Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Tirsdag 31. maj 2005
Morgenhyrderne udvider med redaktionskoordinator
Morgenhyrderne udvider med redaktionskoordinatorMorgenhyrderne får nu Ninette Ahlstrand på holdet. Ninette har gennem mange år sat sit præg på forskellige P3 programmer som P3Nyheder, GoMorgenP3, Strax og Kronsj!, hvor hun har arbejdet bag om programmerne som reporter, tilrettelægger og redaktionsleder. Hun har også stor erfaring som projektleder på forskellige jule- og helligdagssatsninger på P3. Med en journalist på holdet bag Morgenhyrderne styrker Radio 100FM det aktuelle programindhold. Den 32-årige Ninette Alhstrand tiltræder i morgen. (KJ)

Tirsdag 31. maj 2005
Plummer begynder måske tidligere i DR
Plummer begynder måske tidligere i DRChristian S. Nissens afløser i DR, Kenneth Plummer, tiltræder måske stillingen som DRs generaldirektør allerede til august – to måneder tidligere end planlagt oplyser Berlingske Tidende. Kenneth Plummers nuværende arbejdsgiver, Nordisk Film, arbejder ifølge avisen på at finde en efterfølger til Plummer, der så eventuelt kan afløse den konstituerede generaldirektør, Lars Vesterløkke, lidt før end planlagt. (KJ)

Tirsdag 31. maj 2005
Minus på 40 mio. kr. i SBS Radio
Pæne million-overskud de seneste år blev i 2004 vendt til et stort underskud: SBS Radio (The Voice og Radio 2) fik i 2004 et underskud på 40.5 mio. kr. Til sammenligning var overskuddet på 5.5 mio. kr. i 2003. Med det store underskud i 2004 er mere end halvdelen af selskabets kapital tabt, men SBS Broadcasting S.A. i Luxembourg har tilkendegivet at ville støtte SBS Radio i Danmark økonomisk med henblik på en fortsat drift. Bruttofortjenesten faldt fra 45 mio. kr. i 2003 til godt 17 mio. kr. i 2004. Antallet af medarbejdere steg fra 66 i 2003 til 70 i 2004. (SHN)

Tirsdag 31. maj 2005
Lille underskud på Radio Silkeborg
Der plejer af være overskud hos Radio Silkeborg. I 2000-2001 omkring 175.000. I 2002 på hele 700.000 og i 2003 på 400.000 kr. - men i det seneste regnskabsår - 2004 - måtte den ellers så succesrige midtjyske station notere et beskedent underskud på 100.000 kr. før skat. Samtidigt faldt bruttoresultatet fra 7.1 til 6.2 mio. kr. (SHN)

Tirsdag 31. maj 2005
Airplay chart top 20 – uge 21
Beth Hart er blevet vippet af 1. pladsen til fordel for en sang de danske radioer gennem adskillige uger har spillet ganske ofte. Nu ligger Brian McFadden & Delta Goodrem igen på 1. pladsen. Læs mere

Mandag 30. maj 2005
DR får nyt logo
DR får nyt logoDen 1. juni tager DR et nyt logo i brug. Dvs. DR har allerede tyvstartet på brugen af logoet i bladet DRåben, der udkom den 27. maj, men officiel lanceringsdag er onsdag. Det nye logo ligner til forveksling det gamle, men signalerer alligevel nye værdier. Det nuværende DR-logo blev taget i brug i 1996 som erstatning for logoet fra 1964. Læs mere

Mandag 30. maj 2005
Radio 100FM størst blandt 20-49 årige i HT
Den største radiostation i hovedstadsområdet i målgruppen 20-49-årige er nu kommerciel; i denne målgruppe er Radio 100FM større end både P3 og P4. Det viser de seneste lyttertal fra TNS Gallup. Læs mere

Mandag 30. maj 2005
Sky Radio slår ny lytterrekord - mens DR er i fortsat lyttertilbagegang
April måned blev den hidtil bedste for Sky Radio. Med en samlet share (markedsandel) på 7.3 pct. af al radiolytning var der tale om en flot fremgang i forhold til marts måned, hvor kun 5.8 pct. af den samlede lyttetid skete på Sky Radio. I det hele taget blev det en god måned for de kommercielle stationer, der samlet nu står for 33 pct. af al radiolytning i Danmark. Samtidigt må DR for 3. måned i træk konstatere en vigende tilslutning blandt lytterne. Eneste DR kanaler, der "holder skansen" er P3 og DR Soft. Læs mere

