Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio MEGA lukkes og erstattes af Yes2Day
Torsdag 31. august 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I løbet af september måned lukkes Radio MEGA i Hillerød og ’Radio MEGA Sky Roskilde’ og i stedet samles kræfterne om én radiostation med navnet: ’Yes2Day’, der samtidig får justeret musikprofilen til ikke kun at indeholde oldies fra 60’erne og 70’erne, men også store klassikere fra 80’erne. Radio MEGA’s programchef og studieværter er i dag alle blevet sagt op, da Yes2Day sender nonstop musik – uden studieværter. Der vil dog fortsat blive lagt vægt på lokal nyhedsformidling, trafik, lokale sport og lokale events.
”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi siden 15. november 2005 har siddet med nogle høje omkostninger, da vi fra den ene dag til den anden selv skulle stå for al radiodrift i Roskilde. Da Sky Radio lukkede, forsvandt vores programleverandør og vi skulle selv afholde alle programomkostninger, herunder udgifter til KODA og Gramex samt alt det tekniske. Samtidigt betød det, at vi stod med tre forskellige radiostationer med tre lidt forskellige profiler. Så det er en naturlig udvikling, at vi nu samler kræfterne om ét radioprodukt”, siger markedschef Peter Garhøj fra Politikens Lokalaviser A/S .

I den forbindelse har Mega/Yes2Day analyseret markedet og fundet det mest fornuftigt, at fortsætte med en musikprofil for en bred befolkningsgruppe.

”Med den nye større Yes2Day servicerer vi en større gruppe end tidligere og giver lytterne et unikt radiotilbud, der ikke findes i dag”, slutter Peter Garhøj.

Mens den nye radio er klar til lancering ca. 1. oktober, så er der fra i dag nonstop musik på Radio MEGA med den nuværende musikprofil.

Radio MEGAs tre studieværter Jeanette Dea Nørregård (der pt. er på barsel), Martin Warming og Mikkel Mikkelsen er blevet afskediget i dag. Programchef Danny Fobian er også blevet opsagt, men skal være med til at sikre en glidende overgang til den nye fusionerede radiostation.

Danny Fobian var i øvrigt i maj 2002 med til at starte Yes2Day i Frederikssund/Ølstykke-området som en nicheradio med et beskedent dækningsområde. Nu får den nye Yes2Day et dækningsområde gående i en ring om København fra Roskilde over Frederikssund og til Hillerød. Et område med godt 200.000 potentielle lyttere.

Radio Mega og Yes2Day er ejet af Politikens Lokalaviser A/S og ABC-gruppen.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Ny sæson af 'DanskPop Talent' på dk4
  · DRs 'Ditte Louise' vandt pris i Norge
  · 'Søskendes hemmelige verden' på DR1
  · Ny Zulu-satire: 'Er vi der ikke snart'
  · Bamse går til filmen
  · Nu vender 'Historien om Danmark' tilbage
  · Ny vært på TV 2 News
  · TV 2-serie om alternativ behandling
  · DR markerer 500-året for reformationen
  · Ny DR2-serie: Bertelsen på Shikoku 88



  · -