Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Ingen fremgang i DAB-radiolytningen
Onsdag 30. juni 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Selv om flere danskere har en DAB-radio nu end for et år siden, så bliver der lyttet mindre DAB-radio i dag end sidste år. Mens danskerne bruger over 90 pct. af radiolyttetiden på FM-båndet, så er DAB-lytningen faldet fra 8.3 til 6.7 pct. Netradiolytning går stille og roligt fremad.

I 2009 havde 29 pct. af alle danske husstande iflg. Danmarks Statistik adgang til mindst én DAB-radio. I 2010 er dette tal nu oppe på 33 pct.

Men der lyttes ikke mere DAB-radio af den grund. Snarere tvært imod.

DR har siden november 2008 undersøgt, hvordan lytningen fordeler sig mellem DRs kanaler på de forskellige platforme - FM, DAB og på internettet.

Og kigger man på udviklingen i denne 1½ års periode er der kun sket yderst beskedne udsving. FM er fortsat totalt dominerende med over 90 pct. af lytningen, mens DAB har en svagt vigende tendens.

En sammenlingen af tallene for de første fem måneder af 2009 med de fem første måneder af 2010 viser, at FM-lytningen nu udgør 90.2 pct. af al radiolytning (mod 89.6 pct.) for et år siden. DAB-radios andel af den samlede lytning er faldet til 6.7 pct. (mod 8.3 pct. for et år siden). Netradiolytningen er samtidigt steget fra 2.2 til 3 pct.

Det er dog vigtigt at understrege - især fsva. netradiolytningen - at kun DRs kanaler er med. Der findes ingen samlet opgørelse over, hvor meget der lyttes til radio på nettet, der kommer fra andre end DR.

DAB-lytningen på kommerciel radio registreres ikke særskilt, men er antageligt yderst beskeden; især nu, hvor der kun er én kommerciel station på DAB.

Her er oversigten for de seneste 17 måneder (november 2008 - maj 2010) for, hvor stor en andel af lytningen til DR, der foregår på de forskellige platforme. Første spalte viser FM, næste spalte DAB og tredje spalte viser netradiolytningen. Tallene er udarbejdet af DR Medieforskning for radionyt.com på grundlag af tal fra Gallup Radio Meter.

Nov 2008: 90,2% - 7,8% - 2,0%
Dec 2008: 91,2% - 6,6% - 2,2%
Jan 2009: 90,1% - 7,4% - 2,5%
Feb 2009: 89,3% - 8,4% - 2,2%
Mar 2009: 89,2% - 8,7% - 2,1%
Apr 2009: 89,6% - 8,5% - 1,9%
Maj 2009: 89,4% - 8,5% - 2,1%
Jun 2009: 91,1% - 6,8% - 2,0%
Jul 2009: 91,4% - 6,5% - 2,1%
Aug 2009: 92,1% - 5,6% - 2,3%
Sep 2009: 92,6% - 5,3% - 2,1%
Okt 2009: 92,0% - 5,7% - 2,4%
Nov 2009: 91,2% - 6,4% - 2,4%
Dec 2009: 90,8% - 6,7% - 2,5%
Jan 2010: 90,9% - 6,1% - 2,9%
Feb 2010: 89,9% - 6,9% - 3,2%
Mar 2010: 89,5% - 7,3% - 3,2%
Apr 2010: 90,1% - 6,9% - 2,9%
Maj 2010: 90,7% - 6,3% - 3,0%


Grafik: Palle Bo


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Ny sæson af 'DanskPop Talent' på dk4
  · DRs 'Ditte Louise' vandt pris i Norge
  · 'Søskendes hemmelige verden' på DR1
  · Ny Zulu-satire: 'Er vi der ikke snart'
  · Bamse går til filmen
  · Nu vender 'Historien om Danmark' tilbage
  · Ny vært på TV 2 News
  · TV 2-serie om alternativ behandling
  · DR markerer 500-året for reformationen
  · Ny DR2-serie: Bertelsen på Shikoku 88



  · -