Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radionyt.com solgt til Island Media Group
Fredag 4. november 2011
Af -
 
Danmarks ældste og førende medie for nyheder fra den danske radioverden, radionyt.com, er solgt pr. 1. januar 2012. Køber er Island Media Group ApS, der allerede arbejder centralt i den danske radiobranche.
Radionyt.com blev lanceret for 10½ år siden - den 20. april 2001, og lige siden er der på sitet stort set dagligt blevet leveret nyheder om og fra især den danske radiobranche - men også fra radio i udlandet. I alt er det blevet til næsten 19.000 historier.

Det er Hartvig Media ApS. der driver siden, og ankermand er Stig Hartvig Nielsen.

Stig Hartvig siger: ”Jeg startede radionyt.com fordi jeg mente, at der manglede et sted, man kunne gå hen for at finde nyheder om de danske radiostationer – og vel at mærke både public service radio, kommerciel radio og ikke-kommerciel radio. Radio har altid – fra barnsben – været min store interesse, og jeg har også i flere omgange haft den store glæde selv at arbejde i radiobranchen, så det var helt naturligt for mig at lave en journalistisk dækning af branchen”.

Desværre har den redaktionelle indsats ikke stået mål med de økonomiske resultater. Bl.a. er det ikke lykkedes at få de store indtægter på jobopslag og kun begrænsede indtægter fra bannerannoncering.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg absolut ikke er reklamesælger, og jeg har derfor ikke været i stand til at få radionyt.com til at hænge sammen rent økonomisk. Jeg har følgelig de seneste fire år arbejdet med andet i dagtimerne, og det har været utilfredsstillende, at nyhedsformidlingen derfor ikke har været optimal. Dette er hovedårsagerne til, at jeg nu har valgt at sælge radionyt.com – om end det sker med et vist vemod,” siger Stig Hartvig og fortsætter:

”Jeg er dog glad for at sende stafetten videre til netop Island Media Group og Christian Kjeldsen. Jeg føler mig 100 pct. sikker på Kjeldsen og hans hold vil kunne sikre en god fremtid for radionyt.com, og glæder mig til at se, hvilke kreative tiltag der iværksættes fremover”.

Udover Stig Hartvig Nielsen har et hold af skribenter, skrevet de mange nyhedshistorier gennem årene: Karsten Jensen, Poul Foged, Anders Brandborg, Knud Hyllested, Eric Larsen, Thomas Nielsen, Lars Vinter og Ulrik Brinck.


Stor mundfuld og hårdt arbejde forude

”Det bliver en stor mundfuld for os at efterfølge den kapacitet, som Stig Hartvig virkelig er. Der er meget, meget få - om nogen - der ved så meget om radio, som Stig. Han har gjort en fantastisk indsats. Han har formået at få radionyt.com sat på ’landkortet’”, siger Christian Kjeldsen, der er konstitueret direktør for Island Media Group ApS og fortsætter:

”Vi vil nu bruge de næste par måneder på at udvikle radionyt.com således, at vi én gang for alle indholdsmæssigt kommer til at slå fast, at radionyt.com er og bliver det førende medie for radionyheder i Danmark. Vi har nedsat en udviklingsgruppe af danske radiofolk, der inden 1. december skal komme med deres bud på, hvordan siden samt en tilknyttet Facebook-site, skal se ud i fremtiden, ligesom radionyt.com i fremtiden kommer til at udvikle nye forretningsområder”, siger Christian Kjeldsen, der vil bruge de kommende to måneder på at udbygge radionyt.com´s redaktionelle og økonomiske fundament.

De nye planer samt skribenter mv. offentliggøres, når den nye radionyt.com går i luften fredag den 6. januar 2012 kl. 12.00.

Frem til fredag den 23. december fortsætter radionyt.com uændret med Stig Hartvig bag roret. Tvnyt.com er ikke med i salget, og fortsætter.


Om Island Media Group ApS

Island Media Group beskæftiger sig med konsulentopgaver indenfor medieverdenen samt event management og har de senere år arbejdet for blandt andre Radiodays Danmark, Radiodays Europe m.fl.

IMG har hovedsæde i Larsbjørnsstræde 3 i det indre København og beskæftiger 10 projektansatte


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Boxer opgraderer tre kanaler til HD - og sætter prisen lidt op
  · Ny dansk tegnefilmsserie på HBO Nordic
  · Ny dokumentarserie på Discovery om jagten på forsvundne narkomillioner
  · Ny DR K-serie om sorg
  · Danmark-Irland gav seerrekord for Kanal 5
  · 'Detektor' relanceres med to nye værter
  · Indblik i flygtninges ungdomsliv
  · Endnu en pris til 'Bitre druer'
  · Louise Wolff vender tilbage til DR
  · TV 2 taber EU-sag om statsstøtte



  · -