Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


S er imod, at Berlingske får FM4
Mandag 28. februar 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Socialdemokraterne er stærkt fortørnede over, at sendetilladelsen til 'Radio Møller' (FM4) ser ud til at gå til Berlingske People - helt uden konkurrence. "Det er en falliterklæring for projektet," siger Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen til Journalisten.dk. Han håber EU bremser 'Radio Møller'. Også Venstres tidligere medieordfører Jens Rohde kritiserer 'Radio Møller'.
Det kom næppe som nogen stor overraskelse, at Berlingske People - bestående af Berlingske Media og Jan Duckerts PeopleGroup - var eneste ansøger til den 4. landsdækkende FM-kanal, populært kaldet 'Radio Møller'.

Det faktum, at kun ét enkelt medieselskab i Danmark følte sig fristet til at forsøge lykken, mener Socialdemokraterne vidner om, at der er noget alvorligt galt.

"Det er et klart faresignal for kulturministeren til overhovedet at gennemføre projektet. Det vidner om, at hele det her radioprojekt er så politisk detaljeret reguleret, at åbenbart kun én aktør på det danske mediemarked synes, det er interessant at byde ind på. Og derfor er mit råd til Per Stig Møller, at han bør indse, at når der kun er en enkelt byder, så er projektet kuldsejlet. Og derfor bør han aflyse det." Det siger Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, i dag til Journalisten.dk.

Han fortsætter: "Jeg synes vitterlig, at det er helt galt. For når du sender en radiokanal i udbud med ønske om at få mange til at byde på den, og der kun står en tilbage - og hvor mange andre i øvrigt har begrundet deres beslutning om ikke at byde - så afslører det, at udbuddet er skuet forkert sammen. Og det burde de også sige i Kulturministeriet."

Hele projektet med en statsfinansieret ikke-kommerciel public service radiokanal på private hænder er i øvrigt slet ikke godkent af EU, og Mogens Jensen mener derfor, at det er halsløs gerning at lave en aftale med Berlingske People, før EU har sagt god for projektet.

Mogens Jensen peger videre på, at det vil være "politisk chancerytteri" at gennemføre hele projektet med Radio Møller baseret på et meget snævert flertal i Folketinget.

Socialdemokraterne er fortsat parate til at rulle hele projektet tilbage, hvis det kan lade sig gøre - uden udgifter for staten. Lykkes det, vil DR kunne fortsætte med at udnytte FM4 til udsendelse af P2. Omend et reorganiseret P2, tilføjer Mogens Jensen.


Jens Rohde er også meget negativ overfor ny radiokanal

Venstres tidligere medieordfører og nuværende medlem af Europaparlamenget, Jens Rohde, er heller ikke begejstret for 'Radio Møller'. Iflg. avisen.dk mener Rohde, at den nye radiokanal næppe får en share (markedsandel af al radiolytning) på mere end højst 5 pct., og dermed mener Rohde, at den nye radiokanal vil være "en tordnende fiasko".

Jens Rohde raser over, at det netop er DRs P2, man vil lukke for at skabe plads til det 100 millioner kroner dyre radioprojekt med penge, der skal tages fra DRs licensmidler. Årligt i 8 år.

"Som en af dem, der ofte lytter til P2, synes jeg, at det er en umådelig dårlig idé at lukke netop den kanal. Jeg kan simpelthen ikke få ind i mit hoved, at man nedlægger det eneste, som ikke findes i forvejen. Det er et skud mod den almene dannelse og den kultur, som danner grobund for al den populærmusik, de fleste af os nyder i hverdagen," siger Jens Rohde, der selv har været aktiv i radiobranchen som direktør for den kuldsejlede TV 2 Radio.

Uanset Rohdes udtalelse ligger det dog fast, at DR ikke lukker P2, men at denne kanal videreføres på DAB og på nettet, når FM4 fratages DR.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Boxer opgraderer tre kanaler til HD - og sætter prisen lidt op
  · Ny dansk tegnefilmsserie på HBO Nordic
  · Ny dokumentarserie på Discovery om jagten på forsvundne narkomillioner
  · Ny DR K-serie om sorg
  · Danmark-Irland gav seerrekord for Kanal 5
  · 'Detektor' relanceres med to nye værter
  · Indblik i flygtninges ungdomsliv
  · Endnu en pris til 'Bitre druer'
  · Louise Wolff vender tilbage til DR
  · TV 2 taber EU-sag om statsstøtte



  · -