Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Status
Onsdag 26. marts 2008
 
UGENS KLUMME: Det er tid til at stoppe op og gøre lidt status, her hvor min klummetid er ved at rinde ud. Det er blevet til 11 klummer, hvor jeg har beskæftiget mig med frekvensforhold, økonomiske forhold, reklamepenge til P3 og meget andet.
Og hvor er vi så i dag. Lokalradioerne befinder sig fortsat i en ”tidslomme”, der bliver ved med at blive skubbet, og her tænker jeg naturligvis fortsat på vores eksistensgrundlag i form af vores sendetilladelser. Senest er der udarbejdet et tillæg til den første frekvensplan, der giver håb om overlevelse for i hvert fald nogle stationer.

En frekvensplan, hvis vedtagelse er udskudt til efteråret, og hvis eventuelle ibrugtagning man kun kan gisne om. Det mest fornuftige, der burde ske i den forbindelse var at bruge tiden til at få rettet de sidste huller i planen, så alle kan blive tilfredse. Vi har i den forbindelse beregnet, at der er 11 fejl, der skal rettes, hvilket ikke er umuligt.

Det er glædeligt, at der er blevet gennemført en forlængelse i 3 år af de nuværende sendetilladelser (til udgangen af 2010). Det giver en arbejdsro, som er nødvendigt for branchen af hensyn til nyinvesteringer og fremtidig planlægning.

Som jeg også har nævnt i tidligere klummer, er det vigtigt, at der gives gode forhold for lokalradiobranchen. Vi har set, at det er herfra det efterlyste monopolbrud skal komme.

Velfungerende lokalradioer tager share fra DR.

Velfungerende lokalradioer har en god økonomi, der investeres i bedre programmer og lokale nyheder.

Og de velfungerende lokalradioer har en solid lokal forankring

En lokal forankring, der i øvrigt gerne må indføjes i et regelsæt, når de nye sendetilladelser skal tildeles efter en evt. replanlægning. Samtidig er det vigtigt, at de eksisterende stationer får samme dækning som i dag.

For tiden ser det ud til, at der kommer en replanlægning. En replanlægning, der ikke er behov for, hvis den først finder sted i 2011. På det tidspunkt har nettet overhalet FM indenom. Da er der et hav af radiostationer, man kan lytte til via sin mobiltelefon, via sin bilradio med WiFi adgang, og på sin WiFi radio hjemme i stuen. Så står radiostationerne overfor helt andre udfordringer.

Så skal der ikke tænkes på sendetilladelser, men derimod på hvordan vi gør os synlige i det kæmpe udbud, der vil være til stede. Det bliver også lidt mere spændende, for så drejer det sig om noget, vi radiofolk er gode til: kreativitet, nytænkning og det at producere gode, vedrørende og underholdende radioudsendelser.

Der skal i den forbindelse laves nye aftaler med KODA og Gramex, hvor man ikke kun behandler simulcasting, men også behandler rene internetbaserede versioneringer af FM-radiostationer. Dvs. internetradiostationer, hvor der er et stort genbrug fra FM-radiostationen. Forhandlinger, der bliver en udfordring for alle parter, da KODA og Gramex bliver presset fra deres udenlandske rettighedshavere på dette område.

I øvrigt mener jeg her, hvor stafetten skal gives videre til de næste klummeskrivere i rækken, at det bedste medie i hele verden er radio. Det er fantastisk, at vi hver dag kan gå på job, have det sjovt og underholde folk samtidigt. Engang imellem kan man ligefrem undre sig over, at vi oven i købet får løn for det.

Men det tror jeg nu nok, at de mange ansatte og deres familier er glade for.

Den sendetilladelse, der blevet taget i brug i Randers til radiostationen Up-Front for over 20 år siden, har dannet grundlag for nu ca. 50 fuldtidsansatte i Radio ABC Gruppen. 50 fuldtidsansatte, der sammen med deres familier giver ca. 150 personer, der hver dag har brug for, at det går godt for den danske radiobranche. Og de har også brug for, at far, mor, ægtefællen eller kæresten har det sjovt.

Og så tak for muligheden for med disse klummer at indvie Jer i mine tanker omkring denne gode branche, som kan blive endnu bedre, hvis vi vil og tør. Og også tak til alle Jer, der hver dag er med til (og har været med til), at det er sjovt at lave radio.


- - -

Radionyt.com har det sidste år haft disse fire faste klumme-skribenter, der har skrevet fast hver 4. uge:

Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne

Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd

Gitte Thomsen:
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.

Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskov.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Boxer opgraderer tre kanaler til HD - og sætter prisen lidt op
  · Ny dansk tegnefilmsserie på HBO Nordic
  · Ny dokumentarserie på Discovery om jagten på forsvundne narkomillioner
  · Ny DR K-serie om sorg
  · Danmark-Irland gav seerrekord for Kanal 5
  · 'Detektor' relanceres med to nye værter
  · Indblik i flygtninges ungdomsliv
  · Endnu en pris til 'Bitre druer'
  · Louise Wolff vender tilbage til DR
  · TV 2 taber EU-sag om statsstøtte



  · -