Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Regeringen vil ikke give DR flere penge
Fredag 27. april 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kulturminister Brian Mikkelsen mødtes i dag med Folketingets medieordførere. Som ventet får DR ikke flere penge lige nu. Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, er utilfreds med resultatet af mødet - og DR's generaldirektør Kenneth Plummer er skuffet med ikke overrasket.
Regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti finder ikke, at hverken skatteborgerne eller licensbetalerne skal belastes af DR’s dårlige økonomi, og på dagens møde fremkom der iflg. kulturministeren ikke nye forslag til, hvordan DR kunne tilføres nye midler uden at dette ville indebære licensforhøjelser eller belaste statskassen.

Socialdemokraten Mogens Jensen kalder resultatet af dagens møde beklageligt og utilfredsstillende: "Jeg må konstatere, at kulturministeren og Dansk Folkeparti ikke er til sinds at hjælpe DR med flere penge. På baggrund af det, vi nu har set, hvor man stort set fjerner sportsdækningen, så er der ikke nogen hjælp at hente fra regeringen", udtaler Mogens Jensen til Ritzau.

Generaldirektør Kenneth Plummer havde ikke nogen forventninger om, at DR ville blive hjulpet. "Men det er da klart, at jeg er skuffet", siger Plummer til Politiken. "Jeg synes, at det er frygteligt kedeligt, at vi bliver nødt til at foretage de her besparelser i DR. Det er jo danskerne og DR’s medarbejdere, som det kommer til at gå ud over".

Kenneth Plummer mener i øvrigt, at det er dybt problematisk, at fine bygninger (ikke mindst en dyr koncertsal) skal koste jobs og kvalitet i DR. "Jeg tror, at vi er den eneste offentlige virksomhed, hvor det er tilfældet. Hvis det havde været et brobyggeri eller et hospital, så tror jeg ikke, at negative afvigelser på anlægsbudgettet ville få indflydelse på driften", konstaterer generaldirektøren.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · 'Søskendes hemmelige verden' på DR1
  · Ny Zulu-satire: 'Er vi der ikke snart'
  · Bamse går til filmen
  · Nu vender 'Historien om Danmark' tilbage
  · Ny vært på TV 2 News
  · TV 2-serie om alternativ behandling
  · DR markerer 500-året for reformationen
  · Ny DR2-serie: Bertelsen på Shikoku 88
  · 'Den store bagedyst' er tilbage
  · Nyt bogprogram på DR K



  · -