Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Ny radiotegneserie på P3 fra mandag
Fredag 27. februar 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
’Den Fantastidske Tidsstaruth Ruth’! Sådan er titlen på P3s nye radiotegneserie om den 12-årige pige Ruth, der pludselig en dag får ansvar for tiden. Der er premiere på mandag den 1. marts, og lytterne kan møde Ruth "til tiden" - dvs. kl. ’ti i syv’, morgen og aften (06.50 og 18.50) på P3 alle hverdage.
Nogle gange slår tiden knuder, og så er det nødvendigt, at en tidspasser rejser tilbage i tiden og sørger for, at tingene sker, som de skal. Det er essensen i P3s nye radiotegneserie om den helt almindelige pige Ruth, hvis noget kommunefarvede liv pludselig bliver væsentligt mere kulørt, da hun en dag får overdraget det vigtige hverv at reparere tidsknuderne af skolens 987-årige pedel Helge!

Ruth er lige flyttet med sin familie fra landet til Hedehusene, hvor Ruths far, Bjarne, har købt en lille forretning, hvor han fabrikerer og sælger akvariefisk-tilbehør. Ruth skal derfor starte i en helt ny klasse på en helt ny skole. Her møder hun MGP-tøsen Sannah og skolens pedel, der i adskillige år har været tidspasser, og dermed har haft opgaven med at få løst tidsknuderne. Helge er imidlertid ved at falde lidt af på den - og har netop fået en alvorlig reprimande, fordi han helt har glemt at forhindre, at medlemmerne i Linie 3 overhovedet mødte hinanden! Den efterlønstrængende Helge, tilbyder derfor Ruth jobbet som tidspasser.

Da Ruth bliver tilbudt jobbet som tidspasser er hun meget skeptisk og vil helst passe sin skole og sin fodbold. Det går imidlertid hurtigt op for Ruth, hvor vigtigt jobbet som tidspasser er: Hvis ikke tidsknuderne repareres, opdager Columbus ikke Amerika, H.C. Andersen får skriveblokering midt i historien om ”Den ikke så pæne kylling”(!), og Beatlesmedlemmerne er kommet op at skændes om titlen på en sang og vil opløse gruppen. Ruth påtager sig derfor det ærefulde hverv som tidspasser og kastes hurtigt ud i den ene hektiske og dramatiske tidsmission efter den anden...

Som tidspasser får Ruth overdraget Tidsmobilen, som ved besvarelse af en sms-besked suger tidspasseren tilbage i tiden til dér, hvor tidsknuden er opstået. Med sig har Ruth tidsassistenterne Zig og Zinke, to døgnfluer, der hjælper Ruth med at opfylde sine tidsmissioner. Selvom de er døgnfluer, reinkarneres de og får nyt liv til hver mission, men de har det desværre med at dø, når Ruth har allermest brug for dem.

Når der opstår tidsknuder, skal Ruth rejse tilbage i tiden og anvende al sin list eller overtalelsesevner for at få begivenhederne i den retning, som vi kender fra historiebøgerne. Måske har den danske kong Christian d. 4. fået den idé, at han vil bruge hele landets ressourcer til at bygge et enormt vandland på Fyn, som fra nu af skal hedde Christianlandia! Men Ruth giver ham i stedet idéen til at bygge Rundetårn. I Tyskland er Brødrene Grimm gået i gang med verdens største grankoglesamling, indtil Ruth får plantet idéen om at samle folkeeventyr i stedet.

Idéen til den fantastidske historie om Ruth er udviklet og udtænkt af redaktionen på P3s nye magasinprogram 'Junior', der med børnene i centrum tager pulsen og temperaturen på dansk børnekultur netop nu. Marie Østerbye har skrevet manusskriptet til den nye radiotegneserie, og i hovedrollen som Ruth er det den 12-årige Camille Grodin Herts (billedet) ligger stemme til, mens døgnfluerne Zig og Zinke spilles af henholdsvis Peter Armelung og Peder T. Pedersen. Skolens gamle pedel spilles af stand-up komikeren Sebastian Dorset, og de historiske roller i radiotegneserien vil til stadighed blive spillet af kendte danske personligheder. Allerede i den nærmeste fremtid vil man således kunne opleve Peter Belli i rollen som den almægtige romerske kejser Cæsar.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Boxer opgraderer tre kanaler til HD - og sætter prisen lidt op
  · Ny dansk tegnefilmsserie på HBO Nordic
  · Ny dokumentarserie på Discovery om jagten på forsvundne narkomillioner
  · Ny DR K-serie om sorg
  · Danmark-Irland gav seerrekord for Kanal 5
  · 'Detektor' relanceres med to nye værter
  · Indblik i flygtninges ungdomsliv
  · Endnu en pris til 'Bitre druer'
  · Louise Wolff vender tilbage til DR
  · TV 2 taber EU-sag om statsstøtte



  · -