Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Program for iværksættere på 24syv
Torsdag 3. november 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I forvejen har bl.a. aktiespekulanter deres eget program på Radio 24syv ('Millionærklubben'). Nu får iværksættere også deres eget program. Det sker lørdage kl. 11.05-12.00 i programmet 'De Seks Hatte'.
I 'De Seks Hatte' giver garvede iværksætterhelte eksperthjælp til selvhjælp til håbefulde iværksættere, som vil videre ud over stepperne.

Iværksætterprogrammet 'De Seks Hatte' hylder dem, der har modet til at forfølge drømmen om at starte egen virksomhed og ambitionerne om at gøre dem til noget stort. Det skriver Radio 24syv i en pressemeddelelse.

Der vil være et skiftende panel af iværksættereksperter, der hver uge giver respons på iværksætteres idéer og forretningsplaner til nye produkter og virksomheder.

I programmet møder iværksættere op og pitcher deres idéer og koncepter i studiet, hvor et panel af erhvervsfolk tager dem under kærlig behandling, ser deres forretningsmodeller efter i sømmene – og klæder dem på til næste skridt mod for alvor at etablere og markere sig i erhvervslivet.

Hovedformålet med programmet er først og fremmest at sætte fokus på skabertrang, idérigdom og initiativ hos de danske iværksættere.

Programmet sendes første gang i aften torsdag den 3. november kl. 21.05, og vil herefter være at finde i sendefladen hver lørdag kl. 11.05.

Programmets navn henviser til 'Six Thinking Hats', et idéudviklings- og effektiviseringssystem opfundet af Dr. Edward de Bono, der mente, at strategisk arbejde med idéer kan optimeres ved slavisk at følge hjernens måde at arbejde på. Hjernens seks arbejdsstadier identificerede han med hatte i forskellige farver; ved at iføre sig hattene i den rigtige rækkefølge, mente Dr. Edward de Bono, at man bedst kom ind i, rundt om, igennem og videre med en konkret idé.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · 'Søskendes hemmelige verden' på DR1
  · Ny Zulu-satire: 'Er vi der ikke snart'
  · Bamse går til filmen
  · Nu vender 'Historien om Danmark' tilbage
  · Ny vært på TV 2 News
  · TV 2-serie om alternativ behandling
  · DR markerer 500-året for reformationen
  · Ny DR2-serie: Bertelsen på Shikoku 88
  · 'Den store bagedyst' er tilbage
  · Nyt bogprogram på DR K



  · -