">
Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Ny P1-serie om livet i Rusland
Mandag 27. juli 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
"En by i Rusland." Sådan siger mange, når noget er langt væk på en næsten komisk måde - uforståeligt, utilgængeligt og måske umiddelbart aldeles uvedkommende. Sådan er det bare ikke på P1. Her skal det tages helt bogstaveligt i en ny rejseserie om og fra Rusland. En serie på fem, der sendes fra i dag og de følgende fire mandage kl. 20 med gentagelse lørdag kl. 14.


"Vi kalder vores programserie 'En by i Rusland', fordi vi gerne vil derud, hvor vi ellers ikke kommer og gøre det fjerne og utilgængelige nært, konkret og menneskeligt, fortæller Brita Kvist, som sammen med Anne Haubek har tilrettelagt P1s nye rejse-serie i fem dele.

Med fem byer som scener indsamler Brita Kvist og Anne Haubek oplevelser og refleksioner om kultur, økonomi og iværksætterånd, miljø, råstoffer, islam og lokalpatriotisme, kvinderoller, Fjernøstens udviklingsmuligheder og forholdet til Kina. Med mere, for kun i collagens form begynder man måske at nærme sig noget, der giver en fornemmelse af, hvad Rusland er.

De fem programmer er en rejse fra vest mod øst: Fra Sankt Petersborg ved Østersøen kun et par timers flyvetur fra København, videre til Astrakhan ved Det Kaspiske Hav, til Kazan i muslimske Tatarstan, til Novosibirsk i Sibirien og endelig Khabarovsk ved grænsen til Kina.

Lytterne får chancen for at opleve et Rusland befolket af skønhedsdronninger, forretningsfolk, miljøaktivister, muslimske studerende, fiskere, fysikere, forfattere, ægtepar og unge studerende med store fremtidsdrømme.

Programmerne er tilrettelagt af Anne Haubek, til daglig studievært og redaktør af 'Europa Lige nu' i P1. Anne Haubek har beskæftiget sig med udenrigsjournalistik i over ti år, intensivt med Balkan og Østeuropa. Hendes reportager kan desuden lejlighedsvist høres i programmet 'Stedsans' på P1.

Brita Kvist er redaktionsleder og Ruslandsmedarbejder på Orientering på P1. Hun har de sidste ti år rejst på jævnlige reportagerejser til Rusland

'En by i Rusland' sendes mandage kl. 20.03 - med genudsendelse lørdage kl. 14.03 - på P1 med premiere i dag den 27. juli.

dr.dk/enbyirusland kan man læse mere om serien og om de fem byer. På sitet er det også muligt at lytte og downloade programmerne efter udsendelse i radioen.


Foto: Skønhedsdronningerne, henholdsvis Miss Kazan og Miss Tatarstan balancerer på høje hæle og fortæller om kunsten at være både selvstændighed, karriereambitiøs og værne om de dyder en traditionel tatarisk kvinde bør stå for. (Fotograf: Anne Haubek)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Fem unge flytter sammen i 'Roomies'
  · Ny sæson af serie om elitesoldater
  · Dokumentar: En gave fra himlen - eller for godt til at være sandt?
  · Ny DR2-serie: Ranes Museum
  · TV 2 Zulu har skiftet brand
  · Bellaiche forlader 'Go'aften Dammark'
  · DR kan vise kvindefodbold frem til 2023
  · Christian Rank bliver ny dramachef i DR
  · Stort politisk flertal for at fjerne licensen
  · DR ansætter ny erhvervsjournalist



  · -