 2 vil lave radio på, vil være i "ørehøjde med lytterne". Nyhedsmæssigt betyder det, at man ligesom i Nyhederne på TV 2 vil satse på det nære og personhistorierne - en form, der fungerer godt på radio.

"Nu er det ikke længere bare popmusik, som vi er oppe imod", som det lød fra en DR-chef efter auktionen i forgårs, slutter Politiken.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Boxer opgraderer tre kanaler til HD - og sætter prisen lidt op
  · Ny dansk tegnefilmsserie på HBO Nordic
  · Ny dokumentarserie på Discovery om jagten på forsvundne narkomillioner
  · Ny DR K-serie om sorg
  · Danmark-Irland gav seerrekord for Kanal 5
  · 'Detektor' relanceres med to nye værter
  · Indblik i flygtninges ungdomsliv
  · Endnu en pris til 'Bitre druer'
  · Louise Wolff vender tilbage til DR
  · TV 2 taber EU-sag om statsstøtte



  · -