Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


86 pct. af al radiolytning i Danmark sker på statsligt kontrollerede radiokanaler
Torsdag 29. april 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kommentar: Ikke siden DRs radiomonopol blev brudt i 1983-84 på lokalt niveau har den danske stat siddet på en større andel af radiolytningen. 82.2 pct. af al radiolytning sker nu på DRs mange radiokanaler, og dertil kommer 3.7 pct. på NOVAfm, der dels er underlagt public service krav og dels delvist finansieres gennem TV 2 - ejet af den danske stat. Dermed bruger danskerne 85.9 pct. af deres ’radiotid’ i selskab med public service radio. Resultatet er altså, at privat, ikke-statslige radio i Danmark er reduceret til næsten det rene ingenting. Det er der flere grunde til: Dels gør de ikke-statslige radiostationer det for dårligt, og dels er det i høj grad den borgerlige VK-regerings skyld, at det går så umådeligt dårligt for både græsrodsradio og kommerciel radio i Danmark. Og så er der jo lige en lidt for ’dygtig’ kontorchef i Kulturministeriet, der har helt sin egen dagsorden.
Nye lyttertal fra Gallup i går beskriver konkurrencesituationen på det danske radiomarked:

DR har i alt 82.2 pct. af al radiolytning. Landets fire mest aflyttede radiokanaler er alle DR-kanaler: P4 (44.5 pct.), P3 (22 pct.), P1 (6.7 pct.) og P2 (4.2 pct). Dertil kommer P5 (1.4 pct.), DR Hit (0.9 pct.) og DR Dansktop (0.6 pct.) - samt øvrige DAB/net-kanaler (1.7 pct.). DR Hit, DR Dansktop og de fleste andre af DRs DAB-kanaler er rene jukeboks-kanaler – rene musikstrømme – uden snak, uden indslag, uden nyheder, uden reklamer (!) … uden noget som helt andet indhold end musik.

Kommerciel radio er nu nede på 17.3 pct. De lokale, kommercielle stationer gør det bedst; de har succes nogle steder i landet og tegner sig tilsammen for 8 pct. af al radiolytning i Danmark. NOVAfm har 3.7 pct., Radio 100FM har 3.2 pct., The Voice har 2.0 pct. og Radio Soft er nu nede på 0.4 pct.

DRs totale dominans skyldes på ingen måde, at DR er specielt gode til at lave radio - eller i hvert fald, at DR skulle være blevet bedre til at lave radio de senere år. Næppe nogen vil kunne sige, at fx P3 gør det bedre nu end for år tilbage; snarere tværtimod. Væk er P3s tidligere flagskibe med en blanding af begavet journalistisk indhold, satire i højeste klasse og kompetent musikfaglig formidling; hele dagfladen på P3 er nu præget af en blanding af overfladisk snik-snak, ligegyldige konkurrencer og infantile/pubertære studieværter. Kun morgenradioen på P3 og nogle af weekendprogrammerne holder (så nogenlunde) niveauet.

Sandheden er også, at selv om DR har en voksende markedsandel (en stigende share) - så lytter danskerne mindre og mindre radio. I 2009 satte DR ny bundrekord i den daglige lytning; kun 126 minutter blev det til. Det spiller garanteret en rolle, at DR er blevet dårligere til at lave radio – igen: lyt blot til P3.

DRs høje markedsandel skyldes kun to ting: For det første har politikerne skabt umulige konkurrenceforhold og umulige eksistensbetingelser for ikke-statslig radio - og for det andet kniber det med professionaliteten og nytænkningen hos de kommercielle kanaler. Mere herom senere.


DR sidder på alle de gode frekvenser

Danmark har fire landsdækkende FM-radiokanaler, og FM er den platform, hvor 91 pct. af al radiolytning sker, og alle der kender bare lidt til radio, ved, at FM i mange, mange år fremover vil være den altdominerende platform for radio. Politikerne besluttede sig sidste år for at aflyse en ellers igennem mange år lovet replanlægning af FM-båndet. En replanlægning, der dels ville have betydet, at andre end DR også ville kunne sende landsdækkende radio, og dels ville have betydet en langt mere effektiv udnyttelse af frekvensressourcen på FM-båndet.

I stedet blev de kommercielle stationer lovet, at de ville få lov til at sende på DAB. Selv om det ikke er kommercielt interessant, og næppe bliver det de første rigtigt mange år – hvis nogensinde. Og selv om næsten alle (på nær politikerne) ved, at DAB leverer en helt igennem elendig lydkvalitet, der kun er anvendelig på billige køkkenradioer og clockradioer. Kun godt 7 pct. af al radiolytning i Danmark sker i dag på DAB. Men ikke engang dette løfte om at give kommerciel radio sendemulighed på DAB har politikerne holdt. Næsten 11 måneder efter medieforligskredsen vedtog, at DAB skulle åbnes for kommercielle aktører, er end ikke en plan for dette kommet på bordet. Sagen er godt og grundigt syltet af en embedsmand i Kulturministeriet i en ’EU-krukke’.

