Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 30. april 2003
Odense får en 4. frekvens
Lokalradionævnet i Odense, der i forvejen råder over 87.9, 103.5 og 107.1 MHz, har søgt om en ekstra frekvens og det er der nu udsigt til at man får. Radio- og Tv Nævnet har meddelt, at en 4. frekvens er sendt i nabolands-koordination. Endelig besked forventes om ca. 14 uger. Odense-nævnet har ikke taget stilling til, hvad den ekstra frekvens skal bruges til. (SHN)

Onsdag 30. april 2003
Godt år for Løkken-Vrå Nærradio
Trods ombygningen i og omkring Løkken-Vrå Nærradios lokaler i Hønsehuset i Vrå, lykkedes det at lave radio i det forgangne år. Det konstaterede nærradioens formand, Jeppe Larsen-Ledet, tilfreds på radioens generalforsamling, hvor han slog fast at radioåret 2002 blev godt, skriver Nordjyske Stiftstidende. (SHN)

Onsdag 30. april 2003
Jens Rohde advarer KOMM
KOMM har kritiseret regeringen, fordi man har syltet en eventuel forbedring af de lokale radiostationers sendeforhold, men det får Venstres mediepolitiske ordfører Jens Rohde helt op af stolen. Han siger til Børsen i dag, at "vi har allerede gjort mere for den kommercielle radiobranche, end man nogensinde havde turdet drømme om" og konstaterer at radiobranchen meget vel kan komme til, at skulle sætte sendestyrken ned i stedet for op. Læs mere

Tirsdag 29. april 2003
Radio Viborg nummer ét i lokalområdet
Radio Viborg nummer ét i lokalområdetI sidste kvartal (4. kvartal 2002) fortrængte den lokale station på Mors - Radio Limfjord, Radio Viborg fra 1. pladsen som den radiostation, der dagligt aflyttes af den største andel af befolkningen i det område, radioen dækker. Nu i 1. kvartal 2003 er Radio Viborg tilbage på 1. pladsen. Hele 37.2 pct. af alle i Viborg og omegn stiller hver dag ind på Radio Viborg. Der er også fremgang i den lokale opbakning for Radio Diablo i Svendborg, Radio Holsted, Radio Mojn i Aabenraa, VLR Hit FM i Vejle, Radio Silkeborg og ANR Hit FM i Aalborg - mens det går tilbage for Radio Limfjord, Radio ABC, ANR Frederikshavn og Radio Køge. Læs mere

Tirsdag 29. april 2003
Voice vender tilbagegang til fremgang - Radio 2 i tilbagegang
Voice vender tilbagegang til fremgang - Radio 2 i tilbagegangEt blik på de daglige lyttertal for de danske radiostationer i 1. kvartal 2003 - sammenlignet med den samme periode sidste år - viser en markant fremgang for The Voice Storkøbenhavn/Satellit. Det daglige tal stiger fra 179.000 til nu 212.000. Samlet set går SBS' radiokanaler frem fra 373.000 til nu 394.000 daglige lyttere. Til gengæld er der tilbagegang for Radio 2 og tallene for Sky Radio imponerer ikke. Læs mere

Tirsdag 29. april 2003
Kommercielle radioer får flere lyttere
Kommercielle radioer får flere lyttere DR har i de seneste to Gallup målinger placeret sig i en solid dominerende rolle med 68 pct. af den samlede radiolytning i Danmark. I en ny måling gældende for 1. kvartal 2002 mister DR markedsandele og opnår en share på 67.0 pct. Det er især P4 der mister lyttere. Blandt de kommercielle er der en samlet fremgang fra 28.3 til nu 29.1 pct. The Voice befæstiger positionen som største kommercielle aktør med en markedsandel, der stiger fra 4. kvartal 2002 til 1. kvartal 2003 fra 4.8 til 5.3 pct. Læs mere

Tirsdag 29. april 2003
Sportsjournalist Jesper Elkjær død
Jesper Elkjærs røst var kendt af alle fynboer med interesse for sport - fra de store dramaer på stadion til de mere ydmyge rammer rundt om på øen har han sendt direkte rapporter på fynske lokalradioer, skriver Eik Frederiksen i en nekrolog i Fyens Stiftstidende. Elkjær var den lokale sports reporter, der med en ufattelig ildhu kastede sig ind i opgaven om at formidle det, han så, videre ud til lytterne. Jesper Elkjær har arbejdet for Kanal O, Station 1, The Voice, Radio Mageløs, Station Fyn og senest Eastcoast FM i Nyborg. Han døde - kun 34 år gammel - som følge af komplikationer i forbindelse med en operation for brok. (SHN)

Tirsdag 29. april 2003
USA: Netradiolytning i fremgang
Iflg. Arbitron har mere end 100 mio. mennesker i USA på et eller andet tidspunkt lyttet til radio på internettet. Det svenske nyhedsbrev Onair.nu skriver at igennem de seneste tre år er antallet af regelmæssige netradiolyttere blever tredoblet. En del af fremgangen skyldes, at flere og flere får højhastighedsopkobling til internettet. (SHN)

Tirsdag 29. april 2003
SLRTV udskyder årsmøde
Sammenslutningen af Lokale Radio & TV Stationer (SLRTV) har med 51 stemmer for og 4 imod besluttet at udskyde dets årsmøde til den 6. - 7. september. Årsagen til udskydelsen er organisationens dårlige økonomi. Til gengæld agter man at lave et årsmøde over to dage, hvor der den ene dag lægges op til en mere dybdebående debat om mediepolitikken, KODA problematikken m.v. (SHN)

Tirsdag 29. april 2003
Mix FM afholdte koncert med Julie
Mix FM afholdte koncert med JulieOmkring 900 mennesker var mødt op, da Julie gav koncert i Holbæk Stadionhal lørdag aften den 26. april. Det var samtidigt den første koncert, arrangeret af Mix FM. Men ikke den sidste - idet Mix FM den 22. maj står for endnu en kocert - igen med Julie. Denne gang bliver det på Harmonien i Haderslev. Det oplyser event og marketing manager, Niels Jensen, fra Mix FM til radionyt.com. (SHN)

Mandag 28. april 2003
Radio Holsted og Sky Radio fik tilladelser
Lokalradionævnet for det store sydvestjyske område med Holsted som cen-trum har besluttet at forlænge sendetilladelserne til de to eksisterende stationer i området: Radio Holsted, der sender på 11 frekvenser, og Radio 5, der sender på 9 frekvenser. Radio 5 udsender Sky Radio. Dermed blev der afslag til Radio Globus og Radio Victor, der også havde søgt sendetilladelse i området. Det oplyser formand for nævnet, Allan Hansen, til radionyt.com. Han understreger samtidigt at de to radioer skal overholde nævnets mediepolitik, der indebærer at man forlanger mindst 15 pct.s lokalstof kl. 7-22. (SHN)

Mandag 28. april 2003
Golfradio fra Nordic Open
Nyhedsradioen 24-7 sender ikke bare direkte fra den første EuropaTour golfturnering på dansk grund – tilskuerne får også mulighed forat følge med i, hvad der sker på banen ved at lytte til en særlig 'baneradio'. Læs mere

Mandag 28. april 2003
NL: Radio 2 mister lyttere
Nye lyttertal for radiolytningen i Nederlandene viser at public service kanalen Radio 2 - efter et par måneder med næsten samme lytteropslutning som Sky Radio - nu går en del tilbage, og opnår en markedsandel på 10.8 pct. Dermed cementeres Sky Radio - med en markedsandel på 12.4 pct. sig som den største radiokanal i Nederlandene. Læs mere

Lørdag 26. april 2003
UK/USA: BBC-chef chokeret over Clear Channels krigsdækning
UK/USA: BBC-chef chokeret over Clear Channels krigsdækningGenereldirektør for BBC, Greg Dyke (billedet), anklager de amerikanske tv- og radiostationer for at være rystende ensidige i deres dækning af krigen i Irak. Dyke er chokeret over den partiskhed og patriotisme, amerikanske medier har demonsteret under krigen. Iflg. Ritzau siger Dyke, at de største amerikanske radio- og tv-stationer har udøvet en så rystende ensidighed til støtte for USA's regering og krigen, at det må være en advarsel til briterne om aldrig, at indføre amerikanske tilstande i medieverdenen. Han peger samtidigt på, at Clear Channel er det værste eksempel. Læs mere

Lørdag 26. april 2003
Indien: Fem dræbt i selvmordsaktion
To indiske sikkerhedsvagter og tre muslimske oprørere er blevet dræbt i en selvmordsaktion mod den statslig radiostation, Radio Kashmir, i hjertet af Kashmirs sommerhovedstad, Srinagar, oplyste politiet iflg. Ritzau. (SHN)
1 2 3 4 5 6 7 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Prix Europa-statuette til DRs 'Klassen'
  · Så er der igen Knæk Cancer-uge på TV 2
  · 'Norskov' er tilbage med sæson to
  · TV 2 køber serieklassiker, dokumentar og livsstils-tv i Cannes
  · Johnny Madsen får egen shampoo i ny tv-serie om Fanø
  · Discovery og Snapchat i nyt samarbejde
  · Ny serie om dating på TV 2 Zulu
  · Ny dansk dating-komedie på Viaplay
  · Hans Pilgaard tilbage på TV 2 Fri med nyt rejseprogram
  · Ny dramaserie på DR Ultra



  · -