Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Lørdag 30. juli 2005
Nævnssag mod Radio Holger kan trække ud i månedsvis. Politiet går ind i sagen
(opdateret) Formanden for det lokale radio- og tv-nævn i København, Martin Geertsen (V), reagerer nu på de stærkt racistiske udtalelser, som lederen af Radio Holger - Kaj Vilhelmsen - har fremsat i radioen. Geertsen siger til Politiken, at han er klar til at tage sendetilladelsen fra lokalradioen. Men nævnet træder først sammen om flere måneder og Geertsen vil ikke indkalde til et ekstraordinært nævnsmøde. Der har ikke været nogen politianmeldelser mod Radio Holger endnu, men chefinspektør hos Københavns Politi Per Larsen siger til Radioavisen, at politiet selv går ind i sagen på mandag. (TN)

Fredag 29. juli 2005
Radio Holger opfordrer til had mod muslimer
Den københavnske lokalradio, Radio Holger, udviser racistisk adfærd i sine udsendelser, oplyser Radioavisen. Radio Holgers leder, Kaj Vilhelmsen, har i direkte vendinger opfordret til forfølgelse og drab af muslimer som følge af terrorbombningerne i London - som han holder muslimerne ansvarlige for. Folketingsmedlem Henrik Sass Larsen (S) er rystet over udtalelserne og kræver øjeblikkelig handling mod stationen fra det lokale radionævn. Det er ikke lykkedes for Radioavisen at få en kommentar fra nævnsformand Martin Geertsen (V). (TN)

Fredag 29. juli 2005
Anders Breinholt tilbage til pladebranchen
Anders Breinholt tilbage til pladebranchenFra den 15. august vil Anders Breinholt ikke længere være at finde på DRs lønningsliste. Breinholt vender tilbage til pladebranchen idet han skal være product- og label manager i EMI Music på Virgin, Mute mfl. Anders Breiholts sidste sendetimer på P3 vil være når han sender direkte fra Skanderborg Festivalen. (KJ)

Fredag 29. juli 2005
Skala FM med sender i Haderslev
På 95.8 MHz, kan Skala FMs udsendelser fra Kolding nu høres. ”Det er stort ønske, der hermed går i opfyldelse for os. Hidtil har det været vanskeligt at høre vores signaler i selve midtbyen på grund af Haderslevs geografiske placering i en dal. Men nu er dækningen perfekt”, fortæller radiodirektør Peter Gram til Jydske Vestkysten. (KJ)

Torsdag 28. juli 2005
Radio Drama om terror den 11. september
På fireårsdagen for terrorangrebet på World Trade Center - søndag den 11. september - har DR Radio Drama premiere på radioudgaven af Christian Lollikes 'Underværket' med navne som Nikolaj Lie Kaas, Sofie Stougaard og Mads Wille i hovedrollerne. Stykket sætter perspektiv på terroren og opstiller en række spørgsmål til det kontroversielle emne. Programmet sendes på DR P2 søndag d. 11. september kl. 14.02. (TN)

Torsdag 28. juli 2005
USA: Pladeselskaber bestikker radiostationer og DJ’s med rejser, elektronik, narkotika og prostituerede
USA: Pladeselskaber bestikker radiostationer og DJ’s med rejser, elektronik, narkotika og prostitueredeSiden 1960 har det ved lov været forbudt for pladeselskaber at betale radioværter og radiostationer for at spille deres kunstnere. Overtrædes loven, kan det let medføre bøder på 10.000 dollars og ét år bag tremmer. Loven blev til på baggrund af nogle sager, de såkaldte ’payola’-sager, i 50’erne, hvor kendte DJs blev afsløret i at modtage bestikkelse for at give airplay til visse kunstnere. Siden 2001 har New Yorks statstsanklager, Elliot Spitzer, undersøgt branchen. Pladeselskabet Sony BMG Music Entertainment har mandag indgået et forlig med anklageren om at betale en bøde på 10 mio. dollars for at undgå en retssag. Sony BMG har også lovet at ophøre med payola-tendensen, der er et velkendt branchefænomen i USA, og som har været lukrativ for radiostationer, radiokæder og værter. Skandalen ruller videre på højt plan i USA. Læs mere

Torsdag 28. juli 2005
Radio 100FM udvider butikken
Radio 100FM er nu den første danske radio-station, der sælger musik direkte fra sin egen hjemmeside, www.radio100fm.dk. Lyttere og net-brugere kan købe alle de store hits, der er kendt fra radioen, og derudover tilbydes de også en bred vifte af albums og sange med alle de store kunstnere – kendte som mere eller mindre ukendte. Læs mere