Dermed sidder DR solidt på ALLE attraktive frekvensressourcer i dag. Både FM og DAB. Sågar lang- og mellembølge sidder DR også på, og vil ikke afgive de to frekvenser her – selv om de stort set ikke anvendes mere.

Kommerciel radio og ikke-kommerciel lokalradio spises af med resterne. Laveffektsfrekvenser på sølle 160 og 500 Watt med – og det er en meget vigtig pointe – en beskyttet rækkevidde på kun 5 km. Der er kun nogle ganske få effektive højeffekts-frekvenser (en 6-7 stykker) til public service radioen NOVAfm, og én eneste højeffekt-frekvens til den eneste rigtige ikke-statslige, kommercielle radiokanal i Danmark - nemlig den kommende station, der sender på FM6 (den 6. FM-kanal) og som ikke er underlagt snærende public service krav. Det er 100.0 MHz, og den har været tavs i lang tid, fordi myndighederne først nu er ved at få sendt frekvensen i udbud igen.

For at gøre ondt værre, så skal danske radiostationer fortsat betale langt, langt højere afgifter for at spille musik - i form af vederlag til KODA og Gramex - end det er tilfældet for radiostationer i udlandet. Politikerne har i årevis lovet at gøre noget ved sagen. Og stort set intet er sket. Der er stadig kommercielle stationer, der betaler over 70 pct. af deres omsætning til KODA og Gramex.

Endelig forekommer det også absurd, at kommerciel radio skal konkurrere med andre medier, der i stor stil er statssubsidierede. DR får kørt 3,5 milliarder kroner ind på paller hvert år, og bruger bl.a. pengene pål direkte konkurrence med kommerciel radio. TV 2 regionerne får næsten 500 millioner kroner, kommercielle tv-stationer får 80 millioner kroner til public service programmer, græsrodsradio får 50 millioner kroner og de trykte medier (først og fremmeste dagbladene) modtager 1,5 milliarder kroner i forskellige støtteordninger. Samtidigt skal kommerciel radio (FM5) i stedet betale for at sende radio. Der er tilsyneladende ingen grænser for den absurde danske mediepolitik.


Lars Banke som ny radiominister?

Det er almindeligt kendt i den danske radiobranche, at dén person, der har haft mest betydning for udviklingen af dansk lokal radio og dansk kommerciel radio - eller snarere mangel på samme - er kontorchef i Kulturministeriet Lars Banke. I stedet for skiftende kulturministre, for hvem radio har været et lavt prioriteret område. Banke har om nogen støbt kuglerne, som skiftende kulturministre ikke har formået eller evnet at stille noget op overfor. Mener mange.

Banke var en svoren modstander af replanlægning af FM-båndet - i modsætning til de fleste partier på Christiansborg. Det lykkedes Lars Banke hele tiden at få udsat spørgsmålet; og ved til sidst at lade udarbejde en hel uspiselig og urealistisk plan for replanlægning, lykkedes det sågar også Banke at få en række større og mindre aktører i radiobranchen til selv at vende sig imod en replanlægning. En helt barok situation, da en replanlægning så åbenlyst ville have forbedret forholdene for kommerciel radio i Danmark, og ville have sikret et realistisk lytter- og indtægtsgrundlag, som udenlandske erfaringer viser. Men dels kunne mange (af naturlige årsager) ikke li’ Bankes plan for en eventuel replanlægning, og dels frygtede mange aktører enhver form for konkurrence. Så også her lykkedes Bankes plan. Som så mange gange før i dansk radiohistorie.

Regeringen kunne lige så godt melde klart ud og udnævne Lars Banke som ny ’radiominister’. Det er alligevel ham, der bestemmer.


Men branchen bærer også en ansvar

En mere retfærdig frekvensfordeling, nedsættelse af KODA og Gramex vederlag, og afskaffelse af koncessionsafgifter gør det dog ikke alene. Den danske radiobranches indsats i de seneste år er langt fra imponerende. Det gælder hele vejen rundt, men især national kommerciel radio og græsrodsradio har skuffet.

Skal vi være ærlige, så er der meget i vejen. Lyttertallene taler deres tydelige sprog. Det er kun gået én vej for ikke-statslig radios position de seneste år, og det er tilbage.

Græsrodsradios totalt manglende gennemslagskraft i dag er både trist og uforståelig. For 10-15 år siden var der dog nogle – om end ikke mange – der lyttede til de ikke-kommercielle stationer; nu er der næppe mere end nogle ganske, ganske få frelste tilbage.

For de lokale kommercielle radiostationer er billedet meget blandet. Der er en del succeshistorier, men den lokale forankring med dækning af kulturlivet i lokalområderne halter det med. Hvorfor lytte lokalt, hvis der alligevel kun er nonstop musik eller en studievært, der lige netop er i stand til at udtale ”det var og nu kommer” uden at lave fejl, men ikke formår at være ’til stede’ i det lokale område.

