Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Folk med en mening om DR søges
Fredag 31. oktober 2008
Af Karsten Jensen
 
Er DR’s trafikmeldinger vildt irriterende eller stærkt oplysende? Bliver Lemvig eller andre områder i Danmark overset i DR’s dækning? Og er DR’s landsdækkende eller regionale nyheder troværdige, eller er de bare ”for tynde” og for mavesure? Dét - og meget andet - får en række danskere nu mulighed for at give deres mening til kende om. DR har nemlig indledt jagten på nye medlemmer til de såkaldte dialogfora over hele landet.
Fra fredag den 31. oktober og frem til den 14. november kan interesserede DR-lyttere, -seere og -netbrugere melde sig til de 11 dialogfora, der findes landet over - nemlig et forum for hver af de regionale P4-kanaler: P4 København, P4 Sjælland, P4 Nordvestsjælland, P4 Bornholm, P4 Fyn, P4 Syd, P4 Trekanten, P4 Esbjerg, P4 Midt & Vest, P4 Østjylland og P4 Østjylland.

Der er op til 15 medlemmer i hvert dialogforum. De mødes med DR’s ledelse i området tre til fem gange om året, og fire af medlemmerne i hvert område er tilknyttet en af de etablerede lytter- og seerorganisationer.

Det er primært DR’s regionale programmer, der bliver drøftet på de regionale møder. Men også DR’s landsdækkende programmer kommer op på møderne med jævne mellemrum - nogle gange med deltagelse af den ansvarlige DR-redaktør eller DR-direktør.

Medlemmerne af dialogforaene kan også i ny og næ blive præsenteret for nye programkoncepter, som de bliver bedt om at tage stilling til. En gang om året bliver medlemmerne af de 11 dialogfora også inviteret til DR Dagen i DR Byen for at diskutere DR’s fremtidige udfordringer som public service-virksomhed med blandt andre DR’s direktion.

De nye medlemmer bliver valgt til DR’s dialogfora for to år ad gangen, og dem, der melder sig denne gang vil skulle sidde der for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2010.

DR-brugere, der har lyst til at være med i et af de 11 dialogfora, skal sende en ansøgning til deres lokale P4-radiostation og blandt andet fortælle lidt om sig selv, hvad de typisk lytter til, hvordan de bruger nettet, og hvad de interesserer sig for.

DR har haft dialogfora siden 2004, og de har afløst de tidligere amtsprogramråd, der blev afskaffet dengang.

Der er flere oplysninger om valget til DR’s dialogfora på www.dr.dk/dialogforum, hvor man også kan se, hvilket dialogforum ens kommune hører til.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Boxer opgraderer tre kanaler til HD - og sætter prisen lidt op
  · Ny dansk tegnefilmsserie på HBO Nordic
  · Ny dokumentarserie på Discovery om jagten på forsvundne narkomillioner
  · Ny DR K-serie om sorg
  · Danmark-Irland gav seerrekord for Kanal 5
  · 'Detektor' relanceres med to nye værter
  · Indblik i flygtninges ungdomsliv
  · Endnu en pris til 'Bitre druer'
  · Louise Wolff vender tilbage til DR
  · TV 2 taber EU-sag om statsstøtte



  · -