Torsdag 28. juli 2005
Radio Globus sender fra cykelløbet Post Danmark Rundt
Radio Globus har igen sendt to mand af sted, Freddy Fey og Thomas Christensen, i egen bil fra start og til mål i cykelløbet Post Danmark Rundt. Der er dagligt kommentarer – analyser og interviews med alle hovedaktørerne på de enkelte etaper. Radio Globus er igen i år den eneste kommercielle radio i Danmark, som dækker løbets 839 km. Fra start til slut. Læs mere

Tirsdag 26. juli 2005
John G. forlader radiobranchen
John G. forlader radiobranchen Efter syv år på posten som programchef for Radio 3 i Odense – nu en del af Mediehuset Fyens Stiftstidende - har John G. Pedersen besluttet at foretage et karriereskift og i stedet blive direktør for internetselskabet Mobile ApS., der driver en række internetportaler. Læs mere

Tirsdag 26. juli 2005
Airplay chart top 20 – uge 29
Læs mere

Mandag 25. juli 2005
Brasilien: 1.200 piratradioer lukkede
De brasilianske telemyndigheder Agencia Nacional de Telecomunicacoes (Anatel) har skærpet sin politik overfor illegale radiostationer. Indtil nu har man i år lukket 1.199 piratradioer, hvilket er en markant stigning i forhold til sidste år, hvor der i i alt blev lukket godt 1.800 pirater. Anatel vurderer, at der er op mod 4.500 piratradioer i Brasilien. (SHN)

Mandag 25. juli 2005
MixFM fejrer H. C. Andersen
MixFM fejrer H. C. AndersenI anledningen af 200-året for H. C. Andersens fødselsdag er Radio MixFM, Odense, medarrangører af et fødselsdagsshow, der afholdes torsdag den 28. juli - kl. 23 på Dyrskuepladsen i Odense. Som optakt, vil der i løbet af dagen fra kl. 9 til 16 ske forskellige events på Øster Kaj på Havnen, med Radio MixFM som medarrangør. (KJ)

Fredag 22. juli 2005
Bærbare radioprogrammer er blevet et hit
Bærbare radioprogrammer er blevet et hitDen nye mulighed for at høre DRs radioprogrammer, når og hvor man har lyst, er blevet lidt af et tilløbsstykke. I de første 14 dage, efter at DR lancerede såkaldt "podcasting", er næsten 64.000 programmer blevet hentet ned på lytternes MP3-afspillere, og det er markant flere, end DR havde forventet. Læs mere

Fredag 22. juli 2005
NL: Radio Veronica har vind i sejlene
OPDATERET: Radio Veronica, ejet af Sky, og kun har navnet til fælles med den gamle offshore station, har nu endelig opnået en 5 %-status efter 2 år i æteren. Da man relancerede stationen under Sky-paraplyen var det forventet, at man i løbet af kort tid ville kunne opnå en share på 8-9%. Det skete som bekendt ikke, men der er glæde hos Veronica over den nye måling. Læs mere

Torsdag 21. juli 2005
Mediaedge:cia: Gennembrud for DAB
Mediaedge:cia: Gennembrud for DABSky Radio og Radio 100FM har indgået en aftale med DR om at sende på DAB. De to stationer begynder DAB-sending den 1. september. Dermed kan de to kanaler også modtages landet over af alle, der har en DAB-radio. Mediabureauet Mediaedge:cia betegner aftalen som et vigtigt gennembrud for DAB. "Hidtil har DR været alene om at introducere digital radio i Danmark. Men nu er antallet af solgte DAB-radioer stort nok til, at det også er interessant for kommercielle radioer at sende digitalt", konstaterer Mediaedge:cia. De seneste kvartalstal fra Gallup viser, at 135.000 danskere har adgang til en DAB-radio, og tallet er stigende. (TN)
1 2 3 4 5 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · 'Vidunderbørn' vender tilbage på DR1
  · TV 2 laver serie om børneopdragelse
  · Dick Wolfs nye krimidrama kommer på TNT
  · 400.000 streamer dagligt
  · Eurosport 2 slog seerrekord
  · DR bøjer sig for kritik: Lukker X Factor
  · Gitte Rabøl har sagt op
  · I forreste række - på Den Kongelige Ballet
  · Ny sæson - 'Landmand søger kærlighed'
  · Ny sæson med 'De brændte børn'



  · -