Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Svært at ændre lyttervaner på P1 og P2
Fredag 30. januar 2004
Af Thomas Nielsen
 
DRs kulturprogrammer har fået mærkbart færre lyttere, efter de er rykket fra P1 til P2. Cheferne for de to kanaler konstaterer, at det er svært at ændre på lyttervanerne.
DRs radiokanaler, P1 og P2 har været igennem et identitetsskifte for at skabe klarere programprofiler, skriver Politiken. Oprydningen på kanalerne har betydet, at især en række kulturprogrammer er blevet flyttet rundt og dermed tvunget til en mere anonym tilværelse og langt færre lyttere.

P1 har inden for det seneste halve år arbejdet for at blive en udpræget samfunds- og debatkanal, blandt andet med den ambition at indfange yngre lyttere. Kulturprogrammer som litteraturmagasinet Alfabet, Kulturnyt og alle udsendelser fra Radio Drama (det tidligere Radioteatret) er rykket til P2, som mere snævert henvender sig til en ældre lyttergruppe med især klassisk musik som deres interesse. Det har - i hvert fald for Radio Dramas vedkommende - betydet en halvering af lyttertallet, fra 80.000 til 40.000 om ugen.

Lytterfaldet har skabt frustration hos medarbejderne, men ansvaret lægger de ikke på radioledelsens skuldre. Det, der umiddelbart kan ses som en nedprioritering af kulturstoffet, skal først og fremmest forklares med, at DR - da radiovirksomheden med medieforliget i 2001 vandt licitationen på P2 - politisk blev forpligtet til at skabe en klassisk musik- og kulturkanal.

"Alle os, som er flyttet fra P1 til P2, har mistet lyttere", konstaterer studievært på Kulturnyt, Steen Bille.

"Kulturnyt sendes i dag på P2 og genudsendes på P1. Dermed er vi gået fra 170.000 til 110.000 lyttere, samlet set. På grund af de forpligtelser, der fulgte med P2, er der sket en blanding af programfladen, hvilket betyder, at dem, der holder af klassisk musik, nu også får mange ord, mens dem, der foretrækker taleprogrammer, nu skal lægge øre til en masse musik. Måske har man sat sig mellem to stole", siger studieværten til Politiken.

Karsten Pharao, redaktionsleder af Alfabet, bekræfter, at flytningen har gjort indhug i lytterne.

"Lyttervaner er noget af det sværeste at rokke ved, men vi forsøger at hale ind på det. Samlet set er Danmarks Radio rent lyttermæssigt jo gået frem ved at få P2, derfor skal vi vel ikke græde. Men nedgangen for de enkelte programmer har været noget af et chok", siger han.

I dag er al såkaldt oplevelseskultur - det vil sige musik, litteratur og radiodramatik - flyttet til P2, mens P1 koncentrerer sig om samfundskultur, det vil sige historiske, politiske, sociale og teknologiske emner. Det har givet mere ensartede programflader, mener P2-chef Hans Peter Larsen.

"Ideen med mere flere radiokanaler er, at de skal supplere hinanden. Generelt er kulturen på DR blevet opgraderet med et nyt kunst- og et nyt teatermagasin. Og kanalen har trods alt en halv million lyttere om ugen", siger Hans Peter Larsen, der understreger, at kulturstoffet netop er blevet samlet om eftermiddagen for at skabe overblik for de særligt interesserede.

På P1 er de forsvundne kulturprogrammer blevet erstattet af en række nye, rene taleprogrammer, der er en del af relanceringen af P1. Det gælder blandt andet Dahls Duel, der afløser Herreværelset, Ugen på Spidsen med Claus Hagen Petersen, Vita, et nærværsprogram for lyttere over 50 år, Apropos, et nærværsprogram for de 30-50-årige, spørgeprogrammet Ud med sproget og Slaraffenland, som er et reportageprogram om velfærdssamfundet.

Samtidig er P1 - med kanalchef Anders Kinch-Jensens egne ord - blev "en anelse mere frisk i stilen" med kortere og skarpere aktuelle historier på de tidspunkter af døgnet, hvor lytterne har mest travlt.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Boxer opgraderer tre kanaler til HD - og sætter prisen lidt op
  · Ny dansk tegnefilmsserie på HBO Nordic
  · Ny dokumentarserie på Discovery om jagten på forsvundne narkomillioner
  · Ny DR K-serie om sorg
  · Danmark-Irland gav seerrekord for Kanal 5
  · 'Detektor' relanceres med to nye værter
  · Indblik i flygtninges ungdomsliv
  · Endnu en pris til 'Bitre druer'
  · Louise Wolff vender tilbage til DR
  · TV 2 taber EU-sag om statsstøtte



  · -