Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


UK: BBC vil lukke DAB-kanaler
Fredag 26. februar 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
BBC's generaldirektør Mark Thompson ventes i næste måned at meddele, at BBC er blevet for stor, og at man må indskrænke for at give de kommercielle stationer mulighed for at drive deres virksomheder. Det vil bl.a. betyde dødsstødet for to DAB-kanaler, 6Music og Asian Network, men også BBC's aktiviteter på nettet reduceres.
De nye signaler fra BBC, der betyder, at man ikke længere benhårdt vil gå efter at konkurrere med de kommercielle stationer, skal - iflg. dagbladet The Times - ses som et forsøg på at vise en mulig ny kommende konservativ regering i Storbritannien, at man godt selv i BBC er i stand til at tilpasse sig - uden, at der er behov for indgreb udefra.

Mange kommercielle stationer i Storbritannien er blevet hårdt ramt i forbindelse med den økonomiske recession.

Udspillet fra Mark Thompson indebærer, at 600 mio. pund (5 mia. danske kr.) skal omfordeles, og kanaliseres over i mere seriøs programvirksomhed af høj kvalitet.

The Times skriver, at med lukningen af 6Music, hvis gennemsnitslytter er 35 år, og med bebudede ændringer på BBC Radio 2, så vil BBC lade de kommercielle radiostationer blive de væsentligste udbydere af populær musik for de 30-50 årige.

6Music har tabt lyttere, og er en ukendt kanal for 80 pct. af den britiske befolkning. Det koster omkring 500 mio. kr. årligt at drive kanalen.

Et andet offer for ændringerne ventes at blive Asian Network, der blev startet for 8 år siden og som - på trods af store kampagner - fortsætter med at miste lyttere. Mark Thompson vil lukke kanalen, der angiveligt koster mere end 10 gange så meget som Radio 1 at producere, fordi den bredt sammensatte asiatiske befolkning i Storbritannien ikke kan dækkes med én station alene.

Mark Thompson siger også, at BBC ikke vil betale for udbygningen af DAB-sendenettet fra 90 til 100 pct.s dækning.

"Lad os være helt ærlige omkring dette," siger Mark Thompson til The Guardian, "Hele radioindustrien er i lidt af et dilemma. Vi er gået i gang med en digital udvikling, vi er gået med til 90 pct. og den dækning vil vi sikre. Men at dække de sidste 10 pct. [af befolkningen med DAB] vil koste en forfærdelig masse ekstra penge. Det vil formodentligt næsten fordoble det beløb, der skal bruges til DAB. Vores synspunkt er, at vi vil kun gøre dette, hvis vi føler at det svare sig for licensbetalierne - hvis der kom en aftale om lukning af de analoge signaler. At drive både FM og DAB sideløbende er tydeligvis meget dyrt."


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Ny sæson af 'DanskPop Talent' på dk4
  · DRs 'Ditte Louise' vandt pris i Norge
  · 'Søskendes hemmelige verden' på DR1
  · Ny Zulu-satire: 'Er vi der ikke snart'
  · Bamse går til filmen
  · Nu vender 'Historien om Danmark' tilbage
  · Ny vært på TV 2 News
  · TV 2-serie om alternativ behandling
  · DR markerer 500-året for reformationen
  · Ny DR2-serie: Bertelsen på Shikoku 88



  · -