Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


'Sort Søndag' - nyt program på DR Rock
Tirsdag 29. december 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Lyttere med hang til hård metal og headbanging kan se frem til 'Sort Søndag', som får premiere på DAB- og netkanalen DR Rock søndag den 3. januar klokken 21-23.
At genren nu får sit eget faste ugentlige program hver søndag aften, kan tilhængerne af metalgenren takke sig selv for. Det er nemlig dem, der har fået ideen, været med i udviklingen og fortsætter med at være 'en virtuel redaktion', som medvirker i tilrettelæggelsen af udsendelserne.

"De her folk er meget vidende og enormt engagerede omkring deres musik. Ved at inddrage dem så tæt, som vi har gjort; først i programudviklingen og herefter også i selve programmet, har vi både fået et program, som er skabt på brugernes præmisser, og som er meget bedre, end hvis vi havde lavet det uden dem," siger chefredaktør for P3, P4 og DRs digitale radiokanaler Ole Mølgaard.

Redaktionen på programmet består af Anders Bøtter, som bliver vært, og Carsten Holm, som i sin tid var vært på P3-programmet 'Heavyland'. I december har de lavet en dummy på programmet, som metallytterne har kunnet givet respons på op til premieren. Samtidig udskrev de en afstemning om programmets navn.

”Vi har fået 450 mails i ugen efter dummyen blev tilgængelig, og langt de fleste gav udtryk for stor glæde over programmet. Derudover har vi haft en helt konkret udfordring i at finde et navn, og her har lytterne heldigvis valgt vores egen favorit, nemlig ’Sort Søndag’, som blev en suveræn vinder," forklarer Anders Bøtter, der tilføjer:

”Det er vigtigt for os at komme rundt i så mange genrer som muligt, og selvfølgelig følge med i, hvad der sker på den danske metalscene, som vi kan være meget stolte af. Vi vil også gerne være det eksklusive program, der kan præsentere premierer på nye numre fra spændende navne," siger han.

I det første program den 3. januar klokken 21.00 bliver der blandt andet varmet op til Danish Metal Awards, som bliver uddelt den 16. januar. Derudover bliver der kigget frem på nye interessante udgivelser i 2010.

Man kan høre dummyen og læse om afstemningen om navnet her: http://www.dr.dk/P3/Formiddagen/artikler/20091208155336.htm


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Ny sæson af 'DanskPop Talent' på dk4
  · DRs 'Ditte Louise' vandt pris i Norge
  · 'Søskendes hemmelige verden' på DR1
  · Ny Zulu-satire: 'Er vi der ikke snart'
  · Bamse går til filmen
  · Nu vender 'Historien om Danmark' tilbage
  · Ny vært på TV 2 News
  · TV 2-serie om alternativ behandling
  · DR markerer 500-året for reformationen
  · Ny DR2-serie: Bertelsen på Shikoku 88



  · -