Fredag 27. maj 2005
Sverige: SR dømt for usaglig hetz
Sverige: SR dømt for usaglig hetzDet svenske 'Gransknings- nämnden för Radio og Tv' har i en afgørelse afgjort, at SR P1 programmet 'Kaliber' gik for langt i sin hetz mod den kommunistiske ungdomsorga- nisation Revolutionær Kommu- nistisk Ungdom (RKU). SRs omtale af bl.a. RKUs brug af offentlige tilskudsmidler - der blev kaldt "mærkelig" - var misvisende og usaglig og stred mod kravet om saglighed, har det svenske radio- og tv-nævn slået fast. Læs mere

Fredag 27. maj 2005
ANR er officiel karnevals-radio
ANR er officiel karnevals-radioI morgen lørdag kulminerer det traditionsrige karneval i Aalborg - Nordens største af sin slags - og igen i år er ANR officiel radio for karnevallet. Allerede fra i morgen tidlig kl. 8 varmes der op og fra 10-14 tjekker morgenværterne Skovmand & Bue pulsen på paraden gennem Aalborg. Det sker direkte fra ANRs OB studie på Boulevarden i Aalborg midtby. Mellem 14 og 22 sendes der direkte fra ANRs egen scene i Kildeparken; blandt de optrædende er Infernal og Zididada foruden forskellige DJs. (SHN)

Fredag 27. maj 2005
Radio Viborg leverer rekordstort underskud
Siden Aalborg TVR/Nordjyske overtog Radio Viborg i april 2000 har der været stort underskud hvert år. I 2000 blev det på 2.8 mio. kr. - i 2001 på 2.1 mio. kr. - i 2002 på 1.9 mio. kr. - i 2003 på 300.000 kr. og sidste år - i 2004 præsterede Radio Viborg A/S så det hidtil største underskud, nemlig på 3 mio. kr. Sammenlagt giver det et underskud på 10 mio. kr. igennem de seneste fire år. Direktør for Radio Viborg, Claus Broe, forklarer de dårlige økonomiske resultater med, at radioen måske har haft for store ambitioner og forventninger igennem årene. "Der er nok blevet tænkt mere på drive radio end at drive forretning", forklarer Broe, der forsikrer at med de seneste tiltag, så er der styr på økonomien. Læs mere

Fredag 27. maj 2005
Radio Mojn overskud på 220.000 kr. i 2004
Radio Mojn har på den netop overståede generalforsamling godkendt et årsresultat, der viser et plus på 220.000 kr. før skat mod sidste års minus på 54.000 kr. Læs mere

Fredag 27. maj 2005
Millionunderskud for Skala og Victor
JydskeVestkystens investering i radio blev ikke nogen økonomisk succes i 2004. Samlet fik avisens radioer, Skala FM og Radio Victor, et underskud på 5.1 millioner kroner. Det skal sammenholdes med et underskud på knap 5 mio. kr. året forinden. Økonomidirektør Troels Müller forklarer overfor radionyt.com det utilfredsstillende resultat med dels den generelle nedgang i markedet i 2004 og dels et svigtende fokus på lokalsalget. Billedet er dog vendt her i 2005, forsikrer Troels Müller. Det er sket efter at medarbejdertallet er skåret ned og strategien for lokalsalget ændret. Læs mere

Fredag 27. maj 2005
Morten Mauritson ny programdirektør på Radio 100FM
Morten Mauritson ny programdirektør på Radio 100FM Morten Mauritson er netop blevet ansat som ny programdirektør på Radio 100FM. Han er uddannet journalist og kommer fra et job som informations- medarbejder i Dansk Tipstjeneste. Inden da har han arbejdet med radio i 5 år på DR som reporter, vært og nyhedsjournalist. Her fungerede han også som coach for andre radioværter. Desuden har Morten Mauritson 3 års erfaring som tv-vært og speaker på DR. (KJ)

Torsdag 26. maj 2005
Fodbold-duo indtager radioen
Fodbold-duo indtager radioenDanny Jung og Dan Lübbers har skiftet fodboldstøvlerne ud med instrumenter. De debuterer i DRs Karrierekanonen i de kommende uger. Læs mere
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Tina Müller ny vært i madprogram
  · TV 2 mister Jan Pytlick
  · Sandy French bliver nyhedsdirektør i DR
  · EM-triumf fejres på TV 2
  · Christoffer Boe bag nyt krimidrama til TV 2
  · Medieforbruget ændrer sig fortsat
  · Alsidig sportssommer på DR
  · DR vil forbedre streaming-tilbud
  · Rita tilbage på skolebænken og på TV 2
  · DR Sporten får ny vært



  · -