Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Omar og Felix åbner sommerskole på P3
Fredag 27. juni 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Hvis man tilbragte hele skoletiden med at folde papirflyvere på bageste række, så er der gode chancer for at blive mønsterelev i ’Den skæve skole’ på DR P3. Det er fra på mandag, at Omar Marzouk og Felix Smith deler viden med lytterne alle hverdage kl. 10 og de følgende seks uger.

Tilsyneladende er der tale om en helt almindelig sommerskole med fag som dansk, matematik og idræt på skemaet. Men pensum i P3's sommerprogram, ’Den skæve skole’ er langtfra sammenfaldende med undervisningsminister Bertel Haarders dessiner. Der er nærmere tale om en skolereform, dikteret af P3's lyttere, der kommer til at ændre den akademiske verden for altid.

Komikeren Omar Marzouk og P3's egen Felix Smith er parat i radioklasseværelset, og de to glæder sig til at dele viden med P3-lytterne:

"’I ’Den skæve skole’ er det hele vendt helt på hovedet - det er nemlig eleverne, eller rettere lytterne, der bestemmer, hvad der skal undervises i", siger Felix, som straks suppleres af Omar:

"I faget ’idræt’ kan man for eksempel sagtens forestille sig, at vi taler om danskernes forhold til sport. Eller porno. Eller kombinationen af de to typer fysisk aktivitet. Der er ingen regler i vores skole, og man kommer altså ikke i skammekrogen, hvis man laver ballade. Tværtimod," siger Omar Marzouk.

"Vi får også hjælp af dygtige gæstelærere, der ved et eller andet om noget", siger Omar og fortsætter: "Og måske kommer der også en vikar forbi, der kan bidrage til festlighederne og gøre alle lidt klogere på et emne, de ikke troede, de havde brug for at vide noget om."

For at teste progressionen i indlæringen afholdes der terminsprøve hver fredag, og de seks ugers lærerige sommerradio kulminerer med en stor eksamen, hvor der vanker flidspræmier.

På programmets site dr.dk/p3/pensum, som med tiden kommer til at fungere som et regulært opslagsværk, vil man også kunne finde det lytterbestemte pensum, tips fra andre lyttere og andre redskaber, der vil gøre det lettere at komme igennem den store eksamen.


Foto: Felix Smith og Omar Marzouk er værter i P3-sommerprogrammet 'Den skæve skole' (Fotograf: Kamilla Bryndum)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Ny sæson af 'DanskPop Talent' på dk4
  · DRs 'Ditte Louise' vandt pris i Norge
  · 'Søskendes hemmelige verden' på DR1
  · Ny Zulu-satire: 'Er vi der ikke snart'
  · Bamse går til filmen
  · Nu vender 'Historien om Danmark' tilbage
  · Ny vært på TV 2 News
  · TV 2-serie om alternativ behandling
  · DR markerer 500-året for reformationen
  · Ny DR2-serie: Bertelsen på Shikoku 88



  · -