Og så er der de ’nationale, kommercielle radioer’ - nu afdøde TV 2 Radio, The Voice, NOVAfm og Radio 100FM. Og undskyld – men for pokker, hvor har det været og er det skidt. Et år efter de (”næsten”) landsdækkende kommercielle radiostationer, Sky Radio og Radio 100FM, blev introducerede, sagde DRs daværende radiodirektør Leif Lønsmann, at han ventede at DRs markedsandel – på langt sigt – i den nye konkurrencesituation ville falde til omkring 50 pct. Nu er DRs markedsandel som nævnt i stedet steget til over 82 pct., og selv da Radio 100FM sendte på 100.0 MHz, var DRs markedsandel på over 75 pct. Så noget er gået galt hos de kommercielle aktører. Radio 100FM lagde ud med gode takter ved dets lancering i november 2003, og både Sky Radio og Radio 100FM klarede sig ganske hæderligt i begyndelsen. Men en samlet vurdering af kommerciel radios programvirksomhed i de seneste 5-6 år må være, at det er skuffende. Det gik helt galt, da TV 2 Radio gik i luften, og NOVAfm har ikke gjort det bedre; begge lå og ligger markant under Sky Radios lyttertal. Især er det bemærkelsesværdigt, at NOVAfm nu må notere en bundrekord i lyttertallet – selv om konkurrencen fra Radio 100FM er minimeret, da Radio 100FM ikke længere sender på den kraftige 100.0 MHz frekvens og ikke længere sender et ambitiøst morgenshow. NOVAfm, der sender på det ’næsten landsdækkende’ FM5, er nu nede på niveau med Radio 100FM – i en situation, hvor 100FM kun sender på nogle lokalradiofrekvenser og med et reduceret programindhold. Det er altså ikke godt.

Den manglende udvikling på programsiden er én ting, og det er skidt. Men hvad næsten værre er, så har branchen ikke været i stand til – og er det fortsat ikke - at stå samlet i et forsøg på, dels at skaffe bedre forhold for dansk ikke-statslig radio - og dels at gøre mediebureauer og andre forståeligt, at radioreklame er en effektiv annonceringsform. Det er en skandale, at man i Danmark ikke har været i stand til at oprettet et dansk RAB. Jungletrommerne siger, at det er SBS Radio (The Voice og NOVAfm), der spænder ben for et samarbejde.


Nyt medieforlig

Kulturminister Per Stig Møller og de mediepolitiske ordførere, hvoraf ingen har gjort sig bemærket som specielt vidende på - eller forstående overfor - radioområdet, prøver i disse dage at forhandle et nyt medieforlig på plads. De mødes igen i dag torsdag. Der er ingen udsigt til, at der kommer noget godt ud af det.

Kun Venstre og oppositionen har forud for forhandlingerne offentliggjort et udspil. Et samlet udspil fra regeringen er helt udeblevet. Venstres udspil var direkte pinligt på radioområdet, og oppositionens udspil var generelt præget af et ønske om bevarelse af status quo på det danske radiomarked.

Hvis der skulle komme positive ting ud af et forlig, så er det heller ikke sikkert, at tingene bliver ført ud i livet.

Den anerkendte medieforsker Per Jauert fra Århus Universitet sagde det forleden direkte overfor dagbladet Børsen, da han om medieforliget, der blev vedtaget for 11 måneder siden, sagde: "Det var en hensigtserklæring, og der er heller ikke sket spor."

Hvad der reelt sker - ja, det afhænger alt sammen af Lars Banke, der jo tilsyneladende har mest at skulle have sagt.


Eller?

Jeg håber, at jeg tager fejl. Jeg håber, at kulturministeren og mediepolitikerne i dag – eller snart – melder ud, at både DR og de ikke-statslige radiokanaler skal have de bedst mulige forhold. DR skal have fire landsdækkende FM-kanaler og kommerciel radio skal også have fire landsdækkende FM-kanaler, og det skal ske uden, at det går ud over de lokale stationer. Jeg håber, at selv Lars Banke ved, at det kan lade sig gøre, og at han ikke vil spænde ben.

Jeg håber at politikerne forstår, at DAB kun er et supplement til FM.

Jeg håber, at DR én gang for alle får besked om, at kanaler som DR Hit, DR Pop DK, DR P5000 og DR Boogieradio ikke er en del af DRs opgaver.

Jeg håber, at det for altid vil være slut med brandbeskatning af radio i form af fx ’koncessionsafgifter’.

Jeg håber, at vederlagene til KODA og Gramex bliver sat ned til et rimeligt niveau, der svarer til niveauet i resten af Europa.

Og så håber jeg, at radiostationerne – både de kommercielle og de ikke-kommercielle – vil lave bedre radio og vil begynde at samarbejde noget mere.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · 'Søskendes hemmelige verden' på DR1
  · Ny Zulu-satire: 'Er vi der ikke snart'
  · Bamse går til filmen
  · Nu vender 'Historien om Danmark' tilbage
  · Ny vært på TV 2 News
  · TV 2-serie om alternativ behandling
  · DR markerer 500-året for reformationen
  · Ny DR2-serie: Bertelsen på Shikoku 88
  · 'Den store bagedyst' er tilbage
  · Nyt bogprogram på DR K



  · -