Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Mere debat om Radio SydhavsØerne
Onsdag 21. december 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I sidste uge fik Radio SydhavsØerne skarp kritik fra en lokal musiker og producent for ikke, at ville spille den lokale musik fra Lolland-Falster i radioens programmer. Andre fra lokalområdet har stemt i og derudover kritiseret Radio SydhavsØerne for generelt ikke at spille musik for voksne på over 30. Radiochef Kim Nielsen (foto) afviser kritikken, men erkender at Radio SydhavsØerne ikke kan gøre alle tilfredse.



Under overskriften ’Radio SydhavsØerne fastholder Lolland Falster i et unuanceret jerngreb’ skrev Søren Poulsen fra Øer Sound Band Studie & Forlag i Gedser i sidste uge et debatindlæg i det lokale dagblad Lolland-Falsters Folketidende. Han kritiserede Radio SydhavsØerne for at afvise al lokal musik - uanset genre, og efterlyste, hvilke kriterier det bestemmer, hvad radioen vælger at spille.

Søren Poulsen har selv produceret en række bands og solister i alle genrer, men Radio SydhavsØerne afviser det hele.


Mere kritik

Indlægget fra Søren Poulsen fik en anden lokal borger i blækhuset. Poul Jakobsen fra Guldborg kunne i et andet læserbrev kun være enig med Søren Poulsen.

Poul Jakobsen kritiserede også Radio SydhavsØerne for kun at have en målgruppe på de 15-20 årige. Det var ikke hverken Gustav Winkler eller Aksel Schiøtz, lytteren efterlyste – men ”blot lidt musik for de voksne. For os over 30.”

Poul Jacobsen skrev også: ”I navnet ’Radio Sydhavsøerne’ ligger en velbegrundet forpligtigelse til at afspejle landsdelens holdning til bl.a. kultur, kunst, viden og musik. Kan eller vil radiochefen ikke det, vil jeg foreslå, at stationen privatiseres.”

Derefter skrev Søren Poulsen endnu et indlæg, hvor tonen blev skærpet endnu mere. Med adresse til radiochef Kim Nielsen, skrev Søren Poulsen: ”Du er chef for en lokalradio, som undsiger alle musikalske aktiviteter i lokalområdet. Du undskylder dig med kommercielle hensyn og manglende kvalitet. Jeg har spurgt dig høfligt og pænt, om I vil ta` en tørn med mig i studiet, så jeg kan lære hvad kvalitet er. Det vil du ikke. Jeg foreslår en halv times ønskeprogram OM UGEN uden censur. Det vil du ikke. Jeg be`r dig om at definere jeres udvælgelseskriterier. Det kan/vil du ikke.”

Søren Poulsen pegede også på, at andre godt kan finde ud af at spille hans musik. Søren Poulsen er således nr. 4 på Dansktoppen på DR efter syv uger på listen.


Radiochefen afviser al kritik

Radiochef Kim Nielsen er glad for det udviste engagement fra de to kritiske lyttere, men han skriver også – i et svar i den lokale avis - at han må afvise kritikken.

”De seneste lyttertal fra Gallup viser, at Radio SydhavsØerne høres af 53% af de 40 til 49 årige, og af 41% af de 50-59 årige. Med andre ord rammer Poul Jakobsen forkert, med kommentaren om at Radio SydhavsØerne i udpræget grad er for de 15 til 20 årige.”

Men Kim Nielsen erkender, at radioen faktisk arbejder med de yngre målgrupper fra 20 år og op, og at man er bevidste om, at man ikke samtidig kan gøre alle tilfredse, herunder de mere ’voksne’ som Poul Jakobsen og Søren Poulsen.

Kim Nielsen påpeger, at Søren Poulsen også har sin egen agenda: ”Han vil gerne have spillet sin egen musik i radioen, og påstår i dén forbindelse, at vi nægter at spille lokal musik. Lad os slå fast én gang for alle: Radio SydhavsØerne vil gerne spille lokal musik, men kun hvis den i kvalitet og genretype passer til den profil og målgruppe, vi har valgt ud fra en kommerciel betragtning.”

Samtidigt slår Kim Nielsen fast, at den tid hvor man både kunne spille jazz, viser, country, klassisk på samme radiostation, for længst er forbi.

Og så tilføjer Kim Nielsen, at det altså ikke er en tilfældighed at Søren Poulsens sang ’En Julenat’ er blevet sorteret fra : ”Kvaliteten er simpelthen ikke høj nok.”

Kim Nielsen fortsætter: ”Søren Poulsen og Poul Jakobsen taler begge om radioens forpligtelse overfor det lokale, som om vi havde en public-service forpligtelse. Det har vi ikke, den pligt går til de licensfinansierede radioer. Vores moralske forpligtelse handler derfor om, at lave dé indslag og spille dén musik som målgruppen efterspørger. Jeg synes faktisk at Radio SydhavsØerne gør rigtig meget for, at bakke landsdelen op med en meget lokal lyd, lokale nyheder, lokale gæster og en høj fokusering på det gode ved landsdelen – blandt andet med projektet ’Fan af SydhavsØerne’, hvor de mange fantastiske sider af landsdelen fortælles af folk på gaden. Den strategi fastholder vi med et ’jerngreb’, som langt fra er unuanceret. Det er tværtimod velovervejet.”

Og så er Radio SydhavsØerne i øvrigt allerede ’privatiseret’. Radioen har været et aktieselskab i mange år.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · 'Vidunderbørn' vender tilbage på DR1
  · TV 2 laver serie om børneopdragelse
  · Dick Wolfs nye krimidrama kommer på TNT
  · 400.000 streamer dagligt
  · Eurosport 2 slog seerrekord
  · DR bøjer sig for kritik: Lukker X Factor
  · Gitte Rabøl har sagt op
  · I forreste række - på Den Kongelige Ballet
  · Ny sæson - 'Landmand søger kærlighed'
  · Ny sæson med 'De brændte børn'



  · -