Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DAB på vej ud - DMB på vej ind
Mandag 28. august 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Ledelsen for det verdensomspændende WorldDAB Forum er ved at erkende at "klokken har slået" for den utidssvarende digital-sendeteknik DAB, der stammer tilbage fra 80'erne. Det foreslås at organisationen ændrer navn til 'WorldDMB Forum'. DMB er fire gange så effektivt som DAB - og kan tilmed sende tv til håndholdte modtagere.
WorldDAB Forum er en lobbyorganisation, der arbejder med at promovere de digitale sendestandarder, der er udviklet på grundlag af Eureka 147 - herunder både DAB og DMB.

DAB er baseret på den forældede MP2 kodning, der blev udviklet i 80'erne. De DAB-radioer, der sælges i Danmark i dag kan KUN modtage digitale kanaler, der sendes med MP2 kodning. Modsat, så kan en ny DMB-radio (når disse måtte komme på markedet) sagtens modtage DAB-signaler.

DMB - der betyder 'Digital Multimedia Broadcasting' - er en videreudvikling på grundlag af Eureka 147, og langt mere effektivt. DMB kan anvendes med såvel AAC+, AAC og MP2 lydkodning. AAC+ er det samme som HE AAC ('High Effiency Advanced Audio Coding') og er den bedste og mest effektive lydkomprimeringsteknik der findes i dag.

Hvis man tager "et stykke" radiospektrum på f.eks. 7 MHz, så er der - iflg. www.digitalradiotech.co.uk - plads til 24 radiostationer, hvis man sender i DAB. Hvis man i stedet sender i DMB er der plads til 88 radiostationer - i samme lydkvalitet. DMB kan ligeledes bruges til at sende fjernsyn til mobiltelefoner og andre håndholdte modtagere.

DMB er allerede blevet en stor succes i Sydkorea, og mange regner med, at det bliver det helt store i Kina - om end det kinesiske DMB så vidt vides ikke bliver direkte kompatibelt med det DMB der findes i resten af verden. Flere steder i Europa gennemføres der også forsøg med DMB.

Om baggrunden for at WorldDAB Forum nu er på vej til at skifte navn til WorldDMB Forum siger organisationens præsident Quentin Howard: "Det nye navn reflekterer bedre den række af radio, tv og multimedia-tjenester, som benytter Eureka 147's fleksibilitet".

WorldDAB Forum gennemfører nu en afstemning blandt medlemmerne, og hvis det besluttes at skifte navn, vil det blive offentliggjort på den kommende generalforsamling i Seoul den 30. - 31. oktober 2006.

DAB er hastigt på vej "ud" - hvis man ellers nogensinde kan sige, at det har været "inde".

- Finland og Estland har besluttet helt at droppe DAB. Finland har i stedet kommittet sig til undersøge DVB-H og DMB.
- Sverige har stoppet udbygningen af DAB og regeringen har bedt Sveriges Radio om, at se sig om efter mere moderne teknologier.
- I Tyskland er udbredelsen af DAB gået helt i stå. Allerede for knap to år siden opgav mediemyndighederne i Berlin og Brandenborg DAB (der blev kaldt gammeldags), for i stedet at kigge på mere tidssvarende sendeteknologier. Den tyske føderation for private radio- og tv-føderation mener, at DAB enten skal lukkes ned - eller erstattes af DMB eller DAB+. På lidt længere sigt vil DVB-H være relevant.
- I Australien og New Zealand vil man satse på DAB+ (også kaldet DABv2) i stedet for DAB. Den australske kommunikationsminister Helen Coonan har sagt lige ud, at det vil være uansvarligt at indføre den gamle DAB-standard.
- I Frankrig har fire ud af de fem største radioselskaber helt klart afvist at bruge DAB, som man betegner som gammeldags. De mener også, at et digitalt system, der anvender AAC+ kodningen skal anvendes. Der gennemføres allerede forsøg med DVB-H i Paris.
- I Nederlandene har man besluttet at droppe DAB og i stedet afvente, at nye teknologier slår igennem.
- I Singapore, der ellers er det eneste sted i Asien, hvor DAB for alvor er taget i brug, er det ikke lykkedes at gøre DAB til en succes. Nu er der lanceret en abonnements-betalt DMB tjeneste i Singapore.
- USA, Japan og Sydkorea har for længst fravalgt DAB
- Kina ventes at satse på DMB i stedet for DAB.
- I Canada er DAB forsøgt udbredt i årevis - men uden resultat. DAB er stendød i Canada, mens satellit-radio er på vej frem.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Boxer opgraderer tre kanaler til HD - og sætter prisen lidt op
  · Ny dansk tegnefilmsserie på HBO Nordic
  · Ny dokumentarserie på Discovery om jagten på forsvundne narkomillioner
  · Ny DR K-serie om sorg
  · Danmark-Irland gav seerrekord for Kanal 5
  · 'Detektor' relanceres med to nye værter
  · Indblik i flygtninges ungdomsliv
  · Endnu en pris til 'Bitre druer'
  · Louise Wolff vender tilbage til DR
  · TV 2 taber EU-sag om statsstøtte



  · -