Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Fremgang for P3 - i målgruppen
Tirsdag 31. oktober 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I løbet af det sidste år har DR P3 mistet 37.000 lyttere. Men i DR er man ikke så utilfredse enda. Tværtimod. I målgruppen 20-39 år er der nemlig nu næsten 65 pct. der lytter til P3 - mod 60 pct. for et år siden. Især P3 morgen går frem.
For et år siden havde P3 i alt 2.081.000 ugentlige lyttere. Det tal er nu iflg. Gallup faldet til 2.044.000 lyttere - og dermed er det samlede ugentlige lyttertal til P3 på et år faldet med 37.000.

Men hvis man kigger på, hvor mange - i P3's målgruppe de 20-39 årige - der lytter til P3 på hverdage kvarter for kvarter, får man et andet billede.

Og det ser rigtigt godt ud for P3. Hvis man sammenligner situationen i 3. kvartal for et år siden med situationen i 3. kvartal 2006 er der iflg. Gallup især sket en meget stor fremgang for lytningen til 'Go'Morgen P3' mellem kl. 7 og 9. Der er ligeledes en klar fremgang mellem kl. 9 og 14, mens der kl. 14-16 er en lille tilbagegang. Mellem 16 og 19 er der ikke de store ændringer.

P3s aftenflade har også fået langt bedre fat i de 20-39 årige. Bl.a. sidst på aftenen mellem 22 og 24, hvor der er sket omkring en fordobling af lyttertallet. Der er dog tale om ganske få tusinde lyttere.

Kigger man på udviklingen i lytningen - kvarter for kvarter - blandt ALLE lyttere, så kan P3 også notere en fremgang mellem kl. 7 og 14 i 3. kvartal 2006 sammenlignet med situationen for et år siden. Resten af døgnet er der ikke sket de store ændringer.

Sammenlagt hører knap 65 procent af de 20-40-årige nu P3 hver uge mod godt 60 procent for et år siden.

DRs radiodirektør, Leif Lønsmann, glæder sig over fremgangen: "P3 har i de seneste år virkelig formået at skille sig ud fra mængden, og det er det, lytterne kvitterer for. P3 gør en enestående indsats for ny dansk musik ved ikke blot at spille den, men ved at være en aktiv engageret partner i udvikling og formidling af dansk musik. Samtidig er vi førende på radionyheder, underholdning og satire til de yngre målgrupper."

Med til billedet hører dog også, at Sky Radio sendte for et år siden. Det gør de ikke nu - FM5 nettet er tomt, og dermed har P3 en markant konkurrent mindre.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Fem unge flytter sammen i 'Roomies'
  · Ny sæson af serie om elitesoldater
  · Dokumentar: En gave fra himlen - eller for godt til at være sandt?
  · Ny DR2-serie: Ranes Museum
  · TV 2 Zulu har skiftet brand
  · Bellaiche forlader 'Go'aften Dammark'
  · DR kan vise kvindefodbold frem til 2023
  · Christian Rank bliver ny dramachef i DR
  · Stort politisk flertal for at fjerne licensen
  · DR ansætter ny erhvervsjournalist



  · -