Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Mange ændringer på P1 pr. 1. november
Torsdag 27. oktober 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fra 1. november laver P1 en række ændringer i sendeplanen. Det betyder iflg. DR at lytterne får et skarpere P1 med større sammenhæng og en skærpet tilrettelæggelse af fladerne.
P1-lytterne vil fra og med tirsdag den 1. november opleve en ny dagflade, hvor DR beskriver programmerne som "stærke og perspektiverende aktualitetsprogrammer samt indholdsbestemte specialmagasiner af højeste kvalitet". Og så vil der stort set ikke være genudsendelser på hverdagene.

"P1-lytterne har de senere år bevæget sig fra at lytte, når de har tid, til at lytte, når de har travlt. P1 er altså i høj grad blevet en kanal for erhvervsaktive mennesker, der først og fremmest lytter på hverdage og i dagtimerne. Derfor lægges stort set alle førstegangsudsendelser før kl. 18.00 og genudsendelser kommer til at ligge efter kl. 18.00. Det giver rene linjer på den digitale døgnkanal og en skarp programflade om dagen, der både kan høres på det digitale sendenet og på FM-frekvensen, som skal deles med P2," siger kanalchef Anders Kinch-Jensen.

Ændringerne på P1 falder sammen med at DR pr. 1. november mister en FM-kanal, således at P1 og P2 fremover deler den samme kanal på FM-båndet. Det betyder, at P1 sender på sine sædvanligee FM-frekvenser på hverdage fra kl. 06.00 til 18.00, lørdage fra kl. 08.00 til 18.00 og søndag fra klokken 9.54 til 18.00. P1 fortsætter dog som døgnkanal på DAB og på nettet. I dagtimerne er det det samme, der sendes på FM og digitalt.

P1 har i løbet af 2011 forberedt sig grundigt på den nye virkelighed, så kanalchef Anders Kinch-Jensen føler sig godt klædt på til de nye vilkår, der har fordret nye tankegange og en skærpet tilrettelæggelse af fladerne:

"Som P1-lytter vil man efter 1. november opleve en større sammenhæng og hurtigere omstillingsevne i vores aktualitetsflader og en lang række specialmagasiner i kortere formater. Det betyder samtidig et farvel til enkelte eksisterende programmer, men også et goddag til helt nye programmer. Jeg er sikker på, at den nye program-sammensætning gør P1 endnu skarpere og mere vedkommende, og dermed kan P1 bevare sin position som danskernes foretrukne samfunds- og kulturkanal", siger kanalchef Anders Kinch-Jensen.

Fremover lægges alle genudsendelser i tidsrummet kl. 18.00-06.00 på hverdage, så P1s aftenlyttere og natteravne får fremover en ekstra chance for at lytte til programmerne på det digitale sendenet, når P1 kun sender digitalt. F.eks. fortsætter Orienterings genudsendelse kl. 22.10-24.00 på hverdage.

P1 introducerer også nye programmer, der kun kan høres digitalt. Eksempelvis det nye kulturprogram – 'Kultursøndag' – hver søndag fra klokken 08.30, og 'Danskernes akademi', der med forelæsninger af aktuelle forskere giver lytterne ny viden og tid til fordybelse, fortsætter på hverdage klokken 22.03-22.10 lige før Orienterings genudsendelse.

Også de eksisterende programmer i dagfladen bliver gjort endnu skarpere, lyder det videre fra DR. P1 går ind i den nye virkelighed med afsæt i de programtyper, som både kanalen og lytterne sætter pris på - nemlig aktualitetsfladerne og specialmagasinerne. I aktualitetsflader som P1 Morgen og Orientering sættes dagens og tidens mest relevante historier i et særligt perspektiv. Og i de mange specialmagasiner som for eksempel ’Harddisken’, ’Mennesker og medier’, ’Eksistens’ og ’Skønlitteratur på P1’ er der et særligt fokus på et indholdsområde:

"P1 vil fortsat prioritere mangfoldigheden og specialiseringsgraden meget højt, og vi stræber efter at fastholde positionen som den radiokanal, der giver viden og perspektiv til videbegærlige lyttere," siger Anders Kinch-Jensen.

At godt 600.000 mennesker hver måned henter P1-podcasts er også med til at cementere P1s gennemslagskraft hos lytterne.


Programændringerne på P1 pr. 1. november er som følger:

- 'Kultursøndag' – nyt aktuelt kulturprogram hver søndag kl. 08.30-09.54 (sendes kun digitalt)
- 'Radiofortællinger' – nyt program båret af reportager, poesi, fortællinger, lyde og musik.
- 'Kulturnyt' – flyttes fra kl. 19.03 til kl. 12.45 på hverdage med øget fokus på aktualitet og debat
- 'Religionsrapport' – sendes i et 30 minutters format tirsdag kl. 11.30
- 'Mennesker og tro' – sendes i et 27 minutters format onsdag kl. 11.33 (men genudsendes i den hidtidige sendetid søndage kl. 08.03 – dog kun digitalt)
- 'Radiodrama' – sendes nu også i dagtid med premiere onsdag kl. 11.03
- 'Alle tiders historie' – sendes i et 30 minutters format mandag kl. 11.30 (og ikke længere søndag morgen)
- 'Klubværelset' og 'Features' – sendes i 27 minutters formater henholdsvis onsdag og torsdag kl. 15.03
- 'Danmark Kort' flyttes fra hverdage kl. 11.55 til kl. 15.55

P1 øger mængden af serier i stil med ’Olien og kampen om vores fremtid’, ’Noter fra mobilrevolutionen’ og ’P1 på plejehjem’ – sendes mandage 13.03 og torsdage 11.30
Vita, Reportagen, P1 Quiz og Klima og miljø lukker


Den nye sendeplan for P1 pr. 1. november kan ses her:
http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/F7950A11-B6F3-4EAC-808E-2A2596FE7173/3209042/P1sendeplan_fra_november_2012.pdf



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  � 2011
  � 2010
  � 2009
  � 2008
  � 2007
  � 2006
  � 2005
  � 2004
  � 2003
  � 2002
  � 2001



  · Fremgang for TV 2
  · Ny DR1-dokumentar: 'Talentet – hele familiens kamp'
  · Ny sæson af 'Sukkertoppen' på TV 2
  · DR tager rundt i sommerlandet
  · Maria Månson ny vært for 'Gejst' på DR1
  · Louise Wolff skifter fra DR til TV 2
  · TV 2 køber flere håndboldrettigheder
  · Boxer TV fortsætter med digitalt tv
  · Kærester med landsholdet
  · Discovery satser stort